Integrated Children’s System (ICS)

ICS har et multiteoretisk grundlag, som består af viden fra biologien, psykologien og sociologien.

ICS er bygget op om et helhedsorienteret perspektiv og et bio-psyko-socialt perspektiv. Det betyder, at barnet og familien betragtes som en del af en større kontekst.

Det teoretiske afsæt for ICS

ICS har rod i den økologiske systemteori, der betragter menneskelig udvikling som en konstant interaktionsproces mellem et individ og dets omgivelser. Barnet eller den unge bliver i ICS set som en aktiv medskaber af sit eget liv, der påvirker sine omgivelser, samtidig med at de ydre rammer og omgivelser dynamisk påvirker og sætter rammer for den udvikling, som barnet eller den unge gennemgår.  

Metoden tager også afsæt i resiliensforskningen. Resilienstænkningen fremmer et ressourceperspektiv, hvor man har fokus på både risici og ressourcer.

Metoden bygger derudover på teori og viden om:

• Tilknytning
• Affektregulering
• Mentalisering
• Traumeforståelse

Du kan læse mere om ICS-metoden i Håndbog om ICS og udredningsværktøjet her

ICS som fælles fagligt fundament kommer børn, unge, familier og professionelle til gode. Som det vigtigste oplever børn og unge, at deres behov sættes i centrum.

At anvende ICS som metode er et stærkt afsæt for høj kvalitet i sagsbehandlingen. Det skyldes, at ICS fremmer en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandling, hvor løbende inddragelse af barnet eller den unge, forældre og netværk er grundlæggende i det faglige arbejde.

ICS-metoden understøtter børne- og ungerådgiveren i:

• At holde en ”rød tråd” og klar faglig sammenhæng gennem hele sagsforløbet.
• At have fokus på at afdække ressourcer og problemer omkring barnet og familien.
• At være opmærksom på løbende at indhente relevante oplysninger, der sikrer et nødvendigt og tilstrækkeligt vidensgrundlag.

ICS som fælles fagligt fundament

ICS og udredningsværktøjet anvendes med samme grundsyn og udgør et fagligt fundament, som understøtter rådgiver i en helhedsorienteret tilgang.

Med ICS som det fælles faglige fundament bliver rådgivere for børn og unge med funktionsnedsættelser klædt på til også at tilrettelægge sagsbehandlingen på baggrund af socialfaglige overvejelser og ikke alene ud fra et kompenserende perspektiv.

Tilsvarende bliver rådgivere på området for børn og unge med behov for særlig støtte hjulpet til at vurdere, hvad der er særligt vigtigt at belyse, når de møder et barn eller en ung med funktionsnedsættelse, som også har behov for særlig støtte.

Der findes en række redskaber, som kan understøtte arbejdet med ICS.

Der er udviklet en række redskaber til at understøtte ICS. Du kan se mere nedenfor:

Skabeloner til sagsbehandlingen

Skabeloner som it-understøtter arbejdet med ICS.

De aldersopdelte fokusområder

Kan anvendes som inspiration til, hvad der kan være relevant at have fokus på i sagsbehandlingen.

Magnetredskabet

Kan anvendes som et dialog- og sparringsredskab i sagsbehandlingen.

Den laminerede trekant

Kan anvendes som dialogredskab i samtalerne med barnet eller den unge og familien. Trekanten findes på flere sprog.

Tragtmodellen

En model til at systematisere børne- og ungerådgiverens løbende faglige udredning og understøtte fokus på det, der er vigtigt. Redskabet består af konkrete spørgsmål, der guider rådgiveren igennem en refleksion over, hvad der bekymrer i en sag, og hvor der er ressourcer.

Dialoglinealen

Et værktøj til brug i dialogen med barnet eller den unge og forældrene. Dialoglinealen refererer til trivselslinealen og har begreberne ”begrænsninger” og ”ressourcer” på den ene side og triste og glade smileys på den anden side.

Du kan finde redskaber og hjælperedskaber her

ICS anvendes af børne- og ungerådgivere i deres faglige arbejde med børn og unge, der har eller kan have behov for særlig støtte og deres familier. I det tværfaglige samarbejde er det vigtigt, at også børne- og ungerådgivernes samarbejdsflader kender til ICS-metoden.

ICS er en socialfaglig sagsbehandlings- og udredningsmetode, der er målrettet børne- og ungerådgiveres faglige arbejde.

ICS anvendes i størstedelen af landets kommuner som den primære socialfaglige metode på myndighedsområdet for børn og unge, der har eller kan have behov for særlig støtte og deres familier.