U-turn-Modellen – rådgivnings- og behandlingstilbud til unge med et problematisk forbrug af rusmidler

U-turn-Modellens målgruppe er unge i alderen 13-25 år, der har et problemgivende forbrug af rusmidler.

Målgruppen for U-turn-Modellens rådgivning og behandling er børn og unge i alderen 13-25 år. Mange unge bruger rusmidler til fester og eksperimenterer i forskellig grad med rusmidler i ungdomsårene. For nogle bliver det aldrig et problem. For andre kan forbruget udvikle sig og give store problemer i hverdagen.

Et rusmiddelproblem kan ikke løses isoleret, og derfor arbejder i U-turn-Modellen med et helhedsperspektiv. De unge skal hjælpes med de problemer, de er fyldt op af og har motivation for at løse.

Målgruppens karakteristika

Fem kommuner har i perioden 2016-2019 implementerede modellen., Gennemsnitsalderen var her på 19,9 år. 1/3 del var kvinder, størstedelen var over 18 år, og omkring halvdelen var i gang med et uddannelsesforløb (folkeskole, efterskole, gymnasium, læreplads mv (Pedersen et al., 2020)

Både de unge, der blev indskrevet i behandling, og de unge, der modtog anonym rådgivning, havde cannabis som deres hovedstof og kokain som deres sekundære stof.

Eftersom U-turn-Modellen anlægger et helhedsperspektiv på den unge, er der ikke nogen eksklusionskriterier ift. unge, der opsøger rådgivning og behandling i U-turn-Modellen.

Kilder

Bacher, Dirch et al. (2014). Samtaler med unge om rusmidler: Inspirations- og metodehæfte til vejledere, mentorer og andre, der arbejder med unge i hverdagen. København: U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Orbe, Dan et al. (2015). Model U-turn: En introduktion. København: Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

U-turn-Modellen er et helhedsorienteret behandlingstilbud til unge med rusmiddelforbrug. Modellen har fokus på sociale problematikker som eksempelvis trivsel, forsørgelse, netværk, helbred, bolig, familieforhold, skoleforhold, beskæftigelse, kriminalitet.

 Fundamentet i U-turn-Modellen er et ungesyn, der bygger på en række principper, bl.a.:

• frivillighed, åbenhed og synlighed
• helhedsorienteret inddragelse af alle relevante parter, når det er muligt
• udgangspunkt i den enkelte unges behov
• særligt fokus på uddannelse og arbejde
• vægt på kreativitet og aktivitet

Forskellige elementer i modellen

Modellen indebærer forskellige elementer, der dog ikke kan ses isoleret fra hinanden:

• Åben, anonym rådgivning
• Individuel behandling
• Gruppetilbud/gruppebehandling
• Daggrupper
• Forældregrupper
• Rusmiddelfaglig konsulentfunktion.

Behandlingstid

Der afholdes typisk mellem 3-5 rådgivningssamtaler. Behandlingstiden afhænger af den unge, og den vejledende behandlingstider:

• Individuel behandling: 6-12 måneder
• Gruppebehandling: 3-4 måneder + evt. efterbehandling
• Daggruppe: 6-8 måneder + 2-4 måneders efterbehandling
• Forældregrupper: Forløber adskilt fra den unges behandling over fire aftener fordelt på to måneder samt et gensynsmøde tre måneder senere.

Behandlere

Kravet til behandlerne er, at de har en relevant faglig uddannelse på minimum bachelorniveau og skal have erfaring med relationsarbejde. Erfaringsmæssigt kræver modellen mindst tre medarbejdere, men antallet varierer på baggrund af behovet i den enkelte kommune.

Kilder

Orbe, Dan (red.) et al. (2015). Model U-turn: En introduktion. København: Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling: En evaluering af tre behandlingsindsatser (15:24). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

U-turn (2015a). Daggrupper.. U-turn programhjemmeside. 

U-turn (2015b). Aftengruppe. U-turn programhjemmeside.

Weatherall, Cecilie D. & Termansen, Tina (2013). Implementering af tre misbrugsbehandlinger for udsatte unge. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Implementeringen af U-turn-Modellen har positivt forstærket fem kommuners ungesyn. Der er benyttet trinvis implementering, som bygger på gode erfaringer.

Kommunerne Fredericia, Frederiksberg, Herlev, Slagelse og Thisted har implementeret U-turn-Modellen fra 2016-2019 under supervision af Københavns Kommune, som har udviklet modellen. Modellen er i overvejende grad implementeret loyalt i alle fem kommuner.

