Anbefaling 5: Indhent og overlevér viden om barnets eller den unges udvikling, læring og sundhed

Aktuel viden om barnet eller den unge bidrager til en god overgang

Erfaring viser, at essentiel viden ofte risikerer at gå tabt i forbindelse med overgange for børn og unge, som er anbragt. Det gælder også, når der sker skift i anbringelsen. Det må aldrig være barnets eller den unges ansvar, at denne viden bæres videre. Derfor er det afgørende, at de voksne omkring barnet eller den unge tager ansvar for, at der sker overlevering af viden i forbindelse med skift.

Der er mange arenaer i børns og unges liv, hvor det er vigtigt at indhente og overlevere aktuel viden, blandt andet om trivsel, udvikling og læring fra dagtilbud, skole og fritidsinstitution samt om barnets eller den unges sundhed. Denne viden skal først og fremmest sikre, at større og mindre problematikker og igangværende tiltag eller indsatser ”gribes” og håndteres i overgangsperioden og efter skiftet.

Overlevering af viden om trivsel, udvikling og læring

Mange gange følger der med skift i anbringelsen også skoleskift. Børn og unge anbragt uden for hjemmet oplever generelt langt flere skoleskift end andre børn og unge og dermed en ustabil skolegang. For mange børn og unge fører dette til faglige vanskeligheder i skolen, manglende social trivsel og forskellige grader af skolevægring, som medfører bekymrende fravær fra skolen.

Skift i anbringelsessted har altså stor betydning for skolegang, både fordi de nogle gange betyder, at barnet eller den unge i en periode ikke deltager i undervisningen, og fordi viden om barnets eller den unges trivsel, udvikling og læring går tabt.

I forbindelse med skift er det derfor vigtigt at indhente viden om barnets eller den unges udvikling (fysisk, kognitivt, mentalt, socialt), trivsel og læring fra dagtilbud, skole, fritidsinstitution og tidligere anbringelsessted og at overbringe denne viden til nye relevante aktører i barnets eller den unges liv, jf. reglerne om udveksling af oplysninger. For skolebarnet eller den unge kan det fx være relevant at viderebringe viden om og eventuelt videreføre støttetiltag i læringsmiljøet i skolen og i hjemmet, viden om fagligt niveau, læringsforudsætninger og potentialer, social integration samt eventuelle brud i skolegang. For de yngste børn kan der fx være sprogvurdering eller andre vurderinger i dagtilbuddet af barnets trivsel, udvikling og læring, som skal overleveres.

Dette vidensgrundlag er nødvendigt for at sikre sammenhæng i barnets eller den unges liv og dermed den kontinuerlige læring og udvikling.

Overlevering af viden om barnets eller den unges sundhed

Viden om barnets eller den unges sundhed er et andet vigtigt, men ofte overset tema. Det kan være alt fra almindelige børneinfektioner som orm eller lus til behov for dræn, briller eller tandpleje, hvor viden ikke bæres videre. Erfaringer fra praksis viser, at det kan resultere i, at barnets eller den unges sundhedstilstand forværres, uden at det opdages, eller at fx uro, som bunder i en fysisk tilstand, fejlagtigt tilskrives barnets eller den unges psykiske tilstand. Det kan derfor have væsentlige konsekvenser for barnet eller den unge, hvis denne viden ikke overleveres i forbindelse med skift.

Myndighed

Ledelsen

Ledelsen bør have fokus på, hvordan der arbejdes med overlevering af viden under skiftet ved at:

• understøtte, at der etableres formelle samarbejdsstrukturer på tværs af myndighed, anbringelsessteder, dagtilbud, skole- eller uddannelsestilbud og sundhedstilbud om ansvar, roller og opgavefordeling, når et barn eller en ung skal skifte anbringelsessted. Samarbejdet skal tage højde for gældende regler for overlevering af oplysninger og for samtykke fra barnet eller den unge samt eventuelt forældre.
• sikre, at det er tydeligt for medarbejderne, hvordan de skal overlevere oplysninger om fysisk og mental sundhed, når der er tale om skift i anbringelsessted, dagtilbud, skole- eller uddannelsestilbud eller til en anden kommune – fx viden om tandpleje, vaccinationer, psykiatri m.v.
• medvirke til, at der hos børne- og ungerådgivere er en fælles forståelse og klarhed over, hvad der er saglig og relevant viden om det enkelte barn eller den enkelte unge i skiftet, som der må og bør udveksles oplysninger om.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør have fokus på, hvordan der arbejdes med overlevering af viden under skiftet ved at:

