ADBB – Tidlig opsporing af mistrivsel hos børn i alderen 0-2 år

Målgruppen for ADBB er børn i alderen 2-24 måneder. ADBB kan anvendes af sundhedsplejersker, psykologer, læger og andre fagprofessionelle, som arbejder med målgruppen.

Målgruppen for ADBB er alle børn i alderen 2-24 måneder. ADBB kan anvendes af sundhedsplejersker, psykologer, læger og andre fagprofessionelle, som arbejder med børn i alderen 0-2 år, og som er certificerede i brugen af ADBB.

Social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn

ADBB er en screeningsmetode til observation og vurdering af vedvarende social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn i alderen 2-24 måneder. De tidlige tegn på social tilbagetrækning, kan skyldes medfødte vanskeligheder hos barnet, smerter relateret til en fysisk sygdom samt udfordringer i barnets omsorgsmiljø og samspillet mellem barn og omsorgsgiver.

ADBB er en indikator på mistrivsel, men årsagen til barnets mistrivsel skal efterfølgende undersøges i en bredere kontekst, så rette hjælp og støtte kan iværksættes.

ADBB i den kommunale sundhedspleje

I Danmark anvender den kommunale sundhedspleje i en række kommuner ADBB i forbindelse med hjemmebesøg til alle familier. Her indgår ADBB-screeningen som led i sundhedsplejerskens vurdering af barnets trivsel og sociale kontakt (Væver et al., 2016).

Kilder

Væver, M. S. et al. (2016). Sikre metoder til at opdage tidlig mistrivsel og stress hos spædbørn. Sundhedsplejersken, Vol. 38(3): 6-12.

ADBB undersøger otte adfærdsområder, som kan være tegn på social tilbagetrækning. Observation af de otte adfærdsområder foretages af en fagprofessionel. Gennemførslen af en ADBB-screening med observation og scoring tager 8-15 minutter.

ADBB er en screeningsmetode, der kan anvendes af fagprofessionelle, som har erfaring og arbejder med børn i alderen 0-2 år. Fagprofessionelle skal certificeres i brugen af ADBB. Certificeringen opnås gennem træning, supervision og eksamen.

Observation af barnets adfærd

ADBB undersøger otte adfærdsområder, som er afgørende for barnets evne til at indgå i social kontakt. En fagprofessionel observerer og vurderer bl.a., hvordan barnet udtrykker sine følelser med stemme og ansigtsudtryk, og hvordan barnet opsøger og indgår i den sociale kontakt med den fagprofessionelle. I observationen er der både fokus på tegn på social tilbagetrukket adfærd samt barnets ressourcer og typiske adfærd.

Med ADBB observeres og vurderes barnets adfærd på følgende otte områder:

1. Ansigtsudtryk
2. Øjenkontakt
3. Generelt aktivitetsniveau
4. Selvstimulerende bevægelser
5. Vokaliseringer
6. Reaktionstid ved stimulering
7. Relation
8. Evnen til at tiltrække og fastholde opmærksomhed.

Scoring af en ADBB observation

Gennemførslen af en ADBB-observation og -scoring tager 8-15 minutter. Hvert område scores på en skala fra 0-4, hvor 0 er ”typisk” adfærd, mens 4 er betydelig og massiv atypisk adfærd. Resultaterne lægges derefter sammen til en total score fra 0-32. Hvis barnet opnår en samlet score på 5 eller derover, skal undersøgelsen gentages efter 1-2 uger for at se, om de tidlige tegn på social tilbagetrækning er forbigående eller en mere vedvarende tilstand hos barnet. Hvis tilstanden er vedvarende henvises barnet til yderligere udredning og/eller intervention.

Læs mere

Læs mere om ADBB-certificering hos Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitets hjemmeside  

En undersøgelse af implementeringen af ADBB i sundhedsplejen i Danmark viser gode erfaringer med at anvende ADBB. Sundhedsplejersker oplever, at ADBB-vurderingen bidrager til at kvalificere en faglig bekymring for mistrivsel hos børnene.

Forskningsprojektet ”Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP)” har evalueret implementeringsprocessen det første år efter, at sundhedsplejerskerne blev certificeret i brugen af ADBB. Sundhedsplejerskerne svarede i en spørgeskemaundersøgelse på, hvilke udfordringer og positive aspekter, de oplevede ved at bruge ADBB. Undersøgelsen fandt positive resultater ved implementeringen af ADBB i sundhedsplejens hjemmebesøg (Væver et al., 2016, Smith-Nielsen et al., 2018).

