Demens og udviklingshæmning

Det er den generelle vurdering, at antallet af ældre med udviklingshæmning vokser, og at en større andel af dem rammes af demenssygedomme.

Ifølge de sociale nøgletal var der 36.127 personer med udviklingshæmning i 2018, hvilket viser en stigning siden 2014, hvor antallet var 32.460 personer med udviklingshæmning. Hertil ses også en stigning i andelen af ældre personer med udviklingshæmning.

Mennesker med udviklingshæmning har et grundlæggende behov for vejledning og støtte til at håndtere hverdagen. I takt med den stigende alder sker der yderligere funktionstab og behovet for hjælp og vejledning øges.

Den hjælp, som det ældre og demente menneske med udviklingshæmning tilbydes, skal stadig understøtte muligheden for, i videst mulige omfang, at tage ansvar for sit eget liv. Hjælpen skal gives med respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og til at leve et værdigt liv. Det stiller andre krav til den pædagogfaglige og sundhedsfaglige indsats.

Demens hos personer med udviklingshæmning

Demenssygdomme forekommer 3-4 gange hyppigere hos mennesker med udviklingshæmning, end hos normalbefolkningen. Samtidig er der en tidligere debut, allerede fra 40-års alderen eller endnu tidligere. Kombinationen af demens og udviklingshæmning stiller særlige krav til personale og omgivelser.

De fire oftest forekommende typer af demens i den samlede danske befolkning er:

  1. Alzheimers demens
  2. Vaskulær demens
  3. Lewy Body demens
  4. Frontotemporal demens (FTD).

Disse typer af demens forekommer i alle grupper af mennesker med udviklingshæmning. Særligt hos mennesker med Downs Syndrom ses der dog en hyppigere forekomst af Alzheimers demens samtidig med en tidligere debut.

Der findes opsporing – og udredningsmateriale, som personalet kan benytte, hvis der er mistanke om demens hos et menneske med udviklingshæmning. Materialet kan, sammen med de daglige observationer, danne grundlag for, at en diagnose kan stilles hos en læge eller psykiater.

Sammen med en udredning er det nødvendigt, at der foretages en almen ernærings- og sundhedsundersøgelse hos egen læge, da der også er andre forhold, der kan medføre adfærdsændringer og psykiske symptomer. Forhold, som kan forveksles med demenssymptomer. Ved behandling af fx øjensygdomme, høreproblemer, smerter og depression vil symptomerne ofte forsvinde.

Adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens vil ofte være de symptomer, der fører til at demens bliver opdaget hos et menneske med udviklingshæmning. Det kan også blive til de mest belastende følger af en demenssygdom for både personen selv og for omgivelserne.

Hent vurderingsskema til observation af demens på Videnscenter for Demens' hjemmeside (pdf)

Når personer med udviklingshæmning bliver ældre eller får en demensdiagnose, og dermed et øget behov for hjælp og pleje, stilles der også særlige krav til boligindretning og byggeri. Det gælder blandt andet pladsforholdene.

I boligen skal det være muligt at installere hjælpemidler som plejeseng og badebåre, så plejen af den ældre kan ske på en værdig og hensigtsmæssig måde. På samme måde har indretningen stor betydning for det demente menneskes oplevelse af genkendelighed, overskuelighed, tryghed og nærhed.

Du kan også læse mere om boligen i Indretning af plejecentre - for svage ældre og mennesker med demens, Socialstyrelsen, 2004. [link nederst]

I Hjælpemiddelbasen finder du eksempler på hjælpemidler til personer med demens.

Hjælpemidler til træning af social adfærd, kalendere og huskesystemer med mere på hmi-basen.dk

I hverdagen vil det faglige personale ofte stå i situationer, hvor de skal foretage menneskelige og etiske afvejninger imellem hensynet til den enkeltes selvbestemmelse, og pligten til at yde den nødvendige omsorg.

Der kan i et vist omfang gives tilladelse til fastholdelser i hygiejnesituationer, brug af beskyttelsesmidler eller til alarm- og pejlesystemer. Der gælder endvidere særlige regler for flytning af en person mod dennes vilje til fx en plejebolig, hvis det skønnes nødvendigt for at kunne yde den nødvendige hjælp.