Anbefaling 14: Opstartsmøde mellem barn, ung, forældre, netværk og udfører af indsatsen

Afhold et opstartsmøde mellem barn, ung, forældre, netværk og udfører af indsatsen, så samarbejdet kan komme bedst muligt fra start.

For at sikre, at barnet, den unge, forældrene og udfører får de bedste forudsætninger for deres samarbejde, er det vigtigt, at der holdes et fælles opstartsmøde, hvor ønsker, behov og formål med indsatsen præsenteres.

På mødet skal både barnet eller den unge og forældrene have mulighed for at sætte ord på, hvordan indsatsen kan være hjælpsom for dem, og hvilke ønsker de har til udvikling. I skal på mødet sammen gennemgå det overordnede formål med indsatsen og eventuelle mål i barnets plan eller ungeplanen. Du skal sørge for, at både årsag til bekymring for barnets eller den unges trivsel, graden af bekymring og den ønskede ændring er tydelig for både barnet, den unge, forældrene og udfører, så alle har et fælles udgangspunkt for iværksættelse af indsatsen.

Det kan også drøftes på mødet, hvordan netværket omkring barnet eller den unge og familien eventuelt kan bidrage til at understøtte den samlede indsats, og hvordan samarbejdet på tværs af de forskellige aktører kan styrke indsatsen.

På mødet bør der tales om, hvilke forventninger familien har til samarbejdet med udfører, og hvordan indsatsen konkret tilrettelægges med særligt fokus på familiens behov og hverdagsliv. Som afslutning på mødet aftales det, hvornår der afholdes et opfølgende møde, så der sikres en samlet opfølgning på indsatserne, hvor alle relevante parter deltager.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

  • Forberede barnet eller den unge og forældrene på opstartsmødet og i samarbejde med dem fastsætte dagsordenen.

  • Aftale med barnet eller den unge og forældrene, hvordan og hvor meget barnet eller den unge og forældrene ønsker, der skal fortælles af deres historie, og hvem der skal fortælle det. Familien kan opleve, at der deles meget private detaljer med en ny og fremmed professionel, og du bør derfor være opmærksom på sårbarheden i mødet.

  • Vurdere, hvem der skal deltage på mødet i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene. Det kan fx være relevant med deltagelse fra det private og det professionelle netværk, som kan hjælpe med at skabe forbindelse mellem indsatsen og hverdagslivet.

  • Skabe den røde tråd på mødet, så det bliver tydeligt for deltagerne, hvordan den indledende bekymring, de efterfølgende samtaler, møder og vurdering af behov samt barnets eller den unges og forældrenes ønsker til forandring har ledt frem til opstartsmødet.

  • Tydeliggøre på mødet, hvad formålet er med at iværksætte indsatsen, og hvad der er den fælles forventning til, hvordan og hvilken forandring for barnets eller den unges trivsel og udvikling, indsatsen kan bidrage til.

  • Aftale hyppigheden af opfølgningerne, som skal foretages løbende og skal sikre, at de igangsatte indsatser bidrager positivt til barnets eller den unges trivsel og udvikling. Der vil også være behov for at afklare, hvilken løbende kontakt du skal have til barnet eller den unge og familien mellem opfølgningerne, og hvordan denne kontakt vil foregå.
  • Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) kan bidrage til at sikre den rette tilgang til forældrene. LØFT er en analysestrategi, som bruges til dels at drage læring fra fortidens succeser fremfor fortidens nederlag, og dels at rette fokus mod fremtidens mål fremfor en forståelse af problemet.

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til kvalitet i sagsbehandlingen – børn, unge og familier i udsatte positioner'.

Hent publikationen