Alkoholproblemer hos mennesker med udviklingshæmning er ikke en følge af deres funktionsnedsættelse. Der er ikke belæg for, at de skulle være mere disponerede for at blive misbrugere. Derimod er der noget, som tyder på, at de særlige livsvilkår for denne gruppe borgere spiller en vis rolle.
Overgangen fra et overvåget liv på institution til et liv i mindre kontrollerede boformer har betydet, at flere mennesker med udviklingshæmning lever et mere selvstændigt liv med arbejde, fritid, egen bolig og retten til at bestemme selv. Det har været et stort fremskridt for det store flertal. Men for nogle relativt få har det formentlig været vanskeligt at håndtere de nye udfordringer. Og for nogles vedkommende har det været medvirkende til et stort alkoholforbrug.
Ensomhed og isolation er formentlig også en medvirkende årsag til misbrugsproblemer blandt mennesker med udviklingshæmning. Mange, der bor i egen bolig, er ensomme, og er aldrig rigtigt blevet en del af det 'normale samfund'. Nogle af dem opsøger derfor forskellige alkoholmiljøer for at dulme ensomheden.