CTI-metoden kan bruges til borgere med psykiske vanskeligheder og komplekse støttebehov. Målgruppen er kendetegnet ved forskelligartede ressourcer og behov i overgangen fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig.

Målgruppen for metoden er borgere i alderen fra 18 år med psykiske vanskeligheder. Borgerne er karakteriseret ved, at de har brug for støtte i en kritisk overgangsfase, hvor borgeren flytter i egen bolig – enten i forbindelse med udflytning fra et botilbud eller et botilbudslignende tilbud til egen bolig. Det kan også være i forbindelse med en udskrivning efter et ophold på en psykiatrisk afdeling på et hospital eller et psykiatrisk behandlingstilbud.

CTI til borgere med personlighedsforstyrrelser

Målgruppen omfatter også borgere med fx personlighedsforstyrrelser, kognitive udfordringer og lav IQ. Det kan være en udfordring i CTI-indsatsen, som har udgangspunkt i, at borgeren selv er i stand til at formulere mål og fokusområder for indsatsen. Erfaringerne fra afprøvningsprojektet med CTI til borgere i bostøtten viser, at især de mere ressourcestærke borgere opnår en høj grad af selvhjulpenhed efter et CTI-forløb.

Borgerne i målgruppen har altså meget forskelligartede ressourcer og behov, men fælles for dem er, at der er tale om borgere, der som følge af deres problembillede har behov for en helhedsorienteret og fleksibel indsats. Således varierer fokusområderne for borgernes CTI-forløb meget.

CTI til andre målgrupper

CTI er en metode til borgere, som er i en overgangsperiode, hvor deres livssituation forandres. 

Læs om brugen af CTI til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed

Læs om anvendelse af CTI til unge i efterværn

Læs om arbejdet med CTI til kvinder på krisecentre  

CTI-metoden er en intensiv, tidsafgrænset og recovery-orienteret indsats, hvor en CTI-medarbejder støtter en borger i en kritisk overgangsfase som fx i overgangen til egen bolig. Indsatsen er individuelt tilrettelagt og er opdelt i tre faser.

CTI-metoden er en intensiv, tidsafgrænset og recovery-orienteret indsats, hvor en CTI-medarbejder støtter en borger i en kritisk overgangsfase som fx i overgangen til egen bolig. Indsatsen er individuelt tilrettelagt og er opdelt i tre faser, der i udgangspunktet strækker sig over en samlet periode på ni måneder. Intensiteten er stor i begyndelsen af forløbet og aftager i takt med, at opgaver og ansvar overdrages mere og mere til borger og netværk.

CTI-medarbejderens rolle

CTI-medarbejderen har to roller:

• at være støtteperson, der skal give borgeren en midlertidig og intensiv støtte
• at være koordinator, der skal samarbejde med borgeren om at etablere kontakt til tilbud og netværk efter borgerens ønske.

Læs mere

Er du interesseret i at vide mere om de CTI, herunder de tre faser og kerneelementer, så læs mere her

Du kan også læse den generiske manual for CTI på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Implementering af CTI-metoden i overgangen fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig forudsætter, at der er fokus på ledelsesmæssig opbakning, sparring, indhold i CTI-forløbet og borgernes progression.

Implementeringen af CTI-metoden i overgangen fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig beror sig på et projekt fra 2014-2017, hvor fem kommuner har afprøvet CTI i bostøtten. Implementeringen af CTI i bostøtten forudsætter, at der udvikles en systematisk strategi for, hvordan borgere i målgruppen kommer i kontakt med indsatsen. Dette kan bl.a. ske ved, at fagpersoner eller den kommunale myndighed får øje på målgruppen i psykiatrien, på private eller kommunale botilbud eller andre steder i det kommunale system. Det er vigtigt, at der er en strategi for samarbejde med de relevante aktører, bl.a. den kommunale myndighed, psykiatrien og botilbud.

Ledelsesmæssig opbakning

Det er afgørende, at ledelsen har fokus på, at både ledelse og medarbejdere, som skal arbejde med CTI-metoden, har et fælles billede af målene med metoden. Ledelsen skal skabe fleksibilitet for metoden og rammen til at lave den social faglige indsats, der hvor borgeren er.

