Aggression Replacement Training (ART)

ART er et manualbaseret program til børn og unge i alderen 4-20 år, der har eller er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer.

ART er udviklet til børn og unge, der har svage sociale færdigheder, mangler selvbeherskelse til at kontrollere vredesudbrud og mangler evnen til at ræsonnere moralsk og empatisk. ART-forløb anvendes i dag til børn og unge fra 4-20 år, og kan både bruges til hjemmeboende børn og unge og på ungdomsinstitutioner. Programmet bruges ofte til børn og unge med udadreagerende og antisocial adfærd, der fx har begået kriminalitet.

Effekt af ART på tværs af målgrupper

Flere studier har undersøgt effekten af ART-forløb på tværs af målgruppens alder og problemstillinger.

En norsk undersøgelse (Langeveld et al., 2012) viser, at effekten er størst hos børn og unge under 12-13 års alderen, og at effekten er nogenlunde ens uanset køn. En svensk undersøgelse (Holmqvist et al., 2009) peger på, at effekten er størst hos unge.

Den svenske undersøgelse finder også, at ART har en begrænset effekt på unge med kriminel adfærd i alderen 16-19 år og konkluderer, at programmet i mindre grad er egnet til unge med svære psykosociale problemer og kriminel adfærd. En australsk undersøgelse (Currie et al., 2012) påviser dog effekt af behandlingen for en gruppe unge med kriminel adfærd mellem 18 og 20 år.

Kilder

Currie, Matthew et al. (2012).  Aggression Replacement Training (ART) in Australia: A Longitudinal Youth Justice Evaluation. Psychiatry, psychology and Law, Vol. 19(4): 577-619.

Holmqvist, Rolf et al. (2009). Effects of Aggression Replacement Training in Young Offender Institutions. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, Vol. 53(1): 74-92.

Langeveld, Johannes et al. (2012). Social Competence as a Mediating Factor in Reduction of Behavioral Problems. Scandinavian Journal of Educational Research, Vol. 56(4): 381-399.

Et ART-forløb består af ca. 30 timers gruppetræning, hvor deltagerne træner deres sociale færdigheder og deres evne til selvbeherskelse samt udvikler deres evne til at ræsonnere moralsk og empatisk.

ART er et kognitivt, adfærdsteoretisk program, hvor aggressiv adfærd ses som tillært. Udgangspunktet for indsatsen er social læringsteori samt kognitiv teori og -adfærdsanalyse.

ART-gruppeforløb på 10 uger

Et ART-forløb består af 24-30 timer fordelt på 10 uger. Forløb foregår i grupper af 8-12 deltagere og ledes af to certificerede trænere.

Indsatsen er delt i tre komponenter, som hver trænes en time om ugen i de 10 uger:

1. Den adfærdsmæssige komponent træner deltagernes sociale færdigheder og lærer deltagerne alternativer til deres aggressive adfærd igennem 10 specifikke færdigheder.
2. Den affektive komponent lærer deltagerne selvbeherskelse, herunder at kontrollere vredesudbrud. Der arbejdes med at reducere antallet af vredesudbrud og beherskelse, når vreden opstår.
3. Den kognitive komponent træner deltagernes evne til at foretage moralske ræsonnementer. Der arbejdes med deltagernes retfærdighedsfølelse og deltagernes indlevelse i og forståelse for andre menneskers behov.

Ifølge manualen (Glick, et al. 2011) er det centralt for at opnå positive resultater, at forløbet tilrettelægges i overensstemmelse med manualens anvisninger, og at trænerne har en grundig uddannelse i ART.

Kilder

Glick, Barry et al. (2011). Aggression Replacement Training: A comprehensive intervention for aggressive youth. (3. Udg.). Champaign: Research Press.

Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK) har evalueret implementeringen af ART i to danske døgninstitutioner. Hedebocentret i Herning kommune har tilbudt ART siden 2010 og har gode erfaringer med brug af metoden.

Hedebocentret i Herning kommune har siden 2010 anvendt ART som en del af deres socialpædagogiske behandlingstilbud. Det har taget 3 år at implementere metoden og centret vurderer, at metoden er brugbar på deres institution. Centret anbefaler, at beslutningen om implementering tages på ledelsesplan, og at hele organisationen involveres. De finder det vigtigt at udarbejde en implementeringsplan, at implementere metoden i sin helhed og at være opmærksom på, at processen er tidskrævende.

Danske implementeringsanbefalinger

Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK) har i 2014 evalueret implementeringen af ART på to døgninstitutioner: Grenen og Koglen. Evalueringen peger bl.a. på, at det er væsentligt, at man sikrer løbende supervision og sparring, og at trænerens kompetencer i ART vedligeholdes (CFK, 2014).

Norsk guide til implementering og kvalitetssikring af ART

I 2012 udkom en norsk guide, der indeholder bud på konkrete arbejdsredskaber og retningslinjer ved implementering og kvalitetssikring af ART. Ifølge rapporten er kvaliteten af den oplæring, der gives til ART-trænerne og ekstern vejledning nogle af de vigtigste faktorer for positiv effekt af ART (Olsen & Gundersen, 2012).

Kilder

CFK (2014). Evaluering af implementering af det kognitive behandlingsprogram ART på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen. Region Midtjylland, CFK - Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Olsen, Tutte og Gundersen, Knut (2012). Implementering av ART: Kvalitetssikrende retningslinjer og rutiner. Diakonhjemmet Høgskole.

Der er foretaget flere effektstudier af ART, som bl.a. viser, at børn og unge, der undervises i ART, efterfølgende udviser signifikant mindre aggressiv adfærd og øgede sociale kompetencer.

Der er fundet positive effekter af ART-programmet i et norsk og et australsk studie. Et svensk metastudie viser også tendenser til positive resultater.

Norsk studie viser positiv effekt blandt skolebørn

Et norsk studie af et ART-forløb til 112 skolebørn viser, at forløbet har en positiv effekt på både de sociale kompetencer og de adfærdsmæssige problemer. Derudover påviser studiet, at børnene udviser en højere grad af empati, bedre selvværd og evne til selvbeherskelse (Langveld et al., 2012).

Australsk studie viser reduktion i aggressivitet hos unge i kriminalitet

Et australsk forsøg med ART til 18-20 årige unge i kriminalitet påviser en signifikant reduktion i de unges selvrapporterede aggressive adfærd og tankegang. 20 mænd deltog i studiet, og det påviser ingen signifikante forbedringer, ift. hvorvidt de unge begår ny kriminalitet, når der sammenlignes med sædvanlig behandling (Currie et al., 2012). 

Svensk metastudie viser tendenser til positive resultater

Et svensk metastudie, der ser på tværs af internationale effektstudier af ART til personer over 12 år, viser positive effekter ift. programmets tre komponenter og recidiv til antisocial adfærd (Brännström et al., 2016).

Læs mere

Læs en evaluering af implementering af det kognitive behandlingsprogram ART

Kilder

Brännström, L. et al. (2016). Aggression replacement training (ART) for reducing antisocial behavior in adolescents and adults: A systematic review. Aggression and Violent Behavior, Vol. 27: 30-41.

Currie, Matthew et al. (2012). Aggression Replacement Training (ART) in Australia: A Longitudinal Youth Justice Evaluation. Psychiatry, Psychology and Law, Vol. 19(4): 577-619.

Langeveld, Johannes et al. (2012). Social Competence as a Mediating Factor in Reduction of Behavioral Problems. Scandinavian Journal of Educational Research, Vol. 56(4): 381-399.

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af ART og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til et ART-forløb til at være gennemsnitligt omkring 13.500 kr. pr. deltager (marts 2016).

Beregningen er baseret på antagelser om, at et behandlingsforløb varer 10 uger, at kommunen drifter indsatsen i fem år, og at der er 20 gennemførte deltagerforløb pr. år.  

Der er udelukkende tale om kommunale omkostninger. Drift af indsatsen (især lønudgifter) udgør ca. 60 pct. af omkostningerne.

I forbindelse med at estimere udgifterne til brug af metoden er der gennemført interviews med det relevante fagkontor i Socialstyrelsen samt en ART-træner fra Hedebocentret i Herning kommune. 

Læs mere

Omkostningsvurdering af Aggression Replacement Training (ART)

Familie ART er en tilpasset udgave af ART, som har til formål at sætte familien i stand til reducere konfliktniveauet og forbedre samspillet i familien.

Familie ART eller Familie TIES (Familie Training in Essential Skills), er en adaption af ART, som træner samspillet i familier. Træningen er opbygget på tilsvarende vis som et ART forløb og foregår i grupper med 4 til 8 familier, der træner sammen. Målet er at sætte familien i stand til bedre at kunne reducere konfliktniveauet og forbedre familiens sociale samspil.