Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner

2023

Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner styrker plejefamiliernes kompetencer og kan føre til mindre stress og mere tilfredshed i rollen som plejeforældre.

Formålet med ’Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner’ er at styrke kompetencerne hos de deltagende plejefamilier og dermed bidrage til stabilitet i anbringelserne til gavn for de anbragte børn og unge. Samarbejdsmodellen er rettet mod plejefamilier til anbragte børn og unge.

Samarbejdsmodellen mellem plejefamilier og døgninstitutioner skal sikre plejefamilier relevant støtte og supervision fra højt kvalificerede fagpersoner fra døgninstitutioner. Støtten kan gives som individuel kompetenceudvikling og supervision eller som gruppebaseret undervisning og supervision, hvor der også er fokus på netværk mellem plejefamilierne.

Fire kommuner har sammen med daværende Socialstyrelse og PwC udviklet og afprøvet samarbejdsmodellen i de to varianter: den individuelle og den gruppebaserede. Uanset variant, så er erfaringen, at en tydelig og nedskrevet rollefordeling mellem familieplejekonsulenter og døgninstitutionsmedarbejdere samt systematisk kommunikation mellem parterne er afgørende for et godt samarbejde.

VIVE’s evaluering af samarbejdsmodellen viser, at plejeforældrene oplever, at deres kompetencer er styrket som følge af den kompetenceudvikling, de har modtaget i forbindelse med samarbejdsmodellen. De plejeforældre, der har modtaget den gruppebaseret variant, oplever desuden mindre stress og øget tilfredshed i rollen som plejeforældre.

Målgruppen for ’Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner’ er plejefamilier, der har børn og unge anbragt. Målgruppen inkluderer plejefamilier for børn og unge, der er behandlingskrævende

Målgruppen for ’Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner’ er plejefamilier, der har børn og unge anbragt i familiepleje. Målgruppen inkluderer plejefamilier med anbragte børn og unge, der er mere eller mindre behandlingskrævende.

 Kendetegn ved de anbragte børn og unge
Plejefamilierne i målgruppen kan have børn og unge anbragt, der er kendetegnet ved:

  • at have følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemer
  • at have været udsat for omsorgssvigt
  • at have tilknytningsforstyrrelser og manglende tillid til voksne
  • at have et fysisk eller psykisk handicap, hvor der er behov for opsyn og pleje
  • at have flere mislykkede anbringelser bag sig
  • at have traumer.

 Plejefamilier der oplever et kompliceret samarbejde med biologiske forældre og/eller med netværk i øvrigt kan også være i målgruppen.

Samarbejdsmodellen kan praktiseres som en individuel variant, hvor døgninstitutionen giver supervision til plejefamilierne enkeltvis eller som en gruppebaseret variant, hvor plejefamilierne samles i grupper

Samarbejdsmodellen skal sikre, at plejefamilier tilbydes kompetenceudvikling ved, at de modtager støtte, supervision og eventuelt undervisning fra højt kvalificerede fagpersoner fra døgninstitutioner.

En individuel og en gruppebaseret variant

Kompetenceudviklingen af plejefamilierne kan enten gennemføres som individuel kompetenceudvikling og supervision, eller som gruppebaseret undervisning og supervision, hvor der samtidig er fokus på netværksdannelse mellem plejefamilierne.

Kerneelementer i samarbejdsmodellen

Samarbejdsmodellen består af fire kerneelementer, som kan komme til udtryk i forskelligt omfang alt efter, om der er tale om den individuelle variant eller den gruppebaserede variant. Begge modeller indeholder følgende tre kerneelementer:

  • Tværgående samarbejde: etablering af et stærkt koordineret samarbejde mellem familieplejen, døgninstitutioner og myndighedsrådgiver.
  • Kompetenceudvikling: leveres af døgninstitutionen til plejeforældrene. Kompetenceudviklingen kan være uddannelsesforløb, faglige oplæg og supervision.
  • Akuttelefon: en hotline, som giver plejefamilierne mulighed for at komme i telefonisk kontakt med fagprofessionelle på alle tider af døgnet.

Den gruppebaserede variant er desuden kendetegnet ved følgende kerneelement:

  • Netværk blandt plejefamilier: der er fokus på fælles kompetenceudvikling og netværksdannelse.

Organisatoriske forudsætninger

Den organisatoriske forudsætning i modellen er et stærkt og koordineret samarbejde mellem:

  • Familiepleje
  • Myndighedsrådgiver
  • Døgninstitutioner
  • Plejefamilier

 

Implementeringen af Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner kræver en tydelig og nedskrevet rollefordeling mellem familieplejekonsulenter og døgninstitutionsmedarbejdere samt systematisk kommunikation

Samarbejdsmodellen mellem plejefamilier og døgninstitutioner har været afprøvet af fire kommuner i samarbejde med daværende Socialstyrelse og PwC.

Evaluering af implementeringen

Kommunernes implementering af samarbejdsmodellen er evalueret. Her peges der på, at en tydelig og nedskrevet rollefordeling mellem familieplejekonsulenter og døgninstitutionsmedarbejdere samt systematisk kommunikation er afgørende for et godt samarbejde.

