Målgruppen for CTI-indsatsen er kvinder på kvindekrisecentre, der er berettiget til koordinerende rådgivning i henhold til servicelovens § 109, stk. 7.

CTI-indsatsen henvender sig til kvinder i overgangen fra kvindekrisecenter til egen bolig. Målgruppen er kvinder på kvindekrisecentre, der er berettiget til koordinerende rådgivning i henhold til servicelovens § 109, stk. 7. Kvinder kan tage ophold på kvindekrisecentre, hvis de har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Karakteristika ved kvinderne i afprøvningsprojektet

Deloitte udgav i 2019 en evaluering af afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter.

Evalueringen beskriver følgende karakteristika for kvinderne, der modtager CTI:

• ca. halvdelen er dagligt udsat for vold forud for deres ophold på krisecentret
• en tredjedel var udsat for vold hver uge
• langt de fleste har børn. Børnenes far var ofte voldsudøveren
• hver fjerde er i høj risiko for traume ved udflytningen fra krisecenteret
• over to tredjedele er i risiko for stress og/eller depression
• over en tredjedel af kvinderne føler sig ensomme
• over halvdelen står uden for arbejdsmarkedet, når CTI-forløbet påbegyndes. Dette er betydeligt højere end normalbefolkningen
• indvandrere med ikkevestlig baggrund er overrepræsenterede i forhold til den generelle befolkning.

Kilder

Deloitte (2019). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

CTI er en specialiseret støttemetode. For kvinder på krisecentre anvendes metoden i overgangen fra ophold på krisecenter til egen bolig.

CTI er en specialiseret støttemetode

Indsatsen er centreret omkring en koordinerende støtteperson, også kaldet CTI-medarbejderen.

CTI er en rammemetode, der beskriver rammen for og kerneelementerne i den specialiserede støtteindsats. CTI-medarbejderen supplerer med sine socialfaglige kompetencer og eventuelt med andre specifikke metoder.

Udgangspunktet for CTI-indsatsen er, at den skal være individuelt tilpasset borgerens ønsker, håb og drømme, og at personen skal være en del af processen. Indsatsen bygger på et ligeværdigt partnerskab mellem personen og CTI-medarbejderen, hvor den enkelte er erfaringsekspert, og CTI-medarbejderen er fagekspert.

Læs mere

Er du interesseret i at vide mere om de CTI, herunder de tre faser og kerneelementer, så læs mere her

Du kan også læse den generiske manual for CTI på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Erfaringer fra afprøvningen af CTI på kvindekrisecenter

Formålet med CTI på er, at de voldsudsatte kvinder:

• ved fraflytning fra krisecenteret får bedre muligheder for at etablere et liv uden vold
• reducerer skadevirkninger af volden.

Der er ved afprøvningen af CTI udarbejdet en metodemanual, som præsenterer elementerne i et CTI-forløb.

Erfaringerne viser, at:

• en fuldtidsansat CTI-medarbejder kan have ca. otte-ti kvinder i forløb ad gangen, når kvindernes forløb er fordelt over alle tre faser
• de fleste kvinder finder det relevant at arbejde i de syv bestemte fokusområder (Deloitte, 2019).

Kilder

Deloitte (2019). CTI for kvinder på krisecenter: Metodemanual. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter er blevet implementeret i de fire kommuner Aalborg, Randers, Odense og København i perioden 2015 til 2018. Implementeringen af CTI kræver en særlig indsats af både ledere og medarbejdere.

Afprøvningsprojektet er blevet implementeret i fire kommuner. I alt har 176 kvinder gennemført et CTI-forløb, heraf har 134 kvinder gennemført et helt CTI-forløb. Evalueringen af projektet viser, at kommunerne i overvejende grad har implementeret CTI i overensstemmelse med metoden. Derimod var der udfordringer med at efterleve arbejdet med planer, koordinering og samarbejde samt organisatorisk forankring (Deloitte, 2019a).

Forudsætninger for en optimal implementering

Implementeringsguiden til afprøvningsprojektet beskriver, at en vellykket implementering af CTI kan opdeles i en forberedelses- og en implementeringsfase.

Hertil er de vigtigste forudsætninger hos CTI-medarbejdere, at de:

• har socialfaglig baggrund og er uddannet i brug af metoden
• har viden om vold
• er meget fleksible
• har mulighed for faglig sparring
• har mulighed for supervision.

