Anbefaling 4: Skab tæt kontakt til voksne på anbringelsesstedet i trygge og hjemlige rammer

Det anbefales, at plejefamilie, børne- eller ungehjem og myndighed sikrer, at barnet eller den unge oplever nære og kontinuerlige relationer med voksne, og at der er hjemlige og trygge rammer på anbringelsesstedet.

Hjemlige og trygge fysiske rammer på anbringelsesstedet

De fysiske rammer betyder meget for, om barnet eller den unge oplever at bo et sted, der føles trygt og hjemligt. Følelsen af at have en tryg base har en positiv betydning for, hvordan de opfatter sig selv, og hvordan de klarer sig i sociale og faglige sammenhænge. Derfor skal plejefamilier og børne- og ungehjem have fokus på, at omgivelser, indretning og faciliteter understøtter barnets eller den unges behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer afspejler, at det er deres hjem, og at de har ret til et privatliv. 

Børn og unge, som er eller har været anbragt, beskriver, at hjemlighed for dem er en hverdag, der ikke adskiller sig meget fra deres venners. Hjemlighed handler også om, at der blive lyttet til deres ønsker til, hvordan hverdagen på anbringelsesstedet skal fungere. De fysiske rammer og indretningen skal afspejle, at de bor der og er involverede i beslutninger om stil og indretning på deres eget værelse, men de skal også tages med på råd, når der skal indrettes på fællesarealer. Desuden skal de voksne huske ikke at tale fagsprog med andre fagpersoner, mens børnene eller de unge hører det. Særligt for plejeforældre er det vigtigt, at man er opmærksom på ikke at behandle sit plejebarn anderledes end sine egne børn. Plejeforældre bør italesætte eventuelt valg, der stiller børnene forskelligt. 

Børn og unge, som er eller har været anbragt, beskriver, at det er vigtigt, at deres hjem er åbent for venner, og at det giver dem lyst til at have venner med hjem. Det kan ske, hvis de voksne gør en indsats for at understøtte, at det er normalt og hyggeligt at være sammen med barnets eller den unges venner. For yngre børn drejer det sig også om praktisk hjælp til at koordinere fx legeaftaler.

Nære, kontinuerlige relationer med voksne på anbringelsesstedet

For alle mennesker er det afgørende at føle sig holdt af, hvis man skal udvikle selvværd og selvtillid. Hvis et barn eller ung føler sig set, hørt og taget alvorligt, øges sandsynligheden for, at de føler sig holdt af. Kvaliteten af relationen til de voksne på anbringelsesstedet kan vurderes på baggrund af, om barnet eller den unge oplever at kunne bruge de voksne som en social støtte – det vil sige om de oplever, at de voksne lytter til dem, at de kan få et godt råd, og at de kan regne med at få hjælp, hvis de har et problem. En god voksenstøtte – enten i barnets eller den unges eget netværk eller via anbringelsesstedet – er en af de primære årsager til, at unge føler sig mere sikre på egne evner, og at de klarer sig godt efter en anbringelse.

Undersøgelser viser også, at relationer til voksne på anbringelsesstedet og til forældre er den mest udslagsgivende faktor for, at børnene eller de unge er i trivsel. Plejeforældre eller medarbejdere på børne- eller ungehjem bør være opmærksomme på at være nærværende og tilgængelige, når barnet eller den unge har behov for hjælp. Særligt for børne- eller ungehjem er det vigtigt at sikre kontinuiteten blandt kontaktpædagoger, så der er adgang til de voksne, som barnet eller den unge har mest tillid til, når de har behov for dette.

Myndighed

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør systematisk indsamle viden om og detaljer fra barnets og den unges dagligdag, herunder viden om hverdagsrutiner og hjemmemiljø, med henblik på at overlevere denne viden til anbringelsesstedet, så kontrasten mellem hjemmemiljøet og det nye miljø på anbringelsesstedet minimeres en periode.

Børne- og unge rådgiveren bør ved opfølgning og personrettet tilsyn:

  • afsøge, hvad der er vigtigt for barnet eller den unge for at føle sig hjemme og opleve, at plejefamilien, personale og ledelse på børne- eller ungehjem anerkender, at det er deres nye hjem, og at de har ret til privatliv.
  • afsøge, om barnet eller den unge oplever at have en voksen, der lytter til dem, som de kan få et godt råd fra, og som de kan regne med at få hjælp fra, hvis de har brug for det.

Anbringelsessteder

Ledelse

Ledelsen på børne- og ungehjem, familieplejekonsulenter og lignende funktioner bør sikre, at barnet eller den unge har mulighed for at skabe nære og kontinuerlige relationer med voksne, samt at de fysiske rammer afspejler, at det er barnets eller den unges hjem, hvor retten til privatliv tilgodeses ved at:

  • udarbejde en indflytningspolitik, hvor det tydeligt fremgår, hvad der lægges vægt på i indflytningsperioden, for at gøre overgangen så skånsom og tryg som muligt og dermed øge sandsynligheden for, at barnet eller den unge føler sig hjemme.
  • afsætte ressourcer til at prioritere indflytningen.
  • udpege faste kontaktpædagoger, som barnet eller den unge kan opbygge nære relationer til.
  • involvere både det enkelte barn eller den enkelte unge og hele børne- og ungegruppen i indretning og hverdagsaktiviteter – og give dem reel indflydelse på de beslutninger, der træffes.
  • understøtte en kultur, der afspejler et tidssvarende børnesyn. Dette kan fx komme til udtryk i medarbejdernes sprogbrug og tilgang til reel inddragelse af barnets stemme.
  • understøtte, at barnet eller den unge har mulighed for at finde ro og reflektere ved fx at etablere et refleksionsrum.

Plejefamilier og medarbejdere på børne- og ungehjem

Plejefamilier og medarbejdere på børne- og ungehjem bør bidrage til, at kontrasten mellem barnets hjemmemiljø og det nye miljø i en periode minimeres, fx ved at kendte hverdagsrutiner tilgodeses, eller at indretningen på værelset afspejler barnets vante hjemlige omgivelser ved at:

  • tage højde for barnets eller den unges ønsker og behov til indflytningen og indretning.
  • prioritere, at barnet eller den unge hurtigt kommer på plads med sine ting på det nye sted.
  • opbygge et fællesskab mellem børn, unge og voksne ved at bruge rutiner, ritualer og gentagelser i hverdagen.
  • have fokus på at understøtte legeaftaler og kontakt med venner uden for anbringelsesstedet, herunder hjælp til at koordinere aftalerne.
  • løbende inddrage barnet eller den unge og børnegruppen (på børne- og ungehjem) i hverdagsbeslutninger, som fx hvordan fællesarealerne eller eget værelse indrettes, hvilke aktiviteter og praktiske gøremål der skal ske i løbet af ugen m.v.
  • lave aktiviteter i hverdagen sammen med barnet eller den unge og børnegruppen, som giver dem mulighed for at udvikle en tillidsfuld relation til de voksne.
  • Dialogredskab om hverdagslivsbeslutninger for børn og unge i anbringelse er udviklet til at understøtte dialogen omkring hverdagsbeslutninger i barnets eller den unges liv og bidrage til inddragelsen af barn, ung, forældre, anbringelsessted og myndighed. Redskabet kan blandt andet hjælpe til at skabe klarhed om, hvilke beslutninger i barnets eller den unges liv forældrene bør involveres i og fælles aftaler herom. Det kan samtidig forebygge konflikter i samarbejdet mellem forældre, anbringelsessted og myndighed.
  • Tæt Støttede Opstartsforløb for Plejefamilier (TSOP) er et opstartsforløb målrettet plejefamilier, som får et nyt barn eller ung i anbringelse, og har til formål at sikre, at anbringelsen kommer godt fra start, og at sammenbrud derfor forebygges. Forløbet består af 16 moduler, og kan anvendes til fagligt at understøtte, at plejeforældre og barn eller ung opbygger en tillidsfuld relation til hinanden.
  • Laura Lundys model kan anvendes til at understøtte løbende inddragelse i hverdagen. Modellen består af fire elementer: Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse, som skal understøtte, at der sker en reel inddragelse af barnet eller den unge.