Anbefaling 2: Involvér forældrene i skiftet

Det anbefales at involvere forældrene og hjælpe samarbejdet mellem barn, forældre og anbringelsessted godt i gang, så forældrene kan støtte barnet eller den unge i at falde til på det nye anbringelsessted, og så anbringelsesstedet kan støtte barnet eller den unge og forældre i overgangen.

I processen omkring et skift kan forberedelse og involvering af både barn eller ung og forældre være lige så vigtig som selve beslutningen om, hvor barnet eller den unge skal bo. Anbringelsen kan for nogle familier i sig selv være et chok med risiko for, at tidligere og eksisterende traumereaktioner kan blive reaktiveret.

En beslutning om skift kan igen bringe forældre i en usikker livssituation, hvor de ikke er i kontrol over, hvad der skal ske med deres barn. De kan genopleve forhold ved det tidligere forløb om anbringelsen og vil derfor være i risiko for at opleve belastningsreaktioner og (re)traumatisering. De kan være uenige i beslutningen om, at barnet eller den unge skal skifte, og der kan både være uenighed mellem forældrene og mellem forældrene og barnet eller den unge. Barnet eller den unge vil ofte være påvirket af forældrenes tilstand, og involveringen og samarbejdet med forældrene har derfor stor betydning for barnets eller den unges oplevelse af skiftet. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan barnets eller den unges forældre kan involveres og eventuelt støttes før, under og efter skiftet, for at de kan støtte barnet eller den unge bedst muligt (jf. § 8, stk. 3).

Tidlig og løbende involvering af og støtte til forældrene letter overgangen til et nyt anbringelsessted

Samarbejdet og dialogen med forældrene skal støtte barnets eller den unges relation til forældrene og dermed understøtte, at barnet eller den unge får en positiv oplevelse med skiftet og falder godt til i sit nye hjem. Børne- og ungerådgiveren skal her have for øje, at barnet eller den unge selv kan have behov og ønsker til, hvordan forældrene skal være med i skiftet. Det kan være, at barnet eller den unge skal støttes i kommunikationen med forældrene om, hvor meget og hvordan de skal deltage. I nogle tilfælde kan der også være behov for, at forældrene støttes i at kunne rumme og anerkende barnets eller den unges ønsker og fortælling om sig selv i forbindelse med skiftet – også når den ikke deles af forældrene.

For nogle børn og unge kan modstand fra forældrene spænde ben for, at de kan falde til på det nye anbringelsessted. De kan også opleve at være i en loyalitetskonflikt. Hvis forældrene forstår og måske også accepterer, at barnet eller den unge skal skifte anbringelsessted, så øges sandsynligheden for, at de aktivt understøtter skiftet. Uanset hvordan forældrene stiller sig, så er tidlig involvering afgørende for, at de kan spille en aktiv rolle med at støtte barnet eller den unge i forbindelse med skiftet. Tidlig involvering giver forældrene mulighed for at italesætte deres ønsker til skiftet og anbringelsesstedet tidligt i processen, og det giver dem bedre betingelser for at sætte deres ressourcer i spil i forbindelse med skiftet. Muligheden for at blive hørt tidligt, og fx bidrage med erfaringer og viden om barnet eller den unge, kan også mindske støttebehovet hos de forældre, som har brug for støtte til at håndtere situationen på en måde, der både hjælper dem selv og barnet eller den unge. Når forældrene bakker op om skiftet, øges trygheden for barnet eller den unge.

Forældrene er desuden en vigtig kilde til information om barnets eller den unges livshistorie og hverdagsliv, som kan være et betydningsfuldt bidrag i processen med at finde det rigtige anbringelsessted. Forældrene kan også have vigtig viden om barnets eller den unges behov for støtte, og i nogle tilfælde vil de kunne bidrage til at sikre, at barnets eller den unges perspektiv bliver bragt frem eller tydeliggjort.

Samarbejde med forældrene øger barnets eller den unges langsigtede tryghed.

Samarbejde, dialog og forventningsafstemning mellem det nye anbringelsessted og forældrene har stor betydning for, om skift i anbringelse lykkes. Det kan potentielt forebygge konflikt i den videre anbringelse og bidrage til, at skiftet opleves mere positivt for barnet eller den unge, også på langt sigt. Mange unge har efter anbringelsens ophør et spinkelt netværk, og relationen til forældrene er ofte en af de få gennemgående i deres liv og derfor vigtig at styrke og bevare.

Hvis forældrene oplever (eller tidligere har oplevet) at blive underkendt som forældre, kan det have en negativ betydning for deres mulighed for at støtte barnet eller den unge i forbindelse med skift. Sammenholdt med at skiftet kan reaktivere oplevelsen af en livskrise og risikoen for (re)traumatisering, kan det have en afsmittende negativ virkning på barnets eller den unges oplevelse af tryghed i overgangen. Kvaliteten af samarbejdet vil derudover have betydning for, om anbringelsesstedet kan få adgang til forældrenes viden om barnet eller den unge og dermed information, som klæder dem på til at imødekomme barnets eller den unges behov og ressourcer.

Myndighed

Ledelsen

Ledelsen bør understøtte, at medarbejderne på myndighedsområdet er klædt på til at involvere, støtte og samarbejde med forældrene i forbindelse med skift ved at:

  • sikre kendskab til faglige greb til samarbejde og dialog med mennesker i krise og mennesker, som er ramt af traumer.
  • sikre en faglig bevidsthed og viden om betydningen af forældreinvolvering i forbindelse med skift i anbringelse.

Ledelsen kan med fordel sikre, at der på forhånd er definerede arbejdsgange omkring skift ved at:

  • sikre, at der i sagsbehandlingen tilrettelægges processer for løbende involvering af og samarbejde med forældrene.
  • understøtte en systematik for koordinering og overlevering af viden til relevante parter, som forældrene er i kontakt med, fx jobcenter, psykiatri, voksensocialområdet, civilsamfundsorganisationer eller andre relevante sektorer, når deres barn skifter anbringelsessted. Dette med henblik på, at forældrenes samlede situation understøttes. Det skal ske med forældrenes samtykke.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiver bør have fokus på barnets eller den unges stemme i involveringen af forældrene ved at:

  • spørge barnet eller den unge, hvordan de ønsker, at forældrene involveres i skiftet.
  • være opmærksom på, i dialogen med forældrene, at de og barnet eller den unge kan have forskellige oplevelser af, hvordan kontakten og skiftet skal foregå i praksis. Forældrene kan have brug for hjælp til at acceptere barnets eller den unges oplevelse og ønsker, herunder ønsker til samvær med forældrene.

Børne- og ungerådgiveren kan med fordel hjælpe samarbejdet mellem forældre og nyt anbringelsessted på vej ved at:

  • tage ansvar for at sikre den nødvendige deling af viden om barnets eller den unges forældre med anbringelsesstedet – og gerne mellem anbringelses-steder, hvis der kan opnås samtykke fra børn og forældre – så det nye anbringelsessted kan indgå i et positivt samarbejde med forældrene.
  • sikre, at der er fastsat en klar ramme for barnets eller den unges samvær med forældrene, som anbringelsesstedet kan følge.

Børne- og ungerådgiveren bør støtte forældrene, så de kan støtte barnet eller den unge ved at:

  • etablere en tidlig dialog med forældrene og tilbyde en støtteperson, som de kan gå til, hvis de er usikre på noget eller har brug for støtte til enten deres egen situation eller i forholdet til barnet eller den unge. Konkret kan der udpeges en støtteperson, bisidder eller andre, som kan sikre kommunikation og gennemsigtighed i processen for forældrene før, under og efter processen med skiftet.
  • intensivere støtten til forældrene og justere forældrehandleplanen i samarbejde med forældrene, herunder anlægge et helhedsorienteret syn på, hvordan forældrene kan støttes, og efter aftale med forældrene sikre en koordineret indsats med inddragelse af relevante aktører på fx beskæftigelses-, social- eller sundhedsområdet.
  • foretage opfølgning med forældrene i tiden lige efter skiftet og i forbindelse med revidering af forældrehandleplanen, så der sikres kontinuerlig støtte til forældrenes opbakning og samarbejde med anbringelsesstedet. I opfølgningen kan indgå overvejelser om forældrenes behov for information, involvering i barnets eller den unges liv, samarbejdet med anbringelsesstedet eller relationen mellem barnet eller den unge og forældrene, som kan have ændret sig i skiftet fra et anbringelsessted til et andet. Forældrehandleplanen skal justeres i samarbejde med forældrene.

Anbringelsessteder

Ledelsen

Ledelsen kan med fordel lave faste procedurer for anbringelsesstedets samarbejde med forældrene i forbindelse med skift ved at:

  • tilrettelægge en struktur fra begyndelsen og i samarbejde med forældrene for, hvordan anbringelsessted og forældre gensidigt skal informere og kommunikere, når skiftet er sket.
  • etablere aftaler mellem forældre, myndighed og anbringelsesstedet om, hvordan forældrene kan være involveret i deres barns hverdagsliv på det nye anbringelsessted i det omfang, det er muligt, og barnet eller den unge ønsker det.

Plejeforældre eller medarbejdere på børne- og ungehjem, der skal videregive et barn eller en ung

Plejeforældre og medarbejdere på det afgivende anbringelsessted kan med fordel bidrage til forberedelsen af forældrene i samarbejde med myndighed. Det vil bero på den konkrete sag og relationen mellem anbringelsessted og forældre, hvorvidt dette er muligt.

Plejeforældre eller medarbejdere på børne- og ungehjem, der skal modtage et barn eller en ung

Plejeforældre og medarbejdere på det modtagende anbringelsessted kan med fordel bidrage til forberedelsen ved at:

  • indgå tidligt i dialog med forældrene, myndighed og det afgivende anbringelsessted om, hvordan forældrene ønsker hjælp og information, eller hvordan praktiske ting skal foregå. Det kan fx være aftaler om kontakt og besøg, hvor ofte anbringelsesstedet giver information til forældre, eller om hvordan der kommunikeres mellem parterne.
  • tage ansvar for, i samarbejde med børne- og ungerådgiver og barn eller ung, at etablere et fornyet samarbejde med forældrene om barnets eller den unges hverdagsliv, så forældrene oplever sig forstået, og processen for skiftet er gennemsigtig. På anbringelsessteder kan en eller flere personer, som forældrene har tillid til, varetage kontakten til forældrene. Her er det vigtigt at inddrage barnets eller den unges ønsker til involvering af forældrene.
  • interessere sig for forældrenes tidligere oplevelser af samarbejdet med et anbringelsessted og være opmærksom på eventuelle (krise)reaktioner på skiftet.
  • Dialogredskab om hverdagslivsbeslutninger for børn og unge i anbringelse er udviklet til at understøtte dialogen omkring hverdagsbeslutninger i barnets eller den unges liv og bidrage til inddragelsen af barn, ung, forældre, anbringelsessted og myndighed. Redskabet kan blandt andet hjælpe til at skabe klarhed om, hvilke beslutninger i barnets eller den unges liv forældrene bør involveres i og fælles aftaler herom. Det kan samtidig forebygge konflikter i samarbejdet mellem forældre, anbringelsessted og myndighed.
  • Netværksmøder kan anvendes med henblik på at inddrage både familien og det faglige netværk i at finde løsninger, hvor de kan spille en aktiv rolle i at sikre et godt skift for barnet eller den unge.
  • Familierådslagning kan bidrage til, at netværket på forpligtende vis tilbyder sig som støtte til at opretholde relationer, fx ved at hjælpe med at køre til svømning, besøge det gamle anbringelsessted eller på anden vis bidrage til, at barnets eller den unges hverdagsliv skal udfolde sig i et nyt hjem.