Det er hertil vigtigt, at lederen:

• fungerer som sparringspartner for CTI-medarbejderen. Det kræver viden om metoden og en empowerment- og recovery-orienteret tilgang
• er ambassadør for CTI i andre dele af kommunen, så samarbejde understøttes
• sikrer rammerne for indsatsen
• sikrer tid til faglig sparring og løbende fokus på, at metoden efterleves (Deloitte, 2019b).

Kilder

Deloitte (2019a). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Deloitte (2019b). CTI for kvinder på krisecenter: Implementeringsguide. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Evalueringen af afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter viser, at kvinder, der har modtaget CTI, oplever en positiv udvikling på centrale parametre. Desuden er der positive effekter af CTI i form af en styrket arbejdsmarkedstilknytning.

Evalueringen af afprøvningsprojektet CTI for kvinder på krisecenter peger på, at kvinderne flytter sig på en række centrale parametre i løbet af et CTI-forløb.

Evalueringen peger på, hvordan:

• volden reduceres i kvindernes liv
• kvinderne bliver bedre i stand til at tage vare på sig selv og deres situation
• kvinderne får det bedre både psykisk og fysisk
• kvinderne trives bedre
• kvinderne oplever mindre ensomhed
• kvinderne oplever mere tryghed i hverdagen
• kvinderne mestrer forældrerollen og relationen til barnets/børnenes far bedre
• risiko for traumer reduceres
• kvinderne genoptager, vedligeholder og/eller udbygger deres netværk.

En styrket arbejdsmarkedstilknytning

I et effektstudie sammenlignes indsatsgruppen af kvinder, der har fået CTI-indsatsen, med en kontrolgruppe af kvinder, der har modtaget den sædvanlige koordinerende indsats. Effektstudiet viser, at næsten dobbelt så mange i indsatsgruppen er i beskæftigelse 18 måneder efter udflytning fra krisecenter sammenlignet med kontrolgruppen.

Der kan i evalueringen ikke påvises en signifikant effekt, når man ser på uddannelse. Dertil har kvinderne efter CTI-forløbet fortsat en høj risiko for stress og depression.

Afsnittet om effektviden bygger på evalueringsdata indsamlet af Deloitte fra januar 2016 til juni 2018. De 165 kvinder, der har modtaget CTI, er sammen med CTI-medarbejderen de væsentligste kilder til viden i evalueringen. I evalueringen indgår bl.a.:

• spørgeskemabesvarelser fra samtlige kvinder og fra deres CTI-medarbejder
• CTI-planer og overdragelsesplaner for samtlige kvinder
• registerdata fra 164 kvinder
• kvalitative interview med CTI-medarbejderne.

Kilder

Deloitte (2019). Evaluering af CTI for kvinder på krisecenter: Afsluttende rapport. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Der er foretaget en økonomisk analyse af CTI for kvinder på krisecenter. Den omfatter både en undersøgelse af omkostningerne af et gennemsnitligt CTI-forløb i forhold til omkostningerne ved den koordinerende rådgivning og en break-even-beregning.

I evalueringen af afprøvningsprojektet fra 2019 har Deloitte lavet en undersøgelse af omkostninger for et gennemsnitligt CTI-forløb i forhold til omkostningerne ved den almindelige koordinerende rådgivning. Sammenligningen viser, at CTI-forløbet har en meromkostninger på mellem 4.000 og 10.000 kr.

Mere præcist estimeres det, at omkostninger ud fra opgjorte timer er:

• 26.600 kr. for et CTI-forløb (i gennemsnit 66,5 timer med en timepris på 400 kr.). Dette gælder, uanset om det handler om kvinder med eller uden børn
• 22.400 kr. for et koordinerende rådgivningsforløb til kvinder med børn
• 17.200 kr. for et koordinerende rådgivningsforløb til kvinder uden børn.

Break-even-beregning

I evalueringen fremgår også en break-even-beregning. Beregningen viser, at meromkostningerne ved et CTI-forløb kan dækkes, hvis CTI-forløbet sammenlignet med den koordinerende rådgivning, bevirker, at en kvinde kommer mellem en og fire uger tidligere i beskæftigelse. Desuden kan meromkostninger ved et CTI-forløb dækkes, hvis CTI forkorter opholdet på krisecenteret med tre til fem dage, forudsat at ét døgns indskrivning på et krisecenter koster 2.000 kr.

Læs mere

Hent evalueringen af Critical Time Intervention for kvinder på krisecenter på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Læs mere om bekendtgørelsen af lov om social service på retsformation.dk

Læs mere om resultater for afprøvningen af CTI for kvinder på krisecenter på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Læs mere om Evalueringen af krisecentertilbud på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside