I mange tilfælde vil barnet/den unge, der har været udsat for overgreb, fortsat have en hverdag i f.eks. dagtilbud eller skole.
Der vil som hovedregel være tale om et barn/en ung, der er sårbart. Både fordi det har været udsat for overgreb, og fordi det kan være en ambivalent oplevelse, at overgrebet er blevet kendt.
Barnet kan have betroet sig til en voksen, i håb om at få hjælp til at få stoppet overgrebene, men har måske svært ved at overskue konsekvenserne af denne betroelse. Det vil sige at barnet/den unge har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og støtte (VIVE, Bengtsson & Olsen, 2021 s. 25).
Fagpersoner, der arbejder med disse sårbare børn/unge, og som måske har sendt den underretning, der førte til handling, kan blive ramt af hjælpeløshed og afmagt. Dette kan eksempelvis ske, hvis de ikke har nogen fornemmelse af, om der er fremdrift i sagen, og om der er nogen, der har taget ansvar for det fremadrettede forløb med barnet/den unge.
Disse følelser af hjælpeløshed og afmagt kan i værste fald føre til, at fagpersonen distancerer sig fra barnet/den unge for at beskytte sig selv.
Regler om tavshedspligt gør det begrænset, hvad myndighedsafdelingen kan informere fagpersoner fra f.eks. skole og dagtilbud om. Det vil dog som hovedregel være relevant at være i dialog om barnets/den unges situation og behov.
Kilder
VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Organisatorisk niveau
Det er chefgruppens ansvar at sikre, at fagpersoner på almenområdet og på myndighedsområdet ved, hvilke forventninger de kan have til hinanden, når en sag om overgreb mod et barn/en ung håndteres.
Man kan med fordel beskrive retningslinjerne i det kommunale beredskab. Såfremt der er daginstitutions- og skolesocialrådgivere i kommunen, kan de med fordel anvendes som bindeled i sager om overgreb og være med til at understøtte samarbejdet samt forståelsen for hinandens opgaver og roller.
Ledelsesniveau
Ledere i myndighedsafdelingen og på almenområdet har ansvar for at sikre en velfungerende kommunikation mellem myndighedsområdet og relevante tværfaglige samarbejdspartnere.
Eksempler på, hvordan ledelsen kan understøtte samarbejdet mellem myndighedsområdet og relevante tværfaglige samarbejdspartnere:
- Styrk samarbejdet og kendskabet til hinanden på ledelsesniveau, f.eks. via tværgående ledelsesfora.
- Beskriv overordnede retningslinjer for, hvilke informationer der kan forventes, og hvad der ikke vil blive informeret om.
- Styrk samarbejdet mellem myndighed og almenområdet, f.eks. via dagtilbuds- og skolesocialrådgivere.
- Sæt fokus på de tværfaglige samarbejdspartnere fra dagtilbud og skole under konkret sparring med myndighedsrådgivere (hvem skal informeres om hvad?).
Medarbejderniveau
Det er myndighedsrådgivernes ansvar at medtænke tværfaglige samarbejdspartnere, der har kontakt med barnet/den unge under håndteringen af en sag om overgreb.
Fagpersoner på almenområdet har ansvar for at søge de informationer, de mangler, for at kunne tage hånd om barnet/den unge i den akutte fase.
Eksempler på, hvordan myndighedsrådgivere og fagpersoner på almenområdet kan samarbejde:
- Myndighedsrådgivere inddrager og informerer tværfaglige samarbejdspartnere inden for de lovgivningsmæssige rammer.
- Myndighedsrådgivere koordinerer sagsskridt og rådgiver fagpersoner på almenområdet i henhold til deres rolle og opgave i forhold til et barn/en ung, der har været udsat for overgreb.
- Myndighedsrådgivere klæder fagpersoner på til de særlige roller og opgaver, som de kan få tildelt under håndteringen af en sag om overgreb mod et barn/en ung, f.eks. at deltage i myndighedsrådgiverens samtale med barnet/den unge, at være tryghedsperson ved videoafhøring m.m.
- Fagpersoner på almenområdet kontakter myndighedsrådgiveren, hvis de mangler information om deres rolle og opgave i forhold til barnet.