Anbefaling 3: Anerkend og aktivér forældrenes ressourcer og viden om deres barn

Forældre, der får deres barn anbragt uden for hjemmet, kan blive udfordret på deres identitet som forældre. De kan opleve sorg og tab over ikke at kunne varetage forældreopgaven eller få en oplevelse af at blive stemplet som dårlige forældre. Også tilfælde, hvor forældre medvirker til en anbringelse med baggrund i barnets eller den unges fysiske eller psykiske udfordringer, kan udfordre forældreidentiteten.

Oplevelsen af, at andre tager over, kan give en følelse af at være tilsidesat og påvirke både overskud og ressourcer til at indgå i en positiv relation med barnet eller den unge. Det kan derfor både være en udfordring for forældrene, for barnet eller den unge og for samarbejdet om anbringelsen, hvis forældrene oplever en vedvarende følelse af ikke at slå til.

Ressourcefokuseret tilgang og engagement

Forskning viser, at det kan øge forældrenes engagement, når man som fagprofessionel anerkender deres ressourcer i forhold til deres barn, værdsætter dem og bruger den viden, de har om barnet eller den unge.

Forældre har det til fælles, at de søger anerkendelse af deres forældreskab, og især anerkendelse af deres kærlighed til deres barn, uanset årsagen til anbringelsen. At anerkende og sætte fokus på forældrenes ressourcer i forældreskabet kan derfor være med til at styrke deres forældreidentitet og skabe større motivation til at indgå i et konstruktivt samarbejde om anbringelsen.

Undersøgelser peger på, at når forældrene mødes med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, kan det være med til at give dem håb om, at de fagprofessionelle faktisk kan hjælpe dem.

Selv få ressourcer kan være afgørende at bygge videre på

Den ressourcefokuserede tilgang er baseret på et positivt menneskesyn med fokus på forældrenes styrkesider – det vil sige talenter, individualitet, interesser og mål. Tilgangen indebærer et recovery-orienteret arbejde, hvor forældre og fagprofessionelle i fællesskab identificerer forældrenes ressourcer, motivation og identitet som forældre og dermed imødegår den stigmatisering, som forældrene ofte oplever. En ressourcefokuseret tilgang indebærer ikke, at udfordringer negligeres, eller at der ikke må tales om den historik, der ligger til grund for anbringelsen, men forældrenes ressourcer aktiveres som bidrag til at løse udfordringer og problemer.

Ressourcer i netværk

Ressourcer i forældrenes netværk kan også understøtte deres forældreskab. Netværket kan omfatte forældrenes familie, men det kan også være nære venner eller relationer fra fx job eller fritidsaktiviteter. De fagprofessionelle kan derfor understøtte forældrene i deres deltagelse i barnets eller den unges liv ved at sikre afdækning og inddragelse af relationer i netværket.

Myndighed

Ledelse

Ledelsen bør sikre, at der opbygges og fastholdes en fælles kultur og værdisæt for at arbejde ressourcefokuseret ved at:

• sikre supervision og kollegial vejledning.
• understøtte kompetenceudvikling i konflikthåndtering, løsningsfokuserede samtaler m.v., hvilket kan være afgørende på et område, der kan være konfliktfyldt og indeholde forskellige faglige perspektiver.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør anvende en ressourcefokuseret tilgang ved at:

• være opmærksom på i beskrivelser af baggrunden for anbringelsen, at der kan være fortællinger, som definerer forældrene på bestemte måder, og som kan gøre det svært for dem at udvikle sig i forældreskabet.
• tydeliggøre forældrenes ressourcer og styrker på fælles møder, fx ved at beskrive eller visualisere ressourcerne og sætte ord på, hvad forældrene kan. Forældrene bør selv være med til at formulere deres ressourcer, og det bør være tydeligt i referatet, hvilke ressourcer forældrene selv fremhæver.
• italesætte og tydeliggøre forældrenes ressourcer over for anbringelsesstedet, så de har blik for og kan inddrage disse i samarbejdet med forældrene. Den ressourcefokuserede tilgang kan udfordre relationen til anbringelsesstedet, fx kan en plejefamilie opleve deres rolle og funktion udfordret ved et øget fokus på forældrenes udvikling. Derfor er det vigtigt, at anbringelsesstedet opnår forståelse for indsatsen og bakker op om at udvikle forældreressourcerne.
• anvende en fremtidsrettet og opmuntrende tilgang til og kommunikation om forældrene og familiens samlede situation frem for udelukkende at tage udgangspunkt i en problemorienteret forståelse.

