Anbefaling 5: Inddragelse af barnets eller den unges perspektiver i beslutninger og iværksættelse af passende tiltag

Når barnet eller den unge inddrages og får indflydelse på de endelige beslutninger, øges sandsynligheden for, at indsatsen giver mening for barnet eller den unge, at barnet eller den unge er motiveret, og dermed at indsatsen får betydning for barnets eller den unges positive udvikling.

Ifølge Laura Lundy er det centralt for reel inddragelse, at barnet eller den unge ikke blot høres, men at du som rådgiver og andre beslutningstagere er opmærksomme på den forpligtelse, I har til at vægte barnets eller den unges synspunkter, så barnet eller den unge så vidt muligt opnår indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det indebærer åbenhed om, hvad barnet eller den unge kan have indflydelse på, hvad der reelt kan lade sig gøre, og endelig at du drøfter med barnet eller den unge, hvad der i sidste ende er den bedste, mest trygge og realistiske beslutning at træffe.

I de tilfælde, hvor beslutningen adskiller sig fra barnets eller den unges ønsker, er det særlig vigtigt, at du er transparent over for barnet eller den unge og kan fortælle, hvorfor beslutningen er truffet og endt anderledes, end barnet eller den unge ønskede. Samtidig er det vigtigt, at du er tydelig om, hvordan barnets eller den unges synspunkter indgik i din vurdering. Dette synliggør, at barnet eller den unge er blevet hørt, og at synspunkterne er vægtet, hvilket kan styrke barnets eller den unges oplevelse af et godt sagsforløb, selvom resultatet måske blev et andet end håbet.

Når der er iværksat en indsats, er det vigtigt, at barnet eller den unge inddrages aktivt i opfølgningen. På den måde kan barnet eller den unge fremkomme med sine egne ønsker, og barnet eller den unge oplever at blive inddraget, hørt og taget alvorligt i sin egen sag. Det er medvirkende til, at indsatsen bliver en positiv oplevelse for barnet eller den unge og dermed reelt får bedre effekt på barnets eller den unges udvikling og trivsel. Barnets eller den unges perspektiv er desuden vigtigt i din vurdering af, om den iværksatte indsats er den rette indsats for barnet eller den unge, om der skal ændres i indsatsen, eller om indsatsen skal ophøre.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Afholde samtaler med barnet eller den unge løbende og i det omfang, det er tilstrækkeligt for at afdække barnets eller den unges perspektiv.
  I alle dele af sagsbehandlingsprocessen bør du derfor tale med barnet eller den unge om:

Hvorfor I mødes, og hvad der skal ske bagefter.

Hvem der træffer afgørelser og beslutninger, der har betydning for barnet eller den unge, og hvilken betydning det kan have.

Hvordan de oplysninger, barnet eller den unge giver, bruges i det videre forløb.

Hvad barnet eller den unge har mulighed for at få indflydelse på.

• Inddrage barnets eller den unges stemme i beslutningsprocessen.
  
  Det er afgørende, at du som rådgiver og andre beslutningstagere er villige til at handle på det, som barnet eller den unge fortæller, så barnet eller den unge så vidt muligt får reel indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det indebærer, at du er reelt optaget af at lytte, også selvom løsningen på de udfordringer og ønsker, som barnet eller den unge giver udtryk for, ikke er kendte. Det handler om at være åben over for de mulige løsninger, som barnet eller den unge peger på, samt andre alternative løsninger.
  
  Der kan være behov for at anvende greb, som fremmer barnets eller den unges stemme i beslutningsprocessen. Det kan eksempelvis gøres ved, at barnets eller den unges perspektiv behandles som et særskilt punkt på beslutningsmøder, eller at beslutninger, som barnet eller den unge finder vigtigst, behandles først.
  
  
• Bruge barnets plan eller ungeplanen.
  
  Med barnets lov skal der tages konkret stilling til, om der er behov for at udarbejde en barnets plan eller ungeplan, når der træffes afgørelse om en støttende indsats. Beslutningen om udarbejdelse af en plan beror på en socialfaglig vurdering, som blandt andet tager udgangspunkt i en løbende dialog med barnet eller den unge og forældrene. Der skal altid udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
  
  Når der arbejdes med barnets plan eller ungeplanen, skal denne så vidt muligt udarbejdes og revideres i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene. Barnets plan eller ungeplanen er et godt redskab til at beskrive indsatsen sammen med barnet eller den unge og benytte i opfølgningen af indsatsen. Det er intentionen i barnets lov, at barnet eller den unge inddrages i formuleringen af og opfølgningen på de opstillede mål i planen. Barnets plan eller ungeplanen kan benyttes løbende til at vurdere relevansen af målsætninger og indsatser samt som hjælp til at følge op på, om fastsatte mål opnås.
  
  I de tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet en barnets plan eller ungeplan, må opfølgningen i stedet tage afsæt i en dialog med barnet eller den unge om indsatsens overordnede formål. Formålet skal fremgå af afgørelsen om en støttende indsats sammen med indsatsens forventede varighed. Det fordrer, at du som rådgiver beskriver formålet med indsatsen præcist nok, til at det er muligt sammen med barnet eller den unge at vurdere, om der er sket de ønskede forandringer, og om indsatsen på den baggrund fortsat er relevant.
  
  
• Opsøge feedback på inddragelsen fra barnet eller den unge.
  
  Som led i at sikre reel børneinddragelse kan det være givtigt, at der regelmæssigt skabes rum for, at barnet eller den unge kan komme til orde med sin oplevelse af samarbejdet og inddragelsen. Barnets eller den unges feedback kan systematiseres ved hjælp af eksempelvis opfølgningsskemaer eller formaliserede metoder som Feedback Informed Treatment (FIT), som kan understøtte inddragelsen af barnets eller den unges feedback. Systematiseringen af barnets eller den unges feedback kan hjælpe dig i arbejdet med inddragelse som en kontinuerlig proces, der kræver vedvarende forpligtelse.

• Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet et inspirationsmateriale til at inddrage børn og unge med funktionsnedsættelser Inddragelse af børn og unge med autisme i egen sag – et inspirationsmateriale. Materialet indeholder forslag til redskaber, metoder, kommunikation og eksempler fra praksis. Det er målrettet inddragelse af børn med autisme, men er også brugbart for andre målgrupper af børn.
  
  
• På Hjælpemiddelbasen findes knap 100.000 hjælpemidler, herunder hjælpemidler til kommunikation som fx elektroniske produkter, taleklodser og symboltavler.