Behandlingsmodel for hash og centralstimulerende stoffer (HCS)

Målgruppen for HCS er voksne personer med et problemfyldt forbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer, og som ikke har andre væsentlige sociale problemer. De fleste personer i målgruppen er aktive på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

HCS henvender sig til personer over 18 år, der har et behandlingskrævende forbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer og en lav til moderat psykosocial belastning målt via Europ-ASI.

Måling af belastningsgraden

Europ-ASI står for European Addiction Severity Index, som er et internationalt stofmisbrugsbelastningsindeks, der måler belastningsgrad på forskellige parametre, såsom stofforbrug, helbred og sociale forhold. Europ-ASI angiver belastning på en skala fra 0-1, hvor 1 er mest belastet. Et kriterium for at deltage i HCS-projektet er, at personen har en belastningsgrad på 0,30 eller derunder. 

Belastningsgraden er et vigtigt kriterium for indskrivning til HCS, da en forholdsvis ensartet belastningsgrad kan have betydning for, at deltagerne kan identificere sig med hinanden.

Karakteristika ved personerne i HCS

De fleste, som har modtaget indsatsen, er unge mænd, som er aktive på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Størstedelen af personerne har ikke begået kriminalitet og en lav andel får medicin for psykiske problemer (Pedersen et al., 2017).

Kilder

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. 

HCS er en manualbaseret gruppeindsats med ugentlige møder over 16 uger baseret på løsningsfokuseret terapi (LØFT). LØFT er en samtaleteknik, der har til formål at videreudvikle de ressourcer, som personen allerede har. 

HCS-modellen tilbyder behandling for 8-10 personer i grupper, der løbende er åbne for tilgang af nye deltagere. Grundlaget for behandlingen er en samtaleteknik baseret på en kognitiv og løsningsfokuseret tilgang, betegnet LØFT. Her arbejdes der med at bryde de mønstre, der knytter sig til stofbruget. LØFT kan kombineres med den motiverende samtale ().

Samtaleteknikken LØFT

LØFT er en samtaleteknik, der fokuserer på at drage læring fra fortidens succeser og bruge denne læring til arbejdet med fremtidens mål. Metoden videreudvikler de færdigheder, der allerede er til stede hos den enkelte, og er meget praksisorienteret.

Et gruppeforløb på 16 uger med faste temaer

Selve gruppeforløbet varer 16 uger med gruppesessioner af to-tre timer hver uge. Der er en individuel forsamtale, en individuel midtvejssamtale efter otte uger og en individuel udskrivningssamtale efter 16 uger med tilbud om efterbehandlingsforløb i tre måneder.

Hver enkelt gruppesession har en fast dagsorden og struktur og planlægges ud fra temaer beskrevet i en manual.

Læs mere

Du kan finde manualen for indsatsen her, hvor du også kan læse mere om samtaleteknikken LØFT

Du kan læse mere om den motiverende samtale (MI) på hjemmesiden MINT her

Forskellige faktorer har betydning for en succesfuld implementering af HCS. Fx skal indsatsen placeres på en lokalitet, der ikke ligner et behandlingscenter. Derudover er der behov for gruppeledere med særlige kvalifikationer.

Erfaringer med målgruppen for HCS er, at de ofte ikke søger behandling i kommunale behandlingstilbud, da de ikke identificerer sig med målgruppen og føler sig stigmatiseret. HCS er udviklet for at imødekomme denne udfordring.

Tilbuddet er ikke anonymt, men det er et centralt element, at behandlingen skal tilbydes et sted, der ikke ligner et behandlingscenter.

Målgruppen og formen for HCS lever op til kravene til anonym stofmisbrugsbehandling og kan dermed anvendes til personer, der er visiteret hertil. 

Rammer for og formidling af tilbuddet

Den fysiske placering af behandlingstilbuddet, fremtoning samt tidspunkt på dagen for afholdelse er væsentlige forhold at overveje ved tilrettelæggelse af HCS gruppebehandling. De kommuner, der anvender HCS, har opnået gode erfaringer med:

• at rekruttere personer via praktiserende læger og ungdomsuddannelser
• at tilbyde en forsamtale hurtigt efter at personen har henvendt sig
• at tydeliggøre, at behandlingen er gratis for deltagerne.

Kvalifikationer hos gruppelederne

Gruppelederne bør have den nødvendige faglige ballast til at være gruppeleder, fx:

• En relevant grunduddannelse
• Erfaring med at yde social stofmisbrugsbehandling
• Velfunderet i kognitiv terapi og løsningsfokuseret tilgang (LØFT). (Pedersen, M. U. et al 2017).

Kilder

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Center for Rusmiddelforskning har evalueret HCS-modellen. Evalueringen viser et signifikant fald i stofforbrug og en oplevelse af øget trivsel.

HCS-modellen blev implementeret i to kommuner i perioden 2014 til 2016, hvorefter Center for Rusmiddelforskning evaluerede den i 2017.

Positive resultater med HCS

For de personer, der gennemførte behandlingen, viser evalueringen, at:

• 34,1 pct. er stoffri ved udskrivning
• der overordnet set er et signifikant fald i stofforbrug
• der er en halvering i dage med forbrug af hash
• der er et fald i brug af andre stoffer
• det primære fald i stofforbrug er mellem indskrivning og midtvejssamtalen, herefter stabiliseres forbruget uden yderligere stigning eller fald
• der er en stigning i oplevelse af trivsel. Trivsel vurderes på en skala fra 0 til 10 og stiger fra 5,89 ved indskrivning til 7,02 ved midtvejssamtalen. Gennemsnittet for danske unge er 7,45. (Pedersen et al., 2017).

Læs mere

Du kan læse mere om indsatsens effekt i evalueringen Effekt af HCS gruppebehandling på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Kilder

Pedersen, M. U. et al. (2017). Projekt Hash og Centralstimulerende Stoffer: Effekten af gruppebehandling. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere om gruppebehandling til borgeren med misbrug af hash eller centralstimulerende stoffer på sbst.dk

Lovgivning om social stofmisbrugsbehandling