Fysisk vold mod børn og unge er kendetegnet ved:
- Handlinger, som at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet
- Handlinger, som sker i affekt eller med en intention
- Handlinger, som er enkeltstående eller gentagne.
Det kan være en forælder eller en anden omsorgsperson, der udøver volden.
Selvom revselsesretten blev ophævet for over 25 år siden, er der stadig alt for mange børn og unge, der bliver udsat for fysisk vold begået af deres nære relationer.
En del af disse børn og unge udsættes for volden gennem mange år.
Mange af dem fortæller det ikke til nogen, og hvis de gør, er det ofte til en kammerat, som ikke har mulighed for at hjælpe med at stoppe volden.
Læs mere om fremtrædelsesformer, omfang og skadevirkninger på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her
Fysiske og psykiske konsekvenser ved fysisk vold
Fysisk vold i barndommen kan have alvorlige skadevirkninger. Både på kort sigt og ind i voksenalderen. Jo flere episoder med fysisk vold, jo mere alvorlige episoderne er, og jo længere tid de strækker sig over, jo større er risikoen for skadevirkninger.
De alvorlige skadevirkninger kan fx være angst, depression, PTSD, aggressiv eller selvskadende adfærd.
Voksne, der har været udsat for fysisk vold i barndommen, kan fx udvikle depressive lidelser, angstlidelser, spiseforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, stofmisbrug. For nogle fører det til selvmordsforsøg.
Disse voksne er derfor oftere tilknyttet psykiatrien, har været i misbrugsbehandling eller har modtaget socialpædagogisk støtte. De er i mindre grad end andre voksne under uddannelse eller i beskæftigelse.
Læs mere om skadevirkninger ved fysisk vold på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her
Alle skal reagere på fysisk vold
Fagpersoner har skærpet underretningspligt. Det betyder at man skal underrette den kommunale myndighedsafdeling, hvis der opstår mistanke eller viden om fysisk vold mod et barn.
Fysisk vold finder sted i meget forskellige alvorsgrader. Det kalder på præcise beskrivelser af handleveje, så det ikke bliver op til den enkelte medarbejder at tage stilling til, hvor alvorlig den fysiske vold er, og hvad der skal til for at stoppe den.
Det lovpligtige kommunale beredskab er en oplagt ramme for beskrivelse af kommunens handleveje, når der opstår mistanke eller viden om fysisk vold.
Læs mere og find inspiration til arbejdet med kommunale beredskaber på Social- og Boligstyrelsens her
Læs mere om kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge her
Potentiale ved at forebygge mod fysisk vold
Den støtte, behandling m.m. som personer, der har oplevet vold i barndommen modtager koster gennemsnitligt op mod 100.000 kr. (det år de fylder 21). Til sammenligning er de offentlige udgifter til personer, der ikke har været udsat for vold, 35.000 kr.
Der er derfor et stort økonomisk potentiale i at forebygge fysisk vold i barndommen.
Læs mere om samfundsmæssige konsekvenser på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her