Sparring

CTI-medarbejderne bør have mulighed for at få løbende sparring til at sikre refleksion og læring, så de hele tiden arbejder efter CTI-metoden.

Indholdet i CTI-forløbet

Indholdet i et CTI-forløb kan variere, da det afhænger af den enkelte borgers behov og ønsker. For at sikre, at forløbet bliver fokuseret, og at der opstilles realistiske mål for det enkelte forløb, skal CTI-medarbejderen sammen med borgeren vælge cirka tre fokusområder, der arbejdes med i forløbet.

Borgernes progression

Borgernes progression kan løbende måles, fx ved Recovery-stjernen. Dette er med til at give viden om virkningen af indsatsen, give indsatsens legitimitet samt bidrage til motivation hos borgere og medarbejdere.

Læs mere

Du kan læse mere om recovery-stjernen i evalueringen af CTI på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

CTI i overgangen fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig øger borgernes mentale trivsel og funktionsniveau.

CTI-metoden er afprøvet i fem kommuner fra 2014-2017. Resultaterne viser, at borgernes mentale trivsel og funktionsniveau er steget væsentligt sammenlignet med borgere, der modtager almindelig § 85-bostøtte.

Evalueringen viser, at borgerne profiterer af CTI-indsatsen, idet der sker en statistisk signifikant forbedring af CTI-gruppens mentale trivsel fra første måling til 9-måneders målingen. Der er en tendens til en større udvikling i mental trivsel for CTI-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Borgernes funktionsniveau øges ved CTI-metoden

Borgernes funktionsniveau måles på tre livsområder:

• arbejde/uddannelse
• socialt liv
• familieliv/hjemlige forpligtelser. 

Resultaterne viser, at CTI-gruppen udvikler sig signifikant i positiv retning (oplever færre begrænsninger) efter 9 måneders forløb sammenholdt med ved forløbets opstart. Der er en tendens til, at CTI-gruppens positive udvikling i forhold til arbejde/uddannelse, socialt liv og familieliv/hjemlige forpligtelser fortsætter, således at der sker en yderligere forbedring ved den opfølgende måling ved 18 måneder. Derudover er der en tendens til en mere positiv udvikling for CTI-gruppen end for kontrolgruppen.

Progressionsværktøjet: Recovery-stjernen

Recovery-stjernen viser en gennemsnitlig fremgang for CTI-gruppen på 6 ud af de 10 dimensioner af borgernes liv i løbet af indsatsen, herunder er dimensionerne Sociale netværk, Relationer og Håndtering af psykisk sygdom forbedrede i forløbet.

De resterende fire områder scores til samme niveau ved opstart og afslutning. Ingen af de 10 dimensioner på stjernen har således udviklet sig negativt.

Læs mere

Her kan du finde evalueringen af CTI for borgere i overgangen fra botilbud eller indlæggelse.

CTI-indsatsen er mere omkostningseffektiv end kontrolforløbene. Borgerne i CTI-gruppen udvikler sig mere positivt end borgerne i kontrolgruppen CTI i overgangen fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig.

Samlet set koster CTI og kontrolgruppeforløbene næsten det samme. Fordi der er en tendens til, at borgerne i CTI-gruppen udvikler sig mere positivt end borgerne i kontrolgruppen, indikerer resultaterne dermed, at CTI-indsatsen er mere omkostningseffektiv end kontrolgruppeindsatsen.

Etablerings- og driftsomkostninger

Etableringsomkostningen for et ni måneders CTI-forløb er lavere pr. borger end ni måneders § 85-bostøtteindsats. Driftsomkostningen for CTI-indsatsen er lavere end driftsomkostningen for § 85-bostøtte. Forskellen i driftsomkostninger kan primært forklares af færre længerevarende indlæggelser i

CTI-gruppen end i kontrolgruppen.

Den gennemsnitlige udgift for 21 måneders indsatser, der starter med CTI, har i alt været mindre end den gennemsnitlige udgift for de tilsvarende 21 måneder for kontrolforløbene.

Læs mere

Læs mere om omkostningerne ved CTI-metoden for borgere i overgangen fra botilbud eller indlæggelse til egen bolig.