Vejen til uddannelse og beskæftigelse – en samarbejdsmodel

Modellen er oprindeligt udviklet til unge anbragt uden for hjemmet, men den kan med fordel anvendes i samarbejdet med alle udsatte unge i alderen 15-23 år, der har brug for en sammenhængende støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse

Samarbejdsmodellen er oprindeligt udviklet til unge, som er anbragt eller har været anbragt uden for hjemmet. Modellen kan dog anvendes bredt til udsatte unge i alderen 15-23 år, der har brug for en sammenhængende støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Målgruppen for samarbejdsmodellen

Samarbejdsmodellen kan anvendes til samarbejdet med og om alle udsatte unge i alderen 15-23 år, der har brug for en sammenhængende støtte til at begynde eller forblive i uddannelse og beskæftigelse. Der kan for eksempel være behov for at kombinere uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger med en social indsats, misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, psykologhjælp eller andet afhængigt af den unges behov. 

Viden om målgruppen af anbragte børn og unge

Personer, der har været anbragt som barn eller ung, klarer sig væsentligt dårligere i voksenlivet end den øvrige del af befolkningen, herunder særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
Erfaringer fra kommuner peger på at unge, der er eller har været anbragt, ofte har behov for hjælp og støtte fra flere af kommunens forvaltninger, og at det er vanskeligt for den enkelte medarbejder at koordinere denne indsats.

Modellen strukturerer og systematiserer et overgangsforløb omkring det 18. år med fokus på at inddrage den unge samt på tværfaglig koordination af indsatser og relevante forvaltninger og afdelinger

Samarbejdsmodellen er udviklet i Danmark og indebærer et overgangsforløb for den unge, der påbegyndes ved det 15. år, men kan også startes op senere. Det er vigtigt, at forløbet for den enkelte unge tilpasses den pågældendes behov, kompetencer og problemer.

Samarbejdsmodellens kernelementer

Samarbejdsmodellen består af syv kernelementer::

• En ansvarlig tværgående koordinator
• Et tværfagligt team om den enkelte unge,
• Tværfaglige møder, som afholdes med faste intervaller
• Forpligtende aftaler mellem den unge og det tværfaglige team om mål, handlinger og tiltag, som kan støtte den unges mål om uddannelse og beskæftigelse
• ”Den unges voksne”, den unge vælger sammen med koordinatoren en voksen fra sit netværk, som kan støtte den unge i forløbet
• Dokumentation af resultater for den enkelte unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse ved hjælp af en mødetjekliste.
• Tværgående ledergruppe. Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer og understøtte det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse.

Procesplan og opgave- og ansvarsbeskrivelser

Samarbejdsmodellen indeholder en procesplan for overgangsforløbet samt en rolle-, opgave- og ansvarsbeskrivelse for koordinatoren, det tværfaglige team samt for de respektive fagpersoner, der deltager i det tværfaglige team og i samarbejdet i øvrigt.

Læs mere

Læs mere om Samarbejdsmodellen i de tre informationsfoldere, som Social- og Boligstyrelsen har udgivet til hhv. den unge, beslutningstagere og primærsektoren.

Folder til primærsektoren

Folder til den unge

Folder til beslutningstagere

Samarbejdsmodellen er udviklet i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere i fire kommuner. På baggrund af deres erfaringer er der udarbejdet en implementeringsguide

Samarbejdsmodellen til tidligere anbragte unge er udviklet i Danmark i samarbejde med fire kommuner.  Der er udviklet en guide for implementering af modellen på baggrund af erfaringerne fra medarbejdere og ledere i de fire kommuner.

Samarbejdsmodellens implementeringsguide angiver en række aktiviteter og deres omfang, som skal være opfyldt for succesfuld implementering. I implementeringsguiden gennemgås fire centrale faser, som er afgørende for at opnå en effektiv implementering af modellen samt positive resultater.

Samarbejdsmodellens fire faser

Implementeringsforløbet består af fire faser:

• Fase 1: Den politiske beslutningsproces. Her indebærer samarbejdsmodellen et samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger og forudsætter derfor ledelsesmæssig opbakning og politisk beslutning om, at kommunen ønsker at anvende modellen.
• Fase 2: Formålet med opstartsfasen er at forberede pilottesten i kommunen, hvor der afprøves et begrænset antal sager.
• Fase 3: I testfasen afprøves en række udvalgte ungesager, som gerne må variere fx i forhold til de foranstaltninger den unge modtager, den unges alder samt de udfordringer, der skal håndteres.
• Fase 4: Drift og understøttelse af den løbende drift. I driftsfasen skal samarbejdsmodellen anvendes på alle unge, der er omfattet at den målgruppe, som kommunen har afgrænset modellen til.

Læs mere

Du kan læse mere om implementeringen af modellen i Guide til implementering af Samarbejdsmodellen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Samarbejdsmodellen bidrager kun til marginal forandring i forhold til uddannelse og beskæftigelse, men til gengæld oplever en del unge positiv fremgang på en række livsområder

Samarbejdsmodellen bidrager kun til marginal forandring i forhold til uddannelse og beskæftigelse, men til gengæld oplever en del unge positiv fremgang på en række andre livsområder som fx

Rambøll Management Consulting (2017) har identificeret fem virksomme mekanismer, som gør en betydelig forskel i forhold til at styrke koordineringen, det tværfaglige samarbejde samt sikre at den unge går et godt forløb, en god overgang samt kommer i og bliver fastholdt i uddannelse. De virksomme mekanismer er:

• inddragelse, ejerskab og forpligtigelse af den unge, herunder empowerment af den unge og aktivering af den unges egne ressourcer

• inddragelse, ejerskab og forpligtigelse af relevante samarbejdspartnere
• aktivering af det private netværk som vidensbærere og som en ressource samt evt. som en del af de udfordringer, der skal håndteres
• koordinering af den unges forløb, indsatser og mål, herunder særligt at den udpegede koordinator skaber tryghed, overblik og kontinuitet i den unges forløb
• at den unge motiveres og har og får en retning i livet, hvor alle involverede fagpersoner har fokus på fælles mål mod uddannelse og beskæftigelse

Kilder

Rambøll Management Consulting (2017). Ti kommuners foreløbige erfaringer og resultater med samarbejdsmodellen. Opsamling. Odense: Socialstyrelsen.