Metakognitiv terapi til børn med angst

Metakognitiv terapi er en behandlingsform mod generaliseret angst. Metakognitiv terapi er oprindeligt udviklet til voksne, men behandlingsformen er nu videreudviklet til også at omfatte børn med generaliseret angst.

Metakognitiv terapi er udviklet til voksne med psykiske lidelser. Center for Angst på Københavns Universitet har videreudviklet Metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst.

Generaliseret angst er en af de mest fremherskende angstlidelser og karakteriseres ved overdreven og ukontrollerbar bekymring kombineret med forskellige angstsymptomer. Metakognitiv terapi har vist sig at være en effektiv behandlingsform for voksne med generaliseret angst (Esbjørn et al., 2016; Wells, 2009).

Metakognitiv terapi for børn i Danmark

I 2016 har Center for Angst på Københavns Universitet udviklet en manual om metakognitiv terapi som behandlingsform målrettet børn med generaliseret angst i alderen 7-13 år og deres forældre (Esbjørn et al, 2016, 2015).

Børns metakognitive evner har betydning

Et australsk review fra 2010 har gennemgået forskellige studier, der viser, at den metakognitive model kan bruges til børn). Andre studier viser, at børn helt ned til 6-7-års alderen kan mestre metakognitive færdigheder og dermed modtage og benytte de teknikker, som anvendes i metakognitiv terapi

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst. 1. udg. Kbh: Akademisk forlag.

Esbjørn, B. H. et al. (2015). Adapting metacognitive therapy to children with generalised anxiety disorder: Suggestions for a manual. 45(3): 159-166. Journal of Contemporary Psychotherapy.

Wells, Adrian (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression. New York, US: The Guilford Press.

Metakognitiv terapi er samtaleterapi med henblik på forandringer i barnets tankestrømme. Forandringen finder sted i dialog mellem terapeut og barn. For at kunne behandle med metakognitiv terapi må terapeuten have kendskab til teknikker og manual.

Antagelsen inden for den metakognitive tilgang er, at menneskets tanker om tanker (metakognitioner) bestemmer, hvordan tanker, følelser og adfærd bliver oplevet. Dvs. at en uhensigtsmæssig ændring i vores tankemønstre og opmærksomhedsmønstre skyldes metakognitioner, og de er dermed afgørende for, hvorvidt man trives psykisk eller ej.

Metakognitiv terapi til børn

Metakognitiv terapi tilbydes i gruppebaserede forløb, når terapien målrettes børn og unge. Gruppeforløbet består af:

• to forældreworkshops af 2 timers varighed
• 8 gruppesessioner for børnene af 2 timers varighed
• en frivillig booster-workshop (2 timer) for børn og forældre i 3-5 uger efter endt behandling (Esbjørn et al., 2015).

Terapiens formål i 8 gruppesessioner

I hver gruppesession er der et specifikt formål, som danner udgangspunkt for indholdet af sessionen.

Formålet for de 8 gruppesessioner kan f.eks. være:

• normalisering af symptomer
• praktisere opmærksomhedsfleksibilitet
• udfordre barnets overbevisning eller forhindre tilbagefald.

Der er løbende hjemmeopgaver i tilknytning til indholdet i sessionen.

Forældreworkshops

Placeringen af forældreworkshops ligger forud for barnets 1. session og 5. session. Ved:

1. workshop introduceres forældrene til den metakognitive tilgang og det kognitive opmærksomhedssyndrom. I tilknytning hertil drøftes, hvad der kan være med til at opretholde angsten.

2. workshop arbejdes der videre med det kognitive opmærksomhedssyndrom og forældrenes håndtering af barnets angst.

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst. 1. udg. Kbh: Akademisk forlag.

Esbjørn, B. H. et al. (2015). Adapting metacognitive therapy to children with generalised anxiety disorder: Suggestions for a manual.. 45(3): 159-166. Journal of Contemporary Psychotherapy.

Metakognitiv terapi er afprøvet i Danmark med gode resultater. Ved implementering af metoden er det væsentligt at tilpasse metoden til barnets udviklingsniveau for at få gavn af behandlingen.

Center for Angst på Københavns Universitet forsker i metakognitiv terapi og har videreudviklet en manual målrettet børn med angst, som tager udgangspunkt i den metakognitive terapeutiske tilgang til voksne med angst og depression.

Manual for metakognitiv terapi til børn med angst

Center for Angst har i 2016 udgivet manualen ’Metakognitiv terapi til børn med angst’ som beskriver behandlingen målrettet til børn med generaliseret angst. Manualen sætter fokus på, hvilke tilpasninger der er nødvendige, når man udfører metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst (Esbjørn et al., 2016; Centerforangst.dk, 2016).

Manualen henvender sig til professionelle psykologer, psykiatere og andre professionelle, der har en terapeutisk grunduddannelse og erfaring med at arbejde med børn og unge med psykiske lidelser.

I arbejdet med metakognitiv terapi rettet mod børn med angst må den terapeutiske behandler tilpasse sig barnets udviklingsniveau, da barnets erfaringsverden er anderledes end voksnes. Konkretisering og tilpasning af materialet kan være afgørende, når man implementerer og anvender behandlingsformen til børn.

Nationalt institut for metakognitiv terapi

MCT-institute Danish Branch er en dansk afdeling under den internationale organisation MCT-Institute. Formålet med MCT-Institut Danish Branch er at implementere viden og sikre kvalitet i uddannelsen af metakognitive behandlere i Danmark. Her findes også et overblik over de behandlere, der har gennemført og bestået den officielle metakognitive uddannelse ved metodens grundlæggere (MCT-Institute.dk, 2016).

Læs mere

For mere viden om behandlingsmanualen samt teknikker og arbejdsark henvises til manualen ’Metakognitiv terapi til børn med angst’, som kan lånes på biblioteket.

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst.. 1. udg. Kbh: Akademisk forlag.

Center for angst, Institut for psykologi (2016). Center for angst. Center for Angst, Københavns Universitet.

Wells, Adrian (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression. New York, US: The Guilford Press.

Metakognitiv terapi viser positive resultater. Studier om metakognitiv terapi viser, at en stor del af de personer, der får behandlingen, bliver symptomfrie, og at der er en lav tilbagefaldsrate for både voksne og børn med generaliseret angst.

Center for Angst har fortaget en undersøgelse, hvor 38 børn fik gruppebaseret metakognitiv terapi i grupper af 5-6 børn. Resultaterne viser, at gruppebasseret metakognitiv terapi til børn har gode resultater. 68,4 pct. af børnene havde ikke længere nogen form for angstdiagnose efter endt behandling. Resultaterne viste også et signifikant fald i selvrapporterede angstsymptomer.

Center for Angst påpeger, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at konkludere (sommer, 2017), at metakognitiv terapi for børn med angst er mere effektiv end andre terapiformer, men de påpeger, at resultaterne ser lovende ud.

RCT-studie fra Holland

Et randomiseret kontrolleret forsøg fra Holland viser, at metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsform for voksne med generaliseret angst. Studiet undersøgte både metakognitiv terapi og ”Intolerance of uncertainty Therapy” (IUT), som også er en kognitiv behandlingsform rettet mod personer med generaliseret angst.

Overordnet viste resultaterne af forsøget, at begge terapiformer havde høj effektstørrelse, dog størst ved metakognitiv terapi.

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst. 1. udg. Kbh: Akademisk forlag.

Van der Heiden, C. et al. (2012). Randomized controlled trial on the effectiveness of metacognitive therapy and intolerance-of-uncertainty therapy for generalized anxiety disorder. Vol. 50(2): 100 – 109. Behaviour research and Therapy.