Livet med PDA for barnet og familien

Barnets kravkapacitet kan variere meget, og derfor skal de krav, som stilles, matche barnets overskud og evner. Børn med PDA maskerer ofte deres vanskeligheder, hvilket kan skjule deres behov for støtte i skolen.

Barnets tærskel for, hvilke krav det kan håndtere, kan variere meget, og kravkapaciteten er meget svingende.

Den ene dag kan barnet selv tage tøj på, den næste dag skal de have hjælp til det. Der kan også være store variationer i, i hvilken grad det enkelte barn er påvirket af sin PDA.

Man støtter bedst et barn med PDA ved at samarbejde og generelt arbejde med den overordnede kravkapacitet samt ved at acceptere, at den svinger. Krav skal matche overskud og evner, og det er vigtigt at mærke, hvor barnet med PDA er (Molis xx årstal).

At forstå barnets angst og dens triggere er afgørende, fordi det gør det muligt at tilpasse omgivelserne og skabe mere tryghed.

Lavt selvværd og følelsesmæssige konsekvenser

Børn med PDA har ofte et dårligt selvværd, der kan være knyttet til en følelse af ikke at kunne leve op til andres og egne forventninger. Barnet kan også være påvirket af de negative reaktioner, de kan få fra andre, når de i udtalt grad afviser krav, som andre ser som rimelige.

Børn og unge med PDA kan have svært ved at udvikle selvindsigt, og en forklaring kan være, at angsten er så styrende, at de har svært ved at finde ro til at arbejde med deres negative og sommetider fastlåste tanker om sig selv.

Barnet med PDA er ofte interesseret i at være sammen med andre børn, men de kan ødelægge venskaber og relationer, fordi andre børn bliver forvirrede over deres opførsel, fx en tendens til at bebrejde og dominere de andre børn.

En del af forklaringen kan være deres vanskeligheder med dybere social empati og forståelse for andres perspektiver. 

Det er vigtigt at støtte barnet både i skolen og hjemme for at styrke deres selvværd, følelsesmæssige trivsel, selvindsigt samt til at have mere realistiske forventninger til sig selv.

Læs mere om barnet med PDA i skolen her

PDA og maskering

Børn med PDA kan være gode til at maskere deres vanskeligheder for at undgå konfrontationer og for at prøve at være ligesom andre.

Barnet udtrættes af at maskere, og derfor opleves det, at barnet får en reaktion i hjemmet, hvor et minimum af krav kan være svære at håndtere. Denne tendens kan både være belastende for barnet samt sløre de egentlige vanskeligheder.

Pårørende til et barn med PDA

Det kan være frustrerende at leve med et barn, der har PDA, og det kan være svært for forældre, søskende og hele samspillet i familien.

Det kan være svært for forældre at se det barn, de holder af, have det meget dårligt. Det kan også være udfordrende og udmattende at finde effektive måder at reducere, skjule og fjerne krav og støtte barnet.

Forældre til et barn med PDA

Nogle forældre kan opleve sig misforstået og mistænkeliggjort i barnets skole, og det kan være svært at få den rigtige støtte til barnet. 

Nogle forældre mener, at det skyldes barnets evne til at maskere sine vanskeligheder i skolen. Dette kan nemlig betyde, at barnets behov for støtte kun er tydeligt i hjemmet. 

Der kan være stor variation i fagprofessionelles holdning til og forståelse af PDA. Barnets muligheder for at få den rigtige støtte bliver imidlertid bedre, hvis lærere og pædagoger har en forståelse for barnets PDA-profil.

Hvordan kan forældre støtte og hjælpe deres barn med PDA?

Hvis barnets kravkapacitet er overskredet, kan barnet få en nedsmeltning eller gå i panik. Her er en tilgang, hvor man stiller færre krav og forholder sig roligt, gavnligt for barnet.

Forældre kan bl.a. støtte barnet med PDA ved at:

  • Mindske krav: Det betyder ikke, at barnet kan gøre lige, hvad det har lyst til, men at man kan synkronisere kravene til det, som barnet kan klare på et givent tidspunkt, samt at krav fremsættes på en måde, hvor barnet kan håndtere det.
  • Kamuflere krav: At tage en indirekte tilgang til et krav kan være en god måde at ’forlange uden at forlange’ på, fx ved at appellere til, at barnet kan tage teten, styre situationen samt være uventet hjælpsom.
  • Aflede: Et simpelt krav, fx at komme i tøjet, kan måske klares ved, at man samtidigt snakker om noget, barnet interesserer sig for.
  • Tilbyde valgmuligheder: I stedet for at bede barnet om at tage sko på, kan man tilbyde barnet valgmuligheder, fx bede barnet om at vælge mellem flere par sko.
  • Ignorere uønsket adfærd: Nogle gange kan fx bandeord og ubehøvlet tale bedst undgås ved at ignorere adfærden og prioritere andre ting højere.
  • Fleksibilitet og tilpasningsevne: Det er vigtigt at have en plan B klar, fx at kunne ændre planer af hensyn til eventuelle søskende. Det er vigtigt at tale med søskende om, hvorfor deres søskende med PDA gør, som de gør og fortælle, hvordan man kan gøre livet lettere for hele familien.
  • Afpersonalisering af krav: Krav kan skjules under struktur, så det ikke er så åbenlyst, at der stilles et krav.
  • Bevar roen og forbliv neutral: Det kan være en idé at bruge en blid stemmeføring, hvilket vil motivere barnet til at gøre det samme. For nogle børn kan hjælpes med beroligelse og bekræftelse og anerkendelse af barnets følelser. Det er vigtigt, at voksne bevarer roen og nedtoner deres egne følelser, når de står over for en adfærd, de finder frustrerende.
  • Valg af prioriteringer: At arbejde med en eller to udfordringer ad gangen og vælge, hvad det er aktuelt at arbejde med, og hvad man som forældre prioriterer. Det er vigtigt at vurdere, hvilke situationer, der kan fremkalde et højt angstniveau hos barnet på bestemte tidspunkter.
  • Nedtrapningsteknikker: Nedtrapningsteknikker fx ved nedsmeltninger, er fx afledning med yndlingsinteressen, afslapningsteknikker, en skala, hvor barnet kan indikere, hvor vred han eller hun er, eller motion som ”lokkemad” til at falde ned igen.

Det er vigtigt efterfølgende at reflektere over, hvorfor barnet fx får en nedsmeltning, og hvad man kan lære af det.

Molis: men hvilken af af dem?