Håndtering af seksuelle overgreb

Hvis der opstår mistanke eller viden om et seksuelt overgreb, er det vigtigt, at arbejdspladsen har en beredskabsplan, så alle ved, hvordan situationen skal håndteres, og hvilken støtte der skal gives til den udsatte person.

Det gode beredskab er at have klare retningslinjer for, hvordan medarbejdere og arbejdsplads skal forholde sig og håndtere mistanke eller viden om overgreb.

Et beredskab skal anvendes, når der opstår mistanke eller konkret viden om, at en person med handicap er eller har været udsat for seksuelle overgreb.

Beredskabet skal være dynamisk og en integreret del af arbejdet med mennesker med handicap. Det gode beredskab har fokus på den enkelte samt dennes behov for støtte og behandling. Det har fokus på efter- og videreuddannelse af personale og sikrer den nødvendige hjælp og supervision til de medarbejdere, der varetager opgaven i det daglige.

Et dynamisk og aktivt beredskab består af:
Faglig viden om temaet, der løbende ajourføres.

  • Implementeret viden og procedurer på arbejdspladsen.
  • Procedurer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, som måtte være med andre faggrupper og eventuelt kommunens/regionens handicappolitik og andre relevante politikker.
  • Mulighed for supervision, faglig sparring samt efter- og videreuddannelse.
  • Åbenhed og løbende dialog om temaet på arbejdspladsen.

Væsentlige spørgsmål, du kan stille dig selv
Det gode beredskab vejleder i, hvordan du som fagperson skal handle. Handlemulighederne afhænger af, hvilken fagperson du er, samt af karakteren og graden af den viden du har.

  • Hvad ved jeg (fx om en mistankesituation, tegn og signaler på overgreb)?
  • Hvor har jeg min viden fra (hvem har jeg hørt fortælle)?
  • Hvem retter den eventuelle mistanke sig imod (anden bruger/beboer, kæreste, forældre, søskende, kollega)?

Hvis en mistanke retter sig mod en konkret krænker, har det afgørende betydning for, hvordan man skal handle. En mistanke kan fx rette sig mod forældre, søskende, mod andre voksne uden for familien, mod en medarbejder/kollega, mod en anden person med handicap - fx på bostedet eller specialskolen. Det kan også være et barn/ung under 15 år, der er involveret.

Uanset, hvem mistanken/den konkrete viden retter sig mod, er alle fagpersoner forpligtet til at handle, så overgrebene stoppes, og den udsatte får den nødvendige støtte og behandling.

Tegn på overgreb hos voksne med udviklingshæmning

Et menneske med handicap, der har været udsat for et seksuelt overgreb, reagerer på oplevelsen.

Der findes ikke en facitliste over tegn og signaler på seksuelle overgreb, og der kan være mange forklaringer på ændringer i en persons adfærd. Tegnene vil ofte være en indikation på en form for mistrivsel, man som professionel skal reagere på. Seksuelle overgreb er en af de mulige forklaringer, der kan overvejes.

Sociale- og adfærdsmæssige tegn på seksuelle overgreb

  • Ændret personlighed eller adfærd (der kan forekomme enkelte eller flere ændringer i kombination).
  • Personen siger og gør ting, som han/hun ikke plejer, fx græder umotiveret, er angst eller har koncentrationsbesvær og svært ved at skabe sociale kontakter.
  • Der kan opstå en manglende lyst til eller frygt for at være på bestemte steder, fx gå i skole, fritidsklub, bosted, dagtilbud eller være sammen med bestemte personer.
  • Depression og lav selvfølelse.
  • Personen bliver indadvendt og ulykkelig, og personen mister troen på sig selv, bliver meget usikker og selvudslettende.
  • Tilbagetrækning.
  • Personen mister kontakten med vennerne eller holder op med at gå ud.
  • Søvnløshed.
  • Personen kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har gentagne mareridt.
  • Forringet taleevne eller indlæringsevne.
  • Personen kan ikke huske ord eller begynder at stamme.
  • Nægter at tale om bestemte ting, bestemte hemmeligheder.
  • Tab af færdigheder.
  • Personen kan ikke længere gøre ting, som han eller hun kunne tidligere.
  • Spiseforstyrrelser.
  • Personen spiser ikke eller spiser usædvanligt meget.
  • Overdreven fokus på sex.
  • Personen gør overdrevne seksuelle tilnærmelser, blotter sig eller rører ved sig selv foran andre eller har stærkt seksualiseret sprogbrug.

Fysiske tegn på seksuelle overgreb

  • Blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold.
  • Rifter, ømhed, ubehag, væske eller blod ved kønsorganerne.
  • Tøj, som er revet i stykker eller er forsvundet.
  • Uforklarlig graviditet eller kønssygdomme.
  • Uforklarlige sygdomssymptomer som fx mavepine, hovedpine, gentagne urinvejsinfektioner.

Kontakt

Viki Holdgaard Madsen
S: Fuldmægtig