Implementeringen bør drives af en projektorganisation

Når man som kommune skal udvikle og implementere samarbejdsmodellen mellem plejefamilieområdet og døgninstitutioner kan det være hensigtsmæssigt at etablere en projektorganisering til at drive implementeringen.

Potentielle udfordringer ved implementeringen

Samarbejdsmodellen indebærer nye samarbejdsformer og arbejdsopgaver. Blandt andet for de medarbejdere fra døgninstitutionerne, som skal tilrettelægge og afholde kompetenceudvikling for plejefamilierne.

Erfaringer fra kommunerne peger på, at det er vigtigt at tage højde for, at medarbejdere på døgninstitutionerne trækkes ud af vagtplanen, og at det kan udfordre døgninstitutionernes eksisterende organisering. Som kommune bør man derfor overveje, om der skal allokeres midler til at ansætte en pædagog i en mere fleksibel stilling, som kan træde til, når der skal varetages opgaver hos plejefamilierne.

Læs mere

Læs mere om Samarbejdsmodellen mellem plejefamilier og døgninstitutioner på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Plejefamilierne oplever styrkede kompetencer, mindre stress og øget tilfredshed i rollen som plejeforældre.

VIVE har evalueret samarbejdsmodellen mellem plejefamilier og døgninstitutioner. Her er det bl.a. undersøgt hvilke effekter, der opleves hos de plejeforældre, der har været en del af den individuelle variant af samarbejdsmodellen og hvilke effekter der opleves hos de plejefamilier, der har deltaget i den gruppebaserede variant af samarbejdsmodellen.

Virkning for plejeforældrene

Evalueringen viser, at plejeforældrene i både den individuelle og den gruppebaserede variant oplever, at deres kompetencer er styrket som følge af den kompetenceudvikling, de har modtaget i forbindelse med samarbejdsmodellen.

Det kan på baggrund af evalueringen ikke konkluderes, hvorvidt samarbejdet mellem plejefamilier og døgninstitutioner bidrager til øget stabilitet i anbringelserne.

De to varianter virker forskelligt

Oplevelsen af styrkede kompetencer er særligt udtalt hos de plejeforældre, der har modtaget den individuelle variant, fordi kompetenceudviklingen er målrettet konkrete udfordringer, de står med i rollen som plejeforældre.

Til gengæld oplever de plejeforældre, der har fået tilbudt den gruppebaseret variant, mindre stress og øget tilfredshed i rollen som plejeforældre. De udtrykker også, at de er glade for at være en del af et netværk, som bl.a. giver dem en følelse af ikke at være alene.

Virkning på et organisatorisk plan

Samarbejdet mellem døgninstitutioner, plejefamilier og familieplejekonsulenter - samt i nogen grad myndighedsområdet - har desuden haft en række organisatoriske virkninger. Eksempelvis er relationerne mellem parterne blevet styrket, og kommunikationen er mere systematisk efter indførelsen af samarbejdsmodellen. 

Læs mere

Du kan læse mere om resultaterne af VIVEs evaluering af samarbejdsmodellen mellem plejefamilier og døgninstitutioner på VIVE's hjemmeside

Omkostningerne ved Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner afhænger af, om det er den individuelle eller gruppebaserede variant, der indføres.

Som led i evalueringen af Samarbejdsmodel mellem plejefamilier og døgninstitutioner har VIVE foretaget en omkostningsvurdering for Socialstyrelsen. Omkostningsvurderingen belyser hvilke ressourcer, det kræver at indføre samarbejdsmodellen, samt om de fire kommuner, der afprøvede modellen, oplever et rimeligt forhold mellem ressourcer og resultater.

Forskel i omkostninger afhængigt af variant

Omkostningsvurderingen viser, at den individuelle variant af samarbejdsmodellen koster ca. 13.500 kr. pr. forløb, mens den gruppebaserede samarbejdsmodel koster mellem 108.000 kr. og 137.000 kr. pr. forløb afhængigt af samarbejdsmodellens målgruppe og vægtning af aktiviteter. Den store forskel i omkostninger mellem de to varianter af samarbejdsmodellen skyldes, at plejefamilierne i den individuelle variant modtager kompetenceudvikling i et kortere afgrænset forløb mens den gruppebaserede variant forløber over en længere periode og i princippet ikke har nogen slutdato (i beregningen op til fem år).

 Uanset hvilken variant af samarbejdsmodellen, som kommunerne har brugt, er deres vurdering, at der er et rimeligt forhold mellem ressourcer og resultater.

Læs mere

Du kan læse omkostningsvurderingen, herunder de forudsætninger, den bygger på, på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Kort om indsatsen

Målgruppe: Plejefamilier
Tilgang eller metode:
Individuel eller gruppebaseret støtte og supervision
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide: Nej
Forventet virkning: Styrkede forældrekompetencer. Mindre stress.
SØM beregning: Nej

Kontakt

Birgitte Færregaard
S: Specialkonsulent