Anbefaling 17: Individuel og systematisk opfølgning

For at sikre, at den iværksatte indsats har den ønskede påvirkning på barnets eller den unges trivsel, og at den fortsat er rette match til barnets, den unges eller familiens behov, skal du løbende følge op med barnet, den unge, forældre og udfører.

Opfølgninger af høj kvalitet tager udgangspunkt i barnets eller den unges individuelle situation og sker i tæt dialog med barnet eller den unge, forældrene samt professionelt og privat netværk. Ud over den første opfølgning vil der være stor variation i, hvor ofte du følger op, da det afhænger af det enkelte barns eller den enkelte unges situation og din socialfaglige vurdering af, hvornår opfølgning er meningsfuldt. Det er derfor vigtigt, at du løbende foretager en socialfaglig vurdering af, hvordan og hvornår der skal ske opfølgning.

Som del af en systematisk opfølgningspraksis skal du løbende forholde dig til forandringer hos barnet eller den unge, det vil sige om barnet eller den unge udvikler sig og trives, og om indsatsen fortsat opfylder sit formål. Det vil i den forbindelse være vigtigt at aftale, hvordan og hvornår du løbende modtager viden om indsatsen fra dem, der udfører den, fx i form af skriftlige statusudtalelser. Det skal bidrage til, at indsatsen imødekommer barnets eller den unges aktuelle behov, og at den ikke løber over en længere periode, end barnet eller den unge har behov for, eller formålet med indsatsen tilsiger.

Du skal ved opfølgningen vurdere, i hvilket omfang der er sket de ønskede forandringer i barnets eller den unges trivsel i sammenhæng til de mål, der er opsat for indsatsen. Ofte er der også behov for, at du forholder dig til forældrenes udvikling, og om der ses en forandring i deres måde at håndtere forældrerollen og støtte barnet eller den unge på.

Når barnets eller den unges perspektiv er omdrejningspunktet for den løbende opfølgning, bør opfølgningen tilvejebringe viden om barnets eller den unges ressourcer og ønsker. Opfølgningen bør både vægte de ressourcer og udfordringer, som barnet eller den unge oplever, og have fokus på hverdagsperspektivet, der har stor betydning for barnet eller den unge, herunder fritidsinteresser, hverdagsrutiner, skole og hjemmemiljø.

Den løbende dialog med forældre, støtteperson samt det private og professionelle netværk udgør også en væsentlig kilde til viden om barnets eller den unges hverdagsliv. Det kan i den forbindelse være relevant efter aftale med barnet eller den unge og forældrene at afholde netværksmøder eller indhente en skriftlig statusudtalelse fra relevante dele af det professionelle netværk, som har viden om barnets eller den unges hverdag.

Den første opfølgning giver mulighed for en vurdering af, om indsatsen matcher barnets eller den unges og familiens behov, så indsatser, der ikke matcher aktuelle behov, ikke fortsætter unødigt. Det anbefales, at der foretages opfølgning på samme tid for alle indsatser. Herved opnår du et helhedsorienteret grundlag for at vurdere barnets eller den unges trivsel og udvikling og til at følge op på, om indsatserne har den forventede effekt for barnet eller den unge og til at vurdere, om der er behov for justeringer.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Forberede opfølgningsmøderne sammen med barnet eller den unge og forældrene. Det kan fx være ved at lave dagsorden sammen og tale de forskellige punkter igennem. Barnet eller den unge og forældrene kan også have input til, hvem der skal deltage i opfølgningen. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle deltagere på mødet forstår deres rolle, og at de ved, hvad de skal bidrage med på mødet.
  
  I din mødeledelse skal du have fokus på barnets eller den unges tilstedeværelse og deltagelse og give mulighed for, at barnet eller den unge kan deltage aktivt i mødet. Du skal fx være opmærksom på, hvor lang tid mødet kan vare i forhold til barnets eller den unges ressourcer og være opmærksom på at holde pauser, hvor deltagerne kan reflektere.
  
  
• Indhente nødvendige statusudtalelser fra udførere, dagtilbud, skole og eventuelt andre, der har kendskab til barnets eller den unges hverdagsliv og/eller er ansvarlig for en del af den samlede indsats, og som tager udgangspunkt i målene for indsatsen. Det kan have stor betydning for barnet, den unge og forældrene, at de inden opfølgningsmødet har fået gennemgået statusudtalelsen, så de er forberedt forud for opfølgningen. Ansvaret herfor påhviler dem, som har skrevet statusudtalelsen, men i forberedelsen af mødet bør du sikre dig, at det er sket.
  
  
• Følge op på og vurdere, hvorvidt den aftalte støtte og indsats har fungeret, og hvordan barnet eller den unge og forældrene har oplevet den indsats, der er givet.
  
  
• Anvende det overordnede formål og barnets plan eller ungeplanen som udgangspunkt for opfølgningen og tage stilling til, om den iværksatte indsats hjælper barnet eller den unge til en positiv udvikling ud fra målene i planen. Planen skal som tidligere beskrevet ses som et aktivt redskab, der anvendes fra opfølgning til opfølgning, for at du kan vurdere, om målene er relevante, og om de nås. I de tilfælde, hvor der ikke er en plan, bør du tage udgangspunkt i det overordnede formål og eventuelle mål for indsatsen, der er aftalt med barnet eller den unge og forældrene.
  
  Målene kan med fordel aftales og revideres fra møde til møde. Inddrage validerede og/eller dialogbaserede redskaber til at kvalificere vurderingen af udvikling hos barnet eller den unge eller familien. Redskaberne kan fungere som et fælles udgangspunkt i drøftelserne om barnets eller den unges udvikling. Værktøjerne kan fx anvendes til at understøtte inddragelsen af barnet eller den unge og familien. Derudover kan værktøjerne bruges som udgangspunkt for drøftelse af barnets eller den unges, familiens og netværkets ønsker og forventninger til barnets eller den unges trivsel ved næste opfølgning.
  
  
• Fastsætte dato for næste opfølgningsmøde ved afslutningen af hvert møde og aftale, hvem der er ansvarlig for at informere dig om barnets eller den unges trivsel og udvikling enten løbende eller til det næste statusmøde. Det bidrager til systematik, skaber forudsigelighed for alle involverede parter, letter det administrative arbejde ved kalenderkoordinering, ligesom det sikrer det fortsatte flow og fokus i sagen. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor nye og væsentlige oplysninger påkræver hurtigere opfølgning end først antaget.
  
  
• Lave en skriftlig socialfaglig vurdering på baggrund af opfølgningen, hvor du forholder dig til, hvad opfølgningen har givet anledning til. Du skal vurdere, hvilke forandringer der er sket i forhold til det overordnede formål og eventuelt andre mål, om indsatsen stadig er den rette i forhold til barnets eller den unges eller familiens støttebehov, om der er behov for justeringer, eller om indsatsen skal afsluttes.
  
  
• Vurdere, om væsentlige nye oplysninger om barnets eller den unges situation giver anledning til, at afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal opdateres. Nye oplysninger kan komme fra underretninger eller udtalelser fra eksempelvis barnet eller den unge, forældre, netværket eller udfører. Hvornår der er behov for en opdatering, beror på en konkret og individuel vurdering. I nogle sager kan det ske, at der i løbet af en indsats kommer nye oplysninger frem om forhold hos barnet eller den unge og/eller forældre, der ikke i forvejen er belyst.
  
  Du skal derfor løbende forholde dig til nye oplysninger og foretage en faglig vurdering af, om oplysningerne har betydning for barnets eller den unges eller familiens støttebehov, og dermed om der er behov for, at tidligere afdækninger eller undersøgelser opdateres.

• Social- og Boligstyrelsen har udgivet inspirationsmateriale om systematisk opfølgningspraksis på børne- og ungeområdet. Inspirationsmaterialet handler om, hvordan kommuner kan arbejde med at styrke deres opfølgningspraksis, så der i højere grad er fokus på forandringer hos barnet. I materialet præsenteres fem principper for systematisk opfølgning samt eksempler fra fem kommuner på, hvordan de konkret har arbejdet med principperne.
  
  
• Feedback Informed Treatment (FIT) er en vidensbaseret dialog- og evalueringsmetode, der er udviklet til fagprofessionelle på tværs af målgrupper. Formålet med FIT er at forbedre kvaliteten og effekten af indsatser ved systematisk at inddrage feedback fra borgeren.
  
  
• Dialoglinealen kan anvendes i samtalen med barnet, den unge og forældrene og har reference til Trivselslinealen og Børnelinealen. Dialoglinealen viser ordene ”begrænsninger” og ”ressourcer” på den ene side og triste og glade smileys på den anden side. Dialoglinealen kan dermed anvendes til både børn, unge og voksne, herunder også til børn og unge med begrænset eller intet verbalt sprog.