Anbefaling 12: Sammenhæng mellem barnets eller den unges hverdagsliv, behov og iværksat støtte

Formålet med at iværksætte støttende indsatser er at sikre, at barnet eller den unge kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Kommunen er forpligtet til at vælge den indsats, som må forventes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte på bedst mulige måde. Valget af indsats skal afspejle det samlede behov, som den socialfaglige vurdering peger på, og indsatsen skal tilpasses barnets eller den unges hverdagsliv og fremme trivsel og udvikling.

Det er af stor betydning for barnet eller den unge og familien, at der sættes ind med den rette indsats til rette tid, så barnet eller den unge og familiens situation håndteres og ikke forværres. Ved ventetid på iværksættelse af indsatser kan der være risiko for, at støttebehovet forværres eller ændrer sig, så den valgte indsats ikke længere matcher behovet. Yderligere kan der være risiko for, at familiens motivation for den ønskede forandring falder, og at barnet eller den unge, familie og netværk mister tilliden til, at de får hjælp.

Det har afgørende betydning i arbejdet med at styrke barnets eller den unges trivsel, mestringsevne og relationer, at der tages udgangspunkt i barnets eller den unges hverdagsliv. Det er i hverdagslivet med skolegang, fritidsinteresser og venner, at barnets eller den unges fællesskaber skal bestå, både under og efter en indsats. En god skolegang er en af de mest betydningsfulde enkeltstående faktorer for, hvordan børn og unge i udsatte positioner klarer sig senere i livet og lykkes med at etablere en selvstændig voksentilværelse.

Børn og unge i udsatte positioner har højere skolefravær, flere skoleskift og trives dårligere i grundskolen. Det har væsentlig betydning for deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og medvirker til at give dem dårlige muligheder senere i livet.

Samtidig er det afgørende, at arbejdet med at bringe barn, ung og familie tættere på et almindeligt hverdagsliv ikke sker på bekostning af kvalitet og kontinuitet i indsatsen.

Indsatsen skal til enhver tid matche barnets eller den unges behov med henblik på at styrke barnets eller den unges egen mestring af hverdagslivet. Således kan anbringelse af barnet eller den unge vurderes at være den mest relevante indsats fra starten, hvis det er den rette løsning for det enkelte barn eller den enkelte unge.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Sikre, at barnets eller den unges hverdagsliv og trivsel er i fokus og styrende i tilrettelæggelsen af indsatser og i samarbejdet herom. Med hverdagslivet som omdrejningspunkt er det væsentligt, at du inddrager barnet eller den unge, familien og netværket i at finde løsninger, som kan understøtte barnets eller den unges tilknytning til dagtilbud, skole, fritidsinteresser og relationerne til venner.
  
  
• Have blik for, hvad barnet eller den unge og forældrene oplever som betydningsfuldt – hvad skal prioriteres først, hvad vurderer familien kan hjælpe dem, og hvordan tilrettelægges indsatsen mest hensigtsmæssigt i forhold til barnets eller den unges og familiens hverdag?
  
  
• Have et solidt kendskab til tilbud og indsatser i din kommune, så du kan vælge og bevilge den rette indsats. Det betyder, at du både skal have kendskab til muligheder i eget regi, og også til hvad almenområdet har mulighed for at iværksætte.
  
  Det er også vigtigt at kende til tilbud i civilsamfundet hos frivillige organisationer, da disse kan indgå som supplement til både tidlige forebyggende og støttende indsatser og anbringelser. Kendskabet understøtter din mulighed for at sammensætte den rette indsats, som kan bestå af flere forskellige tilbud og eventuelt inddragelse af specialistviden og -kompetencer.
  
  
• Have viden om indsatsens målgruppe, hvilke faglige og metodiske elementer der indgår samt aktiviteter og forventede virkninger, før du vælger en indsats. Du bør fx i afgørelsen beskrive, hvordan indsatsen og tilrettelæggelsen af indsatsen sker ud fra barnets eller den unges og familiens præferencer og behov.
  
  
• Være transparent og tydelig om, hvad barnet eller den unge og forældrene har indflydelse på i valget af den rette indsats. Derudover skal du inddrage barnet eller den unge, inden du træffer afgørelse om valg af indsats, med det formål, at deres perspektiver og synspunkter afspejles i valget. Du bør være fagligt lydhør for, om den iværksatte hjælp også opleves som en hjælp af barnet eller den unge og forældre, som hjælpen retter sig mod.
  
  
• Vurdere, om indsatsen skal igangsættes sideløbende med eller straks efter afgørelsen, så problemerne ikke eskalerer, og barnets eller den unges og familiens situation forværres. Du skal forholde dig til, hvorvidt sideløbende støtte kan imødekomme det umiddelbare støttebehov eller modvirke, at familiens behov for støtte bliver langt større, mens den faglige udredning pågår.
  
  I de tilfælde, hvor indsatsen ikke kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af afgørelsen, er det vigtigt, at du laver en socialfaglig vurdering af konsekvenser og overvejer, om der bør iværksættes en alternativ indsats.
  
  
• Undersøge det påtænkte anbringelsessteds faglige og pædagogiske kompetencer i relation til det enkelte barn eller den enkelte unge, hvis der træffes afgørelse om anbringelse. Du bør ikke kun afdække anbringelsesstedets potentialer og muligheder, men også dets begrænsninger. Du skal tillægge barnets eller den unges hverdagsliv vægt, herunder skolegang, fritidsaktiviteter og relationer og hensynet til barnets eller den unges skolegang samt hensynet til at undgå skoleskift.

• Social- og Boligstyrelsen har udviklet indsatsmodellen Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge. Indsatsmodellen understøtter et systematisk tværfagligt samarbejde om anbragte børn og unges læring og trivsel, og formålet er at løfte anbragte børn og unges faglige niveau i grundskolen samt trivsel på tværs af skole og anbringelsessted.
  
  
• Social- og Boligstyrelsen har udgivet en håndbog om kortlægning af tilbudsviften i kommunerne. Håndbogen præsenterer en systematisk tilgang til kortlægning af tilbudsviften for at skabe et tilstrækkeligt overblik over de eksisterende tilbud.
  
  
• Indsatstrappen kan understøtte den socialfaglige opmærksomhed i at tænke hverdagslivsperspektivet med, når der vælges indsats, fx ved at kombinere indsatser, som understøtter hverdagslivet på alle trappens trin.