Positive resultater ved implementering af ADBB

Generelt var sundhedsplejerskerne positive over for at bruge ADBB i hjemmebesøgene. Flere vurderede bl.a., at ADBB bidrog til en kvalificering af den faglige bekymring og understøttede et fælles sprog med kollegaer om barnets sociale kontakt og trivsel. Flere vurderede også, at ADBB bidrog til at styrke dialogen med forældrene om barnets sociale og følelsesmæssige udvikling (Væver et al., 2016, Smith-Nielsen et al., 2018).

Udfordringer med at anvende ADBB

Sundhedsplejerskerne oplevede dog også udfordringer med at anvende ADBB. Udfordringerne handlede om usikkerhed om, hvorvidt sundhedsplejerskens ADBB-vurdering var korrekt, hvordan man griber dialogen med forældrene an ved en høj ADBB-score (Væver et al., 2016, Smith-Nielsen et al., 2018).

Uddannelse i ADBB

Det kræver uddannelse, træning, supervision og certificering at anvende ADBB. I Danmark udbydes uddannelse i ADBB ved Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet.

Kilder

Væver, M. S. et al. (2016). Copenhagen infant mental health project: Study protocol for a randomized controlled trial comparing circle of security-parenting and care as usual as interventions targeting infant mental health risks. BMC Psychology, Vol. 4(57): 1-15.

Smith-Nielsen, J. et al. (2018). Implementation of the Alarm Distress Baby Scale as a universal screening instrument in primary care: feasibility, acceptability, and predictors of professionals’ adherence to guidelines. International Journal of Nursing Studies, Vol. 79: 104-113.

ADBB er veldokumenteret i forhold til reliabilitet og validitet i brugen til børn i alderen 2-24 måneder i flere lande.

En række internationale studier viser, at der ved brug af ADBB opnås enighed og objektivitet i vurderinger med ADBB imellem uafhængige observatører (Oliver, 2011).

ADBB er veldokumenteret

ADBB's validitet og reliabilitet er veldokumenteret i adskillige internationale og et dansk studie. Studierne belyser bl.a., om ADBB faktisk måler social tilbagetrækning hos børn i alderen 0-24 måneder, og hvorvidt ADBB-vurderinger er passende, meningsfulde og anvendelige.

Ved brug af en cut-off på ³5 er ADBB påvist at have en korrekt identifikation af børn med social tilbagetrækning på .79-.82 og en korrekt identifikation af børn, der ikke er socialt tilbagetrukne på .78-.85 (De Rosa et al., 2010). 

Nordiske og europæiske studier viser, at en ADBB-score over cut-off (³5) og/eller en højere ADBB-score er forbundet med præmaturitet, lav fødselsvægt og gestationsalder samt vanskeligheder hos forældre, herunder psykiske vanskeligheder og mindre sensitiv forældreadfærd (Braarud & Richter, 2014).

Forskningsprojektet ”Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP)”, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet undersøger fortsat, hvordan ADBB fungerer i sundhedsplejerskernes hjemmebesøg. I forskningsprojektet undersøges ADBB-scorens sammenhæng med samspillet mellem barn og forældre, forældres mentale trivsel samt faktorer som gestationsalder og fødselsvægt (Væver et al., 2016).

Kilder

Braarud, H. C. & Richter, J. (2014). Måleegenskaper ved den norske versjonen av Alarm Distress Baby Scale (ADBB). PsykTestBarn, Vol. 2(2): 1-6.

De Rosa, E. et al. (2010). Psychometric properties of the Alarm Distress Baby Scale (ADBB) applied to 81 Italian children. Devenir, Vol. 22(3): 209-223.

Oliver, M. (2011). Diagnostico precoz en salud mental infantile [Early diagnosis in infant mental health]. I: Fano, V. & Caino, S. (Eds.). Ensayos sobre crecimiento y desarollo [Essays in development and in early disorders] [Essays in development and in early disorders]. Buenos Aires, Argentina: Paidos: 657-676.

Væver, M. S. et al. (2016). Copenhagen infant mental health project: Study protocol for a randomized controlled trial comparing circle of security-parenting and care as usual as interventions targeting infant mental health risks. BMC Psychology, Vol. 4(57): 1-15.