Signs of Safety

Målgruppen for Signs of Safety er både de fagprofessionelle og børn, unge og forældre, der kan befinde sig i udsatte positioner.

Signs of Safety er anvendelig for forskellige fagpersoner, som arbejder med udsatte børn og deres trivsel og sikkerhed. Metoden kan først og fremmest anvendes af rådgivere, men den kan også anvendes af fx skolesocialrådgivere og pædagoger i døgninstitutioner, hvor der arbejdes med udsatte børn og deres familier.

Metoden kan både benyttes blandt fagprofessionelle, i samtaler med barnet, forældre, den samlede familie og sammen med netværket.

Metoden kan anvendes flere steder i et sagsbehandlingsforløb, som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser.

Signs of Safety-metoden hjælper til at foretage en balanceret risikovurdering af barnets situation på baggrund af familiens og socialrådgiverens viden og erfaringer om, hvad der vurderes som tegn på sikkerhed og tegn på fare.

Signs of Safety er en metode til at vurdere tegn på fare og sikkerhed for barnet i børnesager og indeholder en række konkrete redskaber. Metoden er inspireret af løsningsfokuseret korttidsterapi og ressourceorienteret dialog.

Signs of Safety bygger på følgende praksisprincipper, om at

1. forstå familiemedlemmernes position igennem aktiv lytning til deres tanker og holdninger.
2. lede efter undtagelser på problemet, hvor problemet af en eller anden grund ikke optræder, og barnet fx ikke udsættes for omsorgssvigt. Ved at afdække det, der sker i barnets liv, og det, der bidrager til at skabe trivsel og sikkerhed, skabes et fundament, som de fremtidige løsninger af problemet kan bygges på.
3. identificere familiens styrker og ressourcer.
4. have fokus på mål - både familiens og fagpersoners.
5. skalere sikkerhed og fremskridt.
6. vurdere familiens villighed og evne til at udføre forandringerne, inden de implementeres.

Signs of Safety-skemaet / mapping

Signs of Safety-skemaet  anvendes som grundlag for risikovurdering og for planlægning af tiltag. I skemaet afdækkes, hvad der fungerer, hvad der bekymrer, hvad der skal ske. Det kan anvendes i alle faser i en sag. Skemaet kan fungere som et fælles kommunikationsredskab.

Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner er et redskab, der kan anvendes som led i forebyggelse, i anbringelsessager og i forbindelse med hjemgivelser. Formålet er at involvere familien og det udvidede netværk i at skabe sikkerhed og reducere bekymringen for barnet, mens det er de professionelles opgave at facilitere denne proces.

Signs of Safety benyttes i dag i mange af landets kommuner. For at opnå en succesfuld implementering af metoden er det vigtigt med et grundlæggende kendskab til tilgangens principper og elementer.

Det vigtigste element for en succesfuld implementering af Signs of Safety-tilgangen er at forstå og bruge Signs of Safety’s seks praksisprincipper, herunder tilgangens fokus på løsninger.

Konkret kan implementering af Signs of Safety iværksættes gennem kompetenceudvikling samt udpegning af superbrugere, der kan fungere som nøglepersoner i den daglige anvendelse af Signs of Safety. Superbrugerne kan fx bidrage med at beskrive og afdække sager samt facilitere drøftelser, bruge en anerkendende samtaleform og bidrage til at opbygge en løsningsfokuseret kultur og en begyndende forståelse af arbejdet med sikkerhedsplaner (Turnell, 2012).

Danske implementeringserfaringer

Mange kommuner har efterhånden implementeret (dele af) Signs of Safety. Københavns Kommune begyndte arbejdet med at implementere i 2006. Især redskaber som De tre huse og de tre vurderingselementer benyttes i dag i varierende omfang af en stor del af landets kommuner i sagsbehandlingen i forhold til udsatte børn, unge og forældre.

Læs mere

Hvad er Signs of Safety?

Signs of Safety påvirker samarbejdet mellem forældre og forvaltning positivt og bidrager til øget tilfredshed hos fagpersonerne 

Ifølge en dansk evaluering oplever fagpersoner desuden, at Signs of Safety bidrager til en større opmærksomhed på ressourcer og udviklingspotentiale i familierne. Evalueringen belyser bl.a., hvordan forældre, netværk og de fagprofessionelle oplever arbejdet med sikkerhedsplaner samt fordele og resultater ved brug af sikkerhedsplaner (Sørensen, 2013).

Fagpersoners ekspertise forbedres

På tværs af flere studier med resultater fra Norden, Australien, USA og England ses det, at fagpersoner ved før- og eftermålinger vurderer, at deres ekspertise og færdigheder er forbedret. De vurderer, at de ved at bruge Signs of Safety har bedre tid til at reflektere over sagerne, at redskaberne er hjælpsomme i forhold til at organisere praksis og sikre, at der er fokus på sikkerhed og risiko og på at måle, om der sker forandringer for børnene og deres familier (Baginsky et al., 2017; Munro et al., 2016).

Forbedrede relationer mellem forældre og fagpersoner

Flere studier viser, at fagpersoner giver udtryk for, at der er kommet mere åbenhed og gennemsigtighed i sagerne, at forældre og andre omsorgspersoner oplever større forståelse blandt fagpersonerne, og at de i større grad mødes med positive forventninger frem for med bebrejdelser ved anvendelsen af Signs of Safety-tilgangen (Baginsky et al., 2017).

Kilder

Sørensen, Tove Holmgård (2013). Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet: En evaluering af ”Sikkerhedsplaner” i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Slutrapport fra evalueringen af Socialforvaltningens arbejde med sikkerhedsplaner i 2011-2012. København: Københavns Kommune, Socialforvaltningen: pp. 1-52.

Baginsky, M. et al. (2017). Evaluation of Signs of Safety in 10 pilots: Research report. Children’s Social Care Innovation Programme Evaluation Report 48. London: Department for Education: pp. 1-107.

Munro, Eileen et al. (2016). You Can’t Grow Roses in Concrete: Organisational reform to support high quality Signs of Safety practice: Action Research Final Report, Signs of Safety English Innovations Project. Munro, Turnell & Murphy Child Protection Consulting: pp. 1-64.