Anbefaling 1: Inddrag barnet eller den unge i processen

Et skift til et nyt anbringelsessted er uanset årsagen en ustabil og usikker situation for barnet eller den unge. Inddragelse i en situation, hvor der skal ske skift i anbringelsessted, vil derfor i høj grad handle om, at alle omkring barnet hjælper barnet eller den unge igennem overgangen ved at kunne håndtere usikkerhed, også selvom der ikke kan gives klare svar i den tidlige fase.

Ret til inddragelse og ret til beskyttelse

Det er barnets eller den unges grundlæggende rettighed at blive inddraget og få indflydelse på de forhold, der vedrører dem selv. Det gælder uanset alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelser. Imidlertid oplever over halvdelen af børn og unge, der er anbragt, at de ikke blev taget med på råd om, hvor de skulle bo.

Det kan være dilemmafyldt at inddrage børn og unge i skift af anbringelsessted, fordi de både har ret til at blive inddraget i skiftet og ret til beskyttelse. Det væsentlige her er, at rettighederne komplementerer hinanden. Barnets eller den unges inddragelse kan nemlig også beskytte dem, fordi de gennem inddragelse kan fortælle om deres ønsker og behov i overgangen til et nyt anbringelsessted og dermed bibringe viden, der ikke er tilgængelig ad andre veje. Uanset at inddragelse kan være vanskelig og krævende for barnet eller den unge, er den altså en væsentlig del af beskyttelsen.

Uvisheden om, hvad der kommer til at ske, kan ikke tilsidesætte barnets eller den unges rettighed til at blive inddraget, men kræver i stedet særlig opmærksomhed på, hvordan inddragelsen sker, så barnet eller den unge føler sig hørt og mødt. Måden, inddragelsen sker på, samt anerkendelsen af barnets eller den unges situation og følelsesmæssige oplevelse i skiftet er afgørende for, hvilke muligheder barnet eller den unge har for at samarbejde om og bidrage til planlægningen af anbringelsen.

Tal med barnet eller den unge om, hvad der er vigtigst ved anbringelsesstedet

Ofte kan der være begrænsede muligheder for at vælge mellem anbringelsessteder. Inddragelse betyder da heller ikke, at barnet eller den unge entydigt skal bestemme og have ansvar for valget. Det vigtige er, at de oplever, at deres ønsker anerkendes, og at børne- og ungerådgiveren fortæller, hvorfor nogle ønsker ikke kan opfyldes. Det vil ikke altid være muligt at finde et anbringelsessted, som opfylder barnets eller den unges ønsker til anbringelsesstedet. Derfor er det centralt at have en løbende dialog med barnet eller den unge om, hvad der har størst betydning for valget af anbringelsessted. Dialogen skal både finde sted i forbindelse med planlægningen, under selve skiftet og ved opfølgning efter skiftet.

Inddragelse for at skabe et bedre match og ejerskab til anbringelsen

Børn og unge er forskellige og har forskellige oplevelser af, hvad et godt anbringelsessted er. Derfor er det nødvendigt at inddrage barnet eller den unge i skift til et nyt anbringelsessted. At få spurgt og lyttet til barnets eller den unges forventninger og ønsker er afgørende for at kunne finde det rette anbringelsessted, da det giver vigtig viden om det, der betyder noget for netop dem. Samtidig kan inddragelsen være med til at skabe forståelse, accept og ejerskab for de beslutninger, som børne- og ungerådgiveren træffer. Dette er både væsentligt for, at anbringelsen får den ønskede virkning for barnet eller den unge, og også for at styrke deres livsmestring på længere sigt, det vil sige oplevelsen af at håndtere og tage ansvar for eget liv.

Myndighed

Ledelsen

Ledelsen bør have fokus på, hvordan der arbejdes systematisk med inddragelse under skiftet ved at:

• udarbejde en organisering og tilhørende arbejdsgange, hvor det tydeliggøres, hvordan der arbejdes systematisk og gennemsigtigt med, at barnets eller den unges synspunkter vægtes i de beslutninger, der træffes om skiftet.
• understøtte kompetenceudvikling af medarbejdere til at arbejde med inddragelse af børn og unge i processer omkring skift.
• sørge for, at der er understøttende redskaber tilgængelige til brug for processen omkring skift, hvor der arbejdes med inddragelse af barnet eller den unge både mundtligt og i skriftligt materiale – fx bevidningsbreve, barnets bog eller børnebrev.