• involvere pædagoger eller lærere i overgangen til dagtilbud, skole eller uddannelsessted parallelt med afdækningen af det nye anbringelsessted, så overgangen er på plads den dag, barnet eller den unge skifter anbringelsessted, fx hvordan barnets eller den unges læring og udvikling understøttes i forbindelse med skiftet – både på anbringelsesstedet og i dagtilbuddet eller skolen.
• skabe overblik over barnets eller den unges mentale og fysiske tilstand gennem involvering af læge, sundhedsplejerske og tandlæge. Hvis barnet eller den unge er under udredning i forhold til fysisk eller mentalt helbred, bør udredningen fortsættes, ligesom rådgiver bør vurdere, om der er behov for yderligere indsamling af viden om helbredstilstand.
• inddrage barnet eller den unge i, hvilken viden der overdrages til hvem, og hvordan dette skal ske. Her er det væsentligt at balancere barnets eller den unges ret til privatliv og egne synspunkter om, hvad der bør overleveres, og samtidig sikre, at relevante parter omkring barnet eller den unge har de nødvendige oplysninger.

Anbringelsessted

Plejeforældre og medarbejdere på børne- og ungehjem, som modtager et barn eller en ung

Det modtagende anbringelsessted bør understøtte overlevering af aktuel viden om barnet eller den unge ved at:

• være nysgerrig og spørge til barnets eller den unges fortælling om sin tidligere hverdag, fx om, hvordan der hidtil er støttet op om trivsel, udvikling og læring i dagtilbud og skole, erfaringer med, hvad der motiverer barnet eller den unge, og eventuelle fremtidsdrømme om uddannelse og job.
• spørge forældre og netværk om barnets eller den unges tidligere hverdag.
• mødes med eller være opsøgende på viden om det tidligere anbringelsessted.
• være særligt opmærksom på, om barnet eller den unge har behov for sundhedsfaglige undersøgelser og generelt være opmærksom på barnets eller den unges sundhedstilstand i tiden efter skiftet, fx tandpleje, psykiske reaktioner, vacciner m.v.

Dagtilbud/skole/uddannelsessted

Ledelsen

Ledelsen bør have fokus på, hvordan der arbejdes med overlevering af viden under skiftet ved at:

• sikre, at det tidligere dagtilbud eller den tidligere skole bidrager med viden om barnets eller den unges styrker, behov for støttetiltag, faglige niveau i de enkelte fag og andet, der har betydning for den fremtidige skolegang og muligheder for læring på den nye skole.
• sikre, at medarbejdere er opmærksomme på barnets eller den unges mentale og fysiske sundhed i tiden efter skiftet, herunder at kontakte anbringelsessted og eventuelt barnets eller den unges børne- ungerådgiver, hvis pædagoger eller lærere bliver opmærksomme på helbredsmæssige problemstillinger.

Pædagogisk personale

Personalet bør have fokus på, hvordan der arbejdes med overlevering af viden under skiftet ved at:

• pædagoger og lærere på tidligere dagtilbud eller skole overleverer viden om barnets eller den unges behov for støtte til sproglig udvikling, sociale relationer samt barnets eller den unges ressourcer.
• barnets eller den unges tidligere pædagoger eller lærere bidrager med viden om, hvordan læringsmiljøet hidtil har støttet op, barnets eller den unges aktuelle faglige standpunkt og progression samt viden om eventuelle støttetiltag i dagtilbud eller skole, som bør videreføres for at sikre den fremtidige trivsel og læring.

• ’Juridiske rammer og opmærksomhedspunkter i samarbejdet om anbragte børn og unges skolegang’ er en guide, der præsenterer relevant lovgivning for samarbejde om anbragte børn og unges skolegang på tværs af sektorer og giver et overblik over det tværkommunale samarbejde, når der samtidig skal vælges anbringelsessted og tages stilling til undervisningstilbud.