Budgetøkonomisk evaluering af CTI til kvinder på krisecenter

10-01-2025

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en budgetøkonomisk evaluering af CTI til kvinder på krisecenter med udgangspunkt i data for kvinder, der har haft ophold på krisecenter i perioden 2015-2018.

Målgruppe

Målgruppen er voldsudsatte kvinder med ophold på krisecenter.

Om indsatsen

Critical Time Intervention (CTI) er en specialiseret støttemetode, der har til formål at hjælpe mennesker med sociale udfordringer, som er i en overgangsfase i deres liv. CTI er en intensiv, tidsafgrænset og fokuseret indsats.

Om den økonomiske analyse

Analysen er baseret på data på kvinder, som har modtaget CTI i forbindelse med afprøvning af CTI til kvinder på krisecenter i perioden 2015 til 2018.

Ved hjælp af de nationale registre har vi har deltagernes forbrug af ydelser og aktiviteter i de offentlige budgetter i op til 5 år efter de startede i indsatsen. Til at belyse de budgetøkonomiske konsekvenser ved CTI til kvinder på krisecenter, er der anvendt den statistiske metode Propensity Score Matching til at finde en sammenlignelig kontrolgruppe.

Hovedkonklusionerne ved at tilbyde Social Færdighedstræning er:

  • CTI er en positiv investering for det offentlige i voldsudsatte kvinder med ophold på krisecenter.
  • Kvinder der har modtaget CTI i forbindelse med deres krisecenterophold har efter udskrivning i mindre grad kontakt til psykiatrien og færre indlæggelser på psykiatrisk sygehus end kvinder i kontrolgruppen.
  • Kvinder, der har modtaget CTI i forbindelse med deres krisecenterophold, har et større træk på sociale serviceydelser efter udskrivning end kontrolgruppen. Udgifterne vedrører i høj grad boligstøtte og hjælp til flytning i egen bolig, hvilket er i tråd med forventningerne om, at CTI-forløbet hjælper kvinderne til at opbygge et mere selvstændigt liv og kommer fysisk væk fra volden ved at flytte i egen bolig.

Hent rapport og beregningen

Du kan hente analysen og den budgetøkonomiske beregning af CTI til kvinder på krisecenter i SØM via linkene nedenfor:

Hent budgetøkonomisk evaluering af CTI til kvinder på krisecenter.pdf

Hent SØM-beregning af CTI til kvinder på krisecenter.xlsb

Om materialet

AKTØR
Social- og Boligstyrelsen

AKTØRTYPE
Social- og Boligstyrelsen

MATERIALETYPE
Budgetøkonomisk evaluering

UDARBEJDET
10/1 2025

 

Kontakt

Linda Klokker Andersen
S: Fuldmægtig