Kommunale implementeringserfaringer

En evaluering fra Center for Rusmiddelforskning peger på, at en implementeringsperiode på to år er for kort, og at forskelle imellem kommunerne har haft betydning for implementeringen af modellen og effekten af behandlingen. Det er vigtigt for implementeringen, at organisationen er stabil og sammenhængende og at der er ledelsesopbakning (Pedersen et alt, 2020)

Varierende effektresultater mellem kommunerne

Evalueringen peger på en række hypoteser, der kan forklare forskellene i effekterne i de medvirkende kommuner bl.a.: 

• Forskelle i de unges belastningsgrad: Fra kommune til kommune er der forskel på, hvor belastede de unge er mht. forbrug, psykiatrisk diagnose mv. Unge med høj belastning er sværere at motivere til og fastholde i behandling.
• Forskelle i interne og eksterne betingelser: Der er stor forskel på bl.a. økonomisk og ledelsesmæssig opbakning i kommunerne.
• Implementeringsperiode og evaluering: Implementeringsperioden på to år vurderes at være for kort, og det vurderes uhensigtsmæssigt, at evalueringen foregår samtidig med implementeringen (Pedersen et alt, 2020)

Kilder

Orbe, Dan et al. (2015). Model U-turn: En introduktion. København: Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Effektevaluering af U-turn-Modellen er blevet foretaget af henholdsvis Center for Rusmiddelforskning i 2020 og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015. Rapporterne bygger på forskellige præmisser og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Center for Rusmiddelforskning har evalueret implementeringen og effekt af U-turn-Modellen i en række kommuner.

Effekten af de to evalueringer

Center for Rusmiddelforskning evaluerede i 2020 implementeringen af Model U-turn i fem danske kommuner. Evalueringen viser, at der ved udskrivning er en høj andel af de unge, der gennemfører behandlingen, der er stoffri. Målt på længere sigt – 9 måneders opfølgning – sker der dog et større tilbagefald blandt de unge.  Evalueringen peger på, at kommunernes organisering og de unges belastningsgrad har betydning for, hvordan behandlingsmodellen kan implementeres (Pedersen et al., 2020)

Evalueringen viser, at modellen opnår en virkning på andre parametre end stoffrihed. Ved opfølgning efter ni måneder er der sket et fald i antallet af unge, der udfører illegale aktiviteter, og en stigning i antallet af unge, der er under uddannelse.

En evalueringsrapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd omfatter en effektevaluering af U-turn-Modellen i to andre kommuner.

Effektevalueringen viser bl.a.:

• at andelen af unge, som har røget hash to eller flere gange om ugen, falder fra indskrivning til udskrivning af behandling
• at der sker en signifikant reduktion af unge, som tog amfetamin, kokain og/eller ecstasy inden for de sidste 30 dage, fra indskrivning til udskrivning
• at andelen af unge, som passer deres skole dagligt, stiger (Termansen et al., 2015)

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling: Evaluering af tre behandlingsindsatser (15:24). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020): Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

De økonomiske forudsætninger, der er forbundet med at bruge og implementere U-turn-Modellen, beskrives vha. de takster og poster, der er angivet på Social- og Indenrigsministeriets tilbudsportal.

På Social- og Indenrigsministeriets tilbudsportal kan en kommune, der ønsker at implementere U-turn-Modellen få indblik i udgifterne forbundet med implementeringen.

U-turn-Modellens daggruppe

U-turn-Modellens skolebehandlingstilbud for unge under 18 år, Daggruppen, er væsentlig mere intensiv end den individuelle behandling.
Daggruppetilbuddet indbefatter:

• fremmøde fire dage om ugen
• skoletilbud i dansk, matematik og engelsk
• individuel behandling
• gruppesamtaler
• intensivt forældresamarbejde.

Forskellen i døgnpriserne afspejler denne forskel i intensiteten af aktiviteter.

Matrixorganiseret model

U-turn-Modellen er matrixorganiseret, hvilket betyder, at alle medarbejdere har flere funktioner. Behandlingstilbuddet U-turn-Modellen er normeret til 40 årspladser, som kan veksles fleksibelt mellem individuelle forløb eller gruppeforløb alt efter det aktuelle behov. Derudover tilbydes konsulentbistand til myndighedssagsbehandlere m.fl., visitation til afrusning (varetages af en døgninstitution) samt forældregrupper.

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling: En evaluering af tre behandlingsindsatser (15:24). København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Læs mere om U-turn på sbst.dk