Det kan være en uoverkommelig opgave for en borger med udviklingshæmning at identificere og realisere sundhedsfremme i sit eget liv. Derfor kan borgere med udviklingshæmning have brug for støtte fra medarbejdere fra borgerens bo- eller dagtilbud til at identificere behov og mål med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelsesret (Nansen, 2020) og som tager udgangspunkt i deres specifikke behov for ressourcer.
Sundhedspædagogisk indsats: Sundhedstjek
”Sundhedstjek” er en tværfaglig sundhedspædagogisk indsats, der har til formål at opspore og forebygge sundhedsproblemer hos voksne med udviklingshæmning.
Voksne med udviklingshæmning har reduceret forventet levetid, sammenlignet med den øvrige befolkning. De kan have vanskeligt ved at kommunikere symptomer på sygdom og har ofte en usund adfærd.
Årlige sundhedstjek forebygger sygdomme, fremmer sundheden hos voksne med udviklingshæmning og er med til at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed.
Indsatsen ”Sundhedstjek” er en tværfaglig og faseinddelt proces, og medarbejderen har en særlig motiverende og understøttende rolle i denne proces. Indsatsen kræver et systematisk, tværfagligt samarbejde mellem den fagprofessionelle og den praktiserende læge, sundhedspædagogiske kompetencer hos medarbejderne og gennemsigtighed for den enkelte voksne med udviklingshæmning.
Indsatsen kan bidrage til hurtig og tidlig opsporing af somatiske og psykiske helbredsproblemer hos voksne med udviklingshæmning og til at løfte medarbejdernes viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Indsatsen er effektiv, og tidligt i forløbet kan lægen orienteres om kritiske forhold, som kræver yderligere henvisning og udredning.
Indsatsen er afprøvet i Danmark og implementeret i bl.a. Norge og England.
Barrierer for opsporing og håndtering af sundhedsudfordringer
Barrierer for at kunne forbedre borgerens sundhedstilstand kan bl.a. findes i borgerens sociale kontekst. Borgerne i målgruppen har ringere vilkår for selv at søge hjælp og vil være mere afhængige af kompetente, sociale relationer til at understøtte sig.
Nogle har en værge eller en fremtidsfuldmægtig, men generelt er borgerne i målgruppen afhængige af medarbejdernes kompetencer og ressourcer til at følge deres sundheds- og helbredstilstand og reagere på ændringer i adfærd og tilstand, give støtte til at identificere, lokalisere og håndtere mistrivsel, ubehag eller smerte samt identificere og understøtte behov og mål mv. (Nansen, 2020).
Det kan også være en barriere, hvis medarbejdere og ledere på botilbuddet ikke har de kompetencer og redskaber, der skal til for at opdage og vurdere borgerens sundhedstilstand, og om der eventuelt er behov for læge eller andre sundhedsydelser, fx tandlæge, fysioterapeut, psykolog, psykiater mv.
Det kan også være en udfordring, hvis medarbejderne ikke er gode nok til at håndtere og samarbejde om borgernes sundhedsproblemer i hverdagen. Der kan opstå problemer, hvor fagpersoner ikke klart definerer deres egne ansvarsområder og ikke ved, hvornår og hvordan andre fagområder skal inddrages eller overtage ansvaret (VIVE, 2022).
Barrierer kan også opstå, når der i botilbuddet er forskellige fagligheder, perspektiver, viden og praksisser, der kan være i konflikt og kræver forhandling for at nå enighed. Der kan være forskelle i, hvor meget fokus der er på at få sundheds- og socialfaglige medarbejdere til at arbejde sammen om at støtte borgerens trivsel og sundhed. Det inkluderer, hvor systematisk medarbejdere og ledere arbejder sammen om det fælles mål at støtte og håndtere borgerens særlige behov og sundhedsproblemer (VIVE, 2022; PwC, 2020).
Kilder
Nansen, L. N. (2020). Ulighed i sundhed. I: Sørensen, K. et al. (red.), Udviklingshæmning: En grundbog, bind 2.
VIVE. 2022. Vidensafdækning: Sundhedsindsatser på det sociale område. VIVE/Socialstyrelsen
PwC, 2020. Kommunernes igangværende udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. En kortlægning. PwC/Socialstyrelsen