Barnets tærskel for, hvilke krav det kan håndtere, kan variere meget, og kravkapaciteten er meget svingende.
Den ene dag kan barnet selv tage tøj på, den næste dag skal de have hjælp til det. Der kan også være store variationer i, i hvilken grad det enkelte barn er påvirket af sin PDA.
Man støtter bedst et barn med PDA ved at samarbejde og generelt arbejde med den overordnede kravkapacitet samt ved at acceptere, at den svinger. Krav skal matche overskud og evner, og det er vigtigt at mærke, hvor barnet med PDA er (Molis xx årstal).
At forstå barnets angst er afgørende, fordi barnet ikke afviser krav for at være på tværs, men gør det som en reaktion på, at omgivelserne ikke er tilpasset deres behov for tryghed.
Lavt selvværd og følelsesmæssige konsekvenser
Børn med PDA har ofte et dårligt selvværd, der kan være knyttet til en følelse af ikke at kunne leve op til andres og egne forventninger. Barnet kan også være påvirket af de negative reaktioner, de kan få fra andre, når de i udtalt grad afviser krav, som andre ser som rimelige.
Børn og unge med PDA kan have svært ved at udvikle selvindsigt, og en forklaring kan være, at angsten er så styrende, at de har svært ved at finde ro til at arbejde med deres negative og sommetider fastlåste tanker om sig selv.
Barnet med PDA er ofte interesseret i at være sammen med andre børn, men de kan ødelægge venskaber og relationer, fordi andre børn bliver forvirrede over deres opførsel, fx en tendens til at bebrejde og dominere de andre børn. Barnet kan opleves socialt manipulerende, men det er ikke barnets intention at være det.
En del af forklaringen kan være deres vanskeligheder med dybere social empati og forståelse for andres perspektiver.
Det er vigtigt at støtte barnet både i skolen og hjemme for at styrke deres selvværd, følelsesmæssige trivsel, selvindsigt samt til at have mere realistiske forventninger til sig selv.
Læs mere om barnet med PDA i skolen her
PDA og maskering
Børn med PDA kan være gode til at maskere deres vanskeligheder for at undgå konfrontationer og for at prøve at være ligesom andre.
Barnet udtrættes af at maskere, og derfor opleves det, at barnet får en reaktion i hjemmet, hvor et minimum af krav kan være svære at håndtere. Denne tendens kan både være belastende for barnet samt sløre de egentlige vanskeligheder.
Pårørende til et barn med PDA
Det kan være frustrerende at leve med et barn, der har PDA, og det kan være svært for forældre, søskende og hele samspillet i familien.
Det kan være svært for forældre at se det barn, de holder af, have det meget dårligt. Det kan også være udfordrende og udmattende at finde effektive måder at reducere, skjule og fjerne krav og støtte barnet.
Forældre til et barn med PDA
Nogle forældre kan opleve sig misforstået og mistænkeliggjort i barnets skole, og det kan være svært at få den rigtige støtte til barnet.
Nogle forældre mener, at det skyldes barnets evne til at maskere sine vanskeligheder i skolen. Dette kan nemlig betyde, at barnets behov for støtte kun er tydeligt i hjemmet, og som følge deraf kan forældre opleve, at de får skylden for barnets adfærd og mistrivsel.
Det kan få uheldige konsekvenser for barnet og forældrene, hvis barnets adfærd ses som et resultat af, at man som forældre ikke har gjort det godt nok. Det kