Anbefaling 3: Involvér det professionelle og private netværk omkring barnet eller den unge i planlægningen af skiftet

Samarbejde og koordinering mellem alle, der er omkring barnet eller den unge – både det private og professionelle netværk – er en forudsætning for, at barnet eller den unge oplever en forudsigelig og tryg overgang, hvor barnet eller den unge er involveret og bidrager med ønsker og behov til skiftet. Det gælder eksempelvis både lærere, pædagoger i dagtilbud, skole eller fritidstilbud, PPR og beliggenheds- og handlekommune. Planlægningen bør indeholde overvejelser om, hvad der skal ske før, under og efter selve skiftet.

Klar kommunikation med barnet eller den unge gør skiftet gennemsigtigt og trygt

Den tidlige og løbende kommunikation om forløbet bør være koordineret, så barnet eller den unge får det samme budskab fra alle involverede, og det er klart, hvem der fortæller, hvad der skal ske.

Det forudsætter imidlertid, at det er afstemt, hvem der har ansvaret for at koordinere på tværs, og at alle professionelle parter tager fælles ansvar for og accepterer deres rolle og opgave i forbindelse med et skift.

Planlægningen bør involvere de miljøer, som barnet eller den unge færdes i

I planlægningen af skiftet bør der være et tæt samarbejde mellem de nære voksne, der allerede er omkring barnet eller den unge i hverdagen. Det kræver, at myndighed involverer dagtilbud eller skole, det nuværende og kommende anbringelsessted samt barnets eller den unges forældre. Formålet er, dels at barnet eller den unge oplever større sammenhæng i hverdagslivet før og efter skiftet, dels at anbringelsesstedet kan tage aktivt stilling til, om det kan matche barnets eller den unges behov, ressourcer og ønsker.

Fritids- og foreningslivet kan ligesom venner og andre sociale fællesskaber være en stabiliserende faktor for barnet eller den unge i forbindelse med skiftet, og derfor bør myndighed også vurdere, om der kan være relevante personer herfra, der skal indgå i planlægningen af skiftet.

Match af både anbringelsessted og eventuelt skole- eller uddannelsessted i forbindelse med planlægning af skiftet

Der bør indsamles viden om anbringelsesstedets muligheder og begrænsninger for at få et klart billede af, hvilke støttebehov barnet eller den unge kan (eller ikke kan) få dækket hos de enkelte anbringelsessteder. Der kan være anbringelsessteder, hvor det ikke er muligt at tage højde for alle relevante støttebehov, og hvor det derfor bør afklares, om der er behov for supplerende støttende indsatser.

Hvis barnet eller den unge har brug for et skole- eller uddannelsestilbud, skal der samtidig indhentes viden om barnets behov herfor og vurderes, hvordan dette kan tilgodeses. Dette gælder, uanset om barnet eller den unge har brug for et alment skoletilbud eller et specialundervisningstilbud. Det er vigtigt med en gensidig forventningsafstemning mellem børne- og ungerådgiver og kommende anbringelsessted om både behovet for støtte og et eventuelt skole- eller uddannelsestilbud, ligesom skoleafdeling, den konkrete skole og eventuelt PPR skal inddrages i at sikre det rette skoletilbud.

Uplanlagte skift – når planlægning er vanskelig

Der vil være tilfælde, hvor planlægningen er svær, fordi skiftet ikke udspringer af en udvikling i barnets eller den unges behov. Det kan fx være på grund af anbringelsesstedets pludselige opsigelse eller akut sikring af barnets eller den unges sikkerhed. I sådanne tilfælde er det særlig vigtigt at prioritere planlægningen i den aktuelle situation. Efter skiftet er sket, bør børne- og ungerådgiveren systematisk gennemgå de elementer, der normalt ligger i et planlagt skift.

Ved at genbesøge planen for skiftet og samle op efter det uplanlagte skift skabes der ro og overblik over situationen, og det bliver muligt at tænke langsigtet til gavn for barnet eller den unge. Det sikrer derudover, at der bliver fulgt op på barnets eller den unges og forældrenes oplevelse af skiftet, så de involveres i processen omkring skiftet igen. Planlægningen af det videre forløb kan skabe tryghed og forudsigelighed for både barnet eller den unge og forældrene og dermed desuden bidrage til oplevelsen af kontinuitet.

Myndighed

Ledelsen

Ledelsen bør have fokus på, at der er klare rammer for planlægningsprocessen i forbindelse med skift af anbringelsessted, så der sikres gennemsigtighed og systematik ved at:

• sikre, at der er støttende planlægnings- og opfølgningsredskaber for børne- og ungerådgiverne i form af fx skabeloner for tidsplaner, tjeklister for, hvem i netværket der skal involveres, eller visuelle beskrivelser, der gør planlægningsprocessen gennemsigtig for både barnet eller den unge og for forældrene og sikrer, at de inddrages tidligt og løbende både før, under og efter skiftet.
• udarbejde en eller flere særskilte procedurer for de uplanlagte skift, som beskriver, hvordan børne- og ungerådgiveren efter skiftet kan vende tilbage til planlægningen og samarbejdet med de relevante aktører omkring barnet eller den unge.
• skabe tydelighed om, hvem i det professionelle netværk der har det koordinerende ansvar for sagsbehandlingen i sager med skift, herunder hvordan børne- og ungerådgiveren forventes at samarbejde med anbringelsessteder, almenområdets aktører samt familieplejekonsulenter.
• udarbejde særskilte procedurer for, hvordan der samarbejdes med skoleområdet både i egen kommune og med andre kommuner, og etablere arbejdsgange på tværs, som sikrer, at barnets eller den unges skoletilbud vurderes og planlægges parallelt med matchning til nyt anbringelsessted.
• være opmærksom på at inddrage civilsamfundet, herunder venskabsfamilie, mentor, frivillige i fritidsaktiviteter eller andre voksne, der er tæt på barnet eller den unge.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren har ansvaret for planlægningsprocessen og vil derfor skulle sikre klarhed om, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig, ved at:

• inddrage barnet eller den unge i planlægningsprocessen så tidligt som muligt efter aftale med barnet eller den unge og udpege en tovholder i netværket, som de kan henvende sig til med spørgsmål, eller hvis de oplever udfordringer på det nye anbringelsessted.
• inddrage forældrene i planlægningsprocessen så tidligt som muligt efter aftale med forældrene og udpege en tovholder i det professionelle netværk, som de kan henvende sig til med spørgsmål, eller hvis de oplever udfordringer med det nye anbringelsessted.
• formidle en tidsplan i forbindelse med revision af barnets plan eller ungeplanen, som er forståelig for barnet eller den unge, og som også indeholder en aftale om den første opfølgende kontakt umiddelbart efter skiftet.
• sikre, at der i tilfælde, hvor planlægningsprocessen er vanskelig, følges op med de involverede, efter skiftet har fundet sted.
• vurdere, om det er bedst for barnet eller den unge at vente med at skifte fx dagtilbud, skoletilbud eller fritidstilbud for at sikre stabilitet i overgangen til et nyt anbringelsessted.
• sikre tidligt samarbejde og dialog med pædagoger og lærere på barnets eller den unges dagtilbud, skole eller uddannelse med henblik på at sikre en god overgang til et nyt tilbud, fx ved at aftale, at de deltager i opstartsmøder med det nye anbringelsessted eller dagtilbud, skole eller uddannelse. Det bør ske parallelt med afdækningen af det nye anbringelsessted, så overgangen er på plads til skiftet, og så der sikres kontinuitet i læring og skolegang.
• sikre, at der sker et samarbejde og koordinering mellem tidligere og nyt anbringelsessted.

Anbringelsessted

Ledelse

Ledelsen af børne- og ungehjem bør medvirke til inddragelsen af det private og professionelle netværk ved at:

• udarbejde arbejdsgange for samarbejdet med myndighed, dagtilbud/skole og andre centrale aktører i barnets eller den unges liv om, hvordan anbringelsesstedet skal bidrage til planlægningsprocessen, både når der afgives, og når der modtages et barn eller en ung.
• sikre ressourcer og arbejdsgange, der understøtter, at det afgivende anbringelsessted bidrager til, at barnet eller den unge kan opretholde kontakten dertil, og at barnet eller den unge støttes bedst muligt i relationen til sine forældre i overgangen.

Plejeforældre og pædagogisk personale på børne- og ungehjem

Personalet bør deltage aktivt i planlægningsprocessen ved at:

• bidrage til, at barnet eller den unge kan opretholde forbindelsen til betydningsfulde voksne og jævnaldrende i overgangsperioden og efter skiftet, hvis barnet eller den unge ønsker det, fx ved at barnet eller den unge inviteres til arrangementer på sit tidligere anbringelsessted, eller at en medarbejder eller plejeforældre stiller sig til rådighed for spørgsmål eller behov for støtte i overgangsperioden.
• sikre, at barnets eller den unges kontaktpædagog på det nye anbringelsessted eller plejefamilien tager aktivt stilling til, hvordan barnets eller den unges interesser, behov og ønsker til skiftet og den nye hverdag bedst kan imødekommes.
• give barnet eller den unge mulighed for at stille spørgsmål til anbringelsesstedet og forberede sig på anbringelsesstedets dagligdagsrutiner og husregler for at mindske et eventuelt kulturchok.
• samarbejde med barnet eller den unge og forældrene om at tilrettelægge en god struktur for gensidig information og kommunikation fra anbringelsens start, fx aftaler om kontakt og besøg, hvor ofte anbringelsesstedet giver information om barnets eller den unges hverdag til forældre, og hvem der har ansvar for at samle op på kommunikationen efter skiftet.
• deltage i et samarbejde med den gamle eller nye skole for at understøtte barnets eller den unges læring i overgangen.

Dagtilbud/skole/uddannelsessted

Ledelsen

Ledelsen bør indgå i et samarbejde med myndighed og den pædagogiske og psykologiske rådgivning ved at:

• sikre, at medarbejderne ved, hvad deres rolle er i forbindelse med et skift af anbringelsessted, herunder overlevering af viden, så vurderingen og planlægningen af barnets eller den unges skole- eller uddannelsestilbud kan ske parallelt med matchningen til et nyt anbringelsessted.
• sikre, at medarbejderne har grundlæggende viden om børn og unge, der anbringes, fx skolens betydning for at bryde med udsathed eller betydningen af, at alle børn og unge mødes med positive forventninger.
• sikre, at der eventuelt gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid, jf. folkeskoleloven, § 5, stk. 5.

Pædagogisk personale

Personalet bør deltage aktivt i planlægningsprocessen og i overgangen ved at:

• bidrage med viden om, hvordan barnet eller den unge bedst støttes i dagtilbuddet eller skolen både socialt, fagligt og i forhold til deres trivsel.
• indtage en aktiv rolle i vurderingen af barnets eller den unges behov for støtte i dagtilbuddet eller ekstra undervisning i overgangen mellem tilbud.
• deltage i fælles opstartsmøde med barnet eller den unge og forældrene ved skift af dagtilbud, skole eller uddannelsessted for at forberede barnet eller den unge på skiftet. Fx kan kontaktpædagog fra anbringelsesstedet eller plejeforældre, børne- og ungerådgiver, PPR eller kontaktlærer deltage på fælles møde for at dele viden om barnet eller den unge. Afhængigt af alder og modenhed kan barnet eller den unge også deltage, da de vil have vigtige perspektiver på, hvad de fagprofessionelle skal have øje for. Det skal dog sikres, at barnets perspektiver inddrages på opstartsmødet, uanset om barnet selv deltager fysisk.

Civilsamfund

Venskabsfamilie, mentor og frivillige i fritidsaktiviteter

Civilsamfundsaktører eller andre voksne, der er tæt på barnet eller den unge, bør bidrage til barnets eller den unges positive overgang, fx ved at indgå i dialog med myndighed og anbringelsessted om, hvordan der kan sikres kontinuitet for barnet eller den unge i forhold til nære relationer, fritidsinteresser m.v., samt om hvordan de i deres rolle eventuelt kan støtte barnet eller den unge i forbindelse med skiftet.

• ’Hovedvejen’ til planlægning af skift er et redskab til planlægning af skift. Redskabet er målrettet børne- og ungerådgiveren, og formålet er at skabe struktur og overblik over de socialfaglige og administrative skridt for processen om skift fra start til slut. ”Hovedvejen” giver desuden retningslinjer for, hvornår børn og forældre og andre fagpersoner i netværket skal inddrages i matchprocessen. På den måde understøtter redskabet det tværfagligt samarbejde og sikrer et helhedsorienteret perspektiv under skiftet. Redskabet sikrer også, at inddragelsen af barn, ung og forældre indtænkes systematisk i alle dele af processen.
• LA2 er et samtale- og refleksionsredskab, der som udgangspunkt er udviklet til at forebygge magtanvendelse og voldsomme situationer. LA2’s redskaber er samtidig lavet til, at fagpersoner sammen med barnet eller den unge kan undersøge, hvordan barnet eller den unge oplever trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier, belastninger, håb og drømme. Det er vigtige områder at afklare og sikre overlevering om, så nye fagpersoner kender til det, barnet eller den unge har udtrykt om sine ønsker og behov.