Psykisk vold kan foregå på mange forskellige måder.
Det kan fx komme til udtryk ved, at forældre eller andre nære relationer siger til barnet, at det er værdiløst eller uønsket, afviser og nedgør barnet, truer eller skræmmer det, eller isolerer det fra andre.
Der er tale om psykisk vold, når disse udsagn eller handlinger bliver gentaget som et mønster over tid.
Forsømmelse kan også være psykisk vold
Det kan også være psykisk vold, når forældre forsømmer barnets følelsesmæssige behov. Fx ved at ignorere barnets behov for interaktion, ved at være uinvolveret i barnet eller være uopmærksom på barnets behov for sikkerhed og tryghed, gentaget som et mønster over tid.
Den følelsesmæssige forsømmelse bliver ofte omtalt som omsorgssvigt, vanrøgt og manglende forældreevne i praksis.
At være vidne til vold er psykisk vold
Det er også psykisk vold, når et barn ser, hører eller oplever, at en forælder udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller en søskende. Eller hvis barnet er vidne til optræk til vold og eftervirkninger af vold.
Læs mere om vold i nære relationer her
Vold mellem forældre kan i yderste konsekvens føre til drab på den ene forældre, barnets søskende eller barnet.
Læs mere om støtte til børn efter partnerdrab på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her
Konsekvenser ved psykisk vold
Det kan være svært for børn og unge at gennemskue, at de bliver udsat for psykisk vold. Børn kan tro, at de bare udsættes for ’almindelig opdragelse’. Hvis de bliver opmærksomme på, at det ikke foregår på samme måde i andre familier, kan de være præget af selvbebrejdelse, skyld og skam samt loyalitet overfor den, der udsætter dem for psykisk vold.
Det kan have store konsekvenser, både på kort sigt og på lang sigt, at være udsat for psykisk vold, uanset hvilken form for psykisk vold, det drejer sig om.
Jo flere episoder med psykisk vold, jo mere alvorlige episoderne er, og jo længere tid de strækker sig over, jo større er risikoen for skadevirkninger.
Læs mere om psykisk vold på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her
Alle skal reagere på psykisk vold
Fagpersoner har skærpet underretningspligt. Det betyder, at man skal underrette den kommunale myndighedsafdeling, hvis der opstår mistanke eller viden om psykisk vold mod et barn.
I modsætning til andre former for overgreb efterlader psykisk vold ikke synlige mærker. Det er ikke alle børn, der udsættes for psykisk vold, der viser tegn og reaktioner på, at der er noget galt. Ved opsporing af psykisk vold kan det derfor være en fordel også at være opmærksom på forældreadfærd.
Psykisk vold mod børn har gennem årene haft mindre bevågenhed end fysisk vold og seksuelle overgreb. De seneste år er der kommet mere fokus på fænomenet bl.a. ved, at psykisk vold blev kriminaliseret i 2019.
Der er ikke i samme grad oparbejdet en faglig praksis, som der er ved andre former for overgreb.
Det kalder på et systematisk arbejde med udvikling af et fælles sprog og fælles handleveje i forhold til psykisk vold – i den enkelte kommune, den enkelte afdeling og på den enkelte arbejdsplads. Det lovpligtige kommunale beredskab kan danne ramme for dette arbejde.
Læs mere om arbejdet med kommunale beredskaber på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her
Læs mere om kommunale beredskaber på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her