Familierådslagning

Familierådslagning kan sikre en gennemsigtig beslutningsproces, hvor fagpersoner og barnets, den unges og forældrenes private netværk samler alles ressourcer og opstiller fælles forpligtende mål.

Grundtanken i Familierådslagning er, at det udvidede netværk omkring et barn eller en ung har unikt kendskab, erfaringer og ressourcer. Dette gør det muligt for netværket at træffe konstruktive beslutninger om barnet eller den unge og at bidrage til løsninger og aktiviteter i en evt. barnets plan eller ungeplan. Metoden lader netværkets deltagere forstå, at de er gensidigt afhængige af hinanden og lige partnere i arbejdet med at skabe forandringer.

To tilgange i dansk forskning

Dansk forskning beskriver to grundlæggende normative tilgange til at inddrage barnet og den unge og de betydningsfulde voksne i barnets og den unges liv. Den ene tilgang er en rettigheds- og medborgertilgang, hvor den anden repræsenterer en nytte- og effektivitetstilgang (Rasmussen & Jæger, 2019).

Familierådslagning har god effekt i forhold til at sikre kvalitet i anbringelser, og det ses, at familier er tilfredse med forløbet.

Familierådslagning anvendes for at skabe fælles mål for deltagerne, opbygge tillid og gensidig respekt, gennemføre en gennemsigtig beslutningsproces og samle ressourcer. Tilgangen kan bl.a. bruges som et led til at afklare, om den rette indsats for barnet eller den unge er at blive anbragt.

Danske erfaringer

En undersøgelse af Esbjerg Kommunes anvendelse af Familierådslagning i perioden 2014-2018 viser, at langt de fleste deltagere i familierådslagninger i kommunen vurderer metoden positivt. Ved opfølgende familierådslagninger efter 3-6 mdr. svarer de fleste deltagere, at planen er blevet realiseret, og at barnets eller den unges trivsel har gennemgået en positiv udvikling (Rasmussen & Sandgaard, 2019a & 2019b).

Effekt påvist i amerikansk studie

Et amerikansk registerstudie viser effekter i forhold til børn anbragt i familiepleje, der har modtaget familierådslagning. Børnene bliver i højere grad hjemgivet til deres familier, og de anbringes i højere grad i en netværksanbringelse (Wang et al., 2012).

Det er vigtigt, at de to centrale personer i en familierådslagning, initiativtageren og samordneren, har grundigt kendskab til metodens udgangspunkt og praktiske udførelse.

Familierådslagning består af en forberedelsesfase, et møde og en opfølgning. På mødet får netværket til opgave selv at udvikle et forslag til en plan, som efterfølgende bliver gennemgået og eventuelt revideret i samarbejde med fagpersonerne.

For at implementere familierådslagning skal initiativtagere oplæres og der skal uddannes samordnere, som kender metodens teoretiske- og værdimæssige udgangspunkt og praktiske udførelse.

Initiativtageren

Initiativtageren kan fx være barnets eller den unges børne- og ungerådgiver, men det kan også være en pædagog, en lærer eller en anden fagperson, som vurderer, at der er behov for at afholde en familierådslagning for at støtte op om barnet eller den unge i dets hverdag.

Samordneren

Samordneren er en uvildig person, der får til opgave at planlægge selve mødet. Det indebærer, at samordneren kontakter alle de inviterede fra barnets, den unges og forældrenes netværk, ofte ved hjemmebesøg, for at forberede dem på, at familierådslagning er et forum, hvor netværket selv skal udarbejde en plan for barnets bedste.

Tilgangens målgruppe er børn og unge, hvor familien eller fagpersoner er bekymrede for barnets eller den unges trivsel.

Målgruppen for familierådslagninger er børn og unge, hvor enten familie eller fagpersoner er bekymrede for barnets/den unges trivsel, og hvor det vurderes, at der er behov for hjælp og støtte. En sekundær målgruppe kan være familienetværket, herunder forældrene. Gennem inddragelse får de hjælp til at mobilisere egne ressourcer, så barnet eller den unge kan blive støttet bedst muligt.

Flydende netværk

Forskning peger på, at det inviterede netværk i familierådslagning skal ses som relativt flydende, og det vil variere fra barn til barn og fra ung til ung, hvem der indgår. Det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd eller geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af et barns netværk.

Social- og Boligstyrelsen har lavet en omkostningsvurdering af Familierådslagning og vurderer, at omkostningen pr. gennemførte familie er ca. 45.500 kr.

Social- og Boligstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering i 2016, hvor der er taget udgangspunkt i Esbjerg Kommune, der anvender metoden.

Omkostninger forbundet med et forløb af Familierådslagning vedrører forberedelse, uddannelse, drift af indsatsen og øvrige omkostninger og på baggrund af det vurderes omkostningen til ca. 45.500 kr.

Læs mere

Læs omkostningsvurderingen af Familierådslagning på sbst.dk

Rasmussen, B. M. & Jæger, S. (2019). Netværksinddragelse og familierådslagning, Socialrådgivernes mikrofaglige udfordringer og behov for viden. Esbjerg, UC SYD: pp. 1-28.

Rasmussen, B. M. & Sandgaard, A. M. (2019a). Familierådslagning i Esbjerg Kommune 2014-2018: Evaluerings- og forskningsrapport (Del 1). Esbjerg: UC Syd.

Rasmussen, B. M. & Sandgaard, A. M. (2019b). Familierådslagning i Esbjerg Kommune 2014-2018: Evaluerings- og forskningsrapport (Del 2).). Esbjerg: UC Syd.

Wang, Eugene W. et al. (2012). Expediting permanent placement from foster care systems: The role of family group decision-making. Children and Youth Services Review, Vol. 34(4): pp. 845-850.