Børne-og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør have fokus på, hvordan der arbejdes systematisk med inddragelse før, under og efter skiftet ved at:

• sørge for tidlig og gennemsigtig kommunikation med barnet eller den unge om baggrund for skiftet, hvad der kommer til at ske, og hvilke ting der endnu er uafklarede.
• overveje løbende gennem hele skiftet, hvordan barnet eller den unge bedst kan støttes i at forme og give udtryk for sine synspunkter, med henblik på at de reelt føler sig set og hørt. Det indebærer også, at de bliver oplyst om muligheden for bisidder, støtteperson eller andre, der blandt andet kan hjælpe med dette.
• prioritere mellem de vigtigste hensyn for barnet eller den unge i valg af anbringelsessted og synliggøre over for både dem og forældrene, på hvilke punkter anbringelsesstedet matcher, og hvilke ønsker der ikke kan opfyldes.

Anbringelsessted

Plejeforældre og medarbejdere på børne- og ungehjem bør understøtte, at barnet eller den unge inddrages i skift ved at:

• forberede henholdsvis fra- og indflytningen på anbringelsesstedet sammen med barnet eller den unge.
• kende til og arbejde med børnenes og de unges ønsker. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et anbringelsessted, der opfylder barnets eller den unges ønsker, kan det modtagende anbringelsessted arbejde på at imødekomme behovene på andre måder – hvis fx barnet eller den unge ønsker at bo på landet, hvor det er muligt at have dyr, kan denne interesse i stedet understøttes gennem fritidsaktiviteter.

Dagtilbud/skole/uddannelsessted

Pædagogisk personale bør understøtte skiftet ved at:

• involvere barnet eller den unge i, hvordan det kan blive modtaget i det nye dagtilbud eller den nye klasse, eventuelt med et besøg før skolestart. Hvad ønsker barnet eller den unge, at klassen får at vide, og hvad skal ikke deles? Er der noget, barnet eller den unge skal vide, fx om, hvordan man plejer at gøre ting i klassen, så de kan komme trygt ind ad døren? Dette er vigtigt, da de kan have flere skoleskift bag sig og derfor et ekstra behov for at blive guidet godt ind på (endnu) en ny skole.
• inddrage barnets eller den unges oplevelse af, hvilke materialer og didaktikker/undervisningsformer, barnet eller den unge trives bedst med i forbindelse med overlevering af viden til det nye dagtilbud eller skole.
• undersøge barnets eller den unges ønsker til fritidstilbud.

• Laura Lundys model for børneinddragelse kan inspirere til arbejdet med at drøfte inddragelsespraksis på tværs af almen- og myndighedsområdet og anbringelsessteder. Lundys model indeholder fire elementer, der skal være til stede, for at der er tale om reel inddragelse af børn og unge: Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse. Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv har udarbejdet en dansk udgave af modellen med tilhørende redskaber.
• Inddragelsesmodellen ”før, under og efter mødet” fra Børns vilkår kan bruges til arbejdet med at udarbejde arbejdsgange og sikre systematik i at understøtte barnets eller den unges stemme og perspektiv i samtaler, møder og besøg på kommende anbringelsessteder i processen omkring skift.
• Den dialogbaserede visitation kan anvendes til arbejdet med at inddrage barnet eller den unge og forældrene i forhold til deres ønsker og tanker om skiftet og anbringelsesstedet og hjælpe til, at børne- og ungerådgiveren får indsigt i barnets eller den unges og forældrenes perspektiver, som kan kvalificere valg af anbringelsessted, jf. Model for styrket match af barn og anbringelsessted.
• Samtalekort kan anvendes til at styrke børns og unges stemme og perspektiver i samtaler med børne- og ungerådgiveren i forbindelse skift. Et eksempel på samtalekort findes i Model for styrket match af barn og anbringelsessted. Samtalekortene i modellen understøtter børn og unge i at styre og blive reelt inddraget i samtaler med børne- og ungerådgivere. Desuden hjælper kortene med at skabe gennemsigtighed for børn og unge undervejs i samtaler og med at forstå, hvad der skal ske, og med at informere om muligheder for indflydelse på beslutninger under skiftet til et nyt anbringelsessted og flytteprocessen.