Familiebehandling og øvrige indsatser

Ledelse

Ledelsen kan generelt understøtte en ressourcefokuseret tilgang ved at:

• understøtte, at medarbejderne har viden om og kompetencer til at arbejde ressourcefokuseret i deres tilgang til forældrene.
• sikre strukturer, der kan understøtte medarbejderne i at forblive ressourcefokuserede, fx ved at sikre ekstra bemanding i samarbejder med forældre, hvor der er et højt konfliktniveau, eller sikre mulighed for medarbejdersskifte.
• understøtte kompetenceudvikling i konflikthåndtering, løsningsfokuserede samtaler m.v. til svære samarbejder, som kan udfordre den ressourcefokuserede tilgang.

Familiebehandlere, støttepersoner og samværskonsulenter

Medarbejderne bør sikre det ressourcefokuserede fokus ved at:

• støtte forældrene i at finde egne ressourcer, skabe eller genskabe et bæredygtigt netværk og synliggøre de ressourcer, der er i deres netværk, som kan støtte dem under barnets anbringelse – fx personer i forældrenes private eller professionelle netværk, som de har tillid til og ser som en ressource.
• have et vedvarende fokus på forældrenes oplevelse af fremgang, fx ved at fremhæve og tydeliggøre meget overskuelige trin og delmål i forældrehandleplanen eller i samvær med barnet eller den unge tydeligt at anerkende, når målene opnås.
• anvende en fremtidsrettet og opmuntrende tilgang til og kommunikation om forældrene og familiens samlede situation frem for udelukkende at tage udgangspunkt i en problemorienteret tænkning.

Anbringelsessted

Ledelse

Ledelsen bør understøtte en ressourcefokuseret tilgang ved at:

• sikre, at medarbejderne har viden om og kompetencer til at arbejde ressourcefokuseret i deres tilgang til forældrene i samarbejdet.
• Understøtte, at anbringelsesstedet bakker op om at udvikle forældreressourcerne og indgår i forældresamarbejdet.
• opbygge en fælles kultur og værdisæt for at arbejde ressourcefokuseret, fx ved supervision og kollegial vejledning.

Anbringelseskonsulenter, familieplejekonsulenter m.v.

Konsulenterne bør understøtte en ressourcefokuseret tilgang til forældrene ved at:

• arbejde med plejefamiliens forståelse for indsatsen og opbakning til at udvikle forældreressourcerne, således at plejefamilier ikke oplever deres rolle og funktion udfordret.
• inddrage forældrenes ressourcer aktivt i udvikling af løsninger ved udfordringer i samarbejdet under anbringelsen, fx ved at anvende en løsningsfokuseret metode i samarbejdet med anbringelsesstedet.

Plejefamilier og medarbejdere på anbringelsessteder

Anbringelsesstedet bør understøtte en ressourcefokuseret tilgang ved at:

• tale positivt om de ting, forældrene gør godt, bemærke og italesætte forældrenes styrker og fokusere på, hvordan de kan være med til at understøtte muligheder og løsninger.

• Motiverende interview (MI) er en vidensbaseret samtalemetode, der kan styrke forældrenes motivation til at skabe forandring. Metoden har fokus på at skabe en samarbejdende relation og på indre motivation for forandring.
• Netværkskort kan bruges til at synliggøre, hvilke personer i forældrenes netværk der kan støtte forældrene i at finde og uddybe egne ressourcer, som de måske selv kan have svært ved i en belastende situation omkring en anbringelse.
• Løsningsfokuseret tilgang – LØFT er en analysestrategi, samtalemetode og tilgang til at skabe udvikling og forandring, hvor fokus rettes mod forældrenes ønsker og håb for fremtiden. Det vurderes, hvad der har virket tidligere, hvad der virker nu, og der opstilles hypoteser om, hvad der kunne virke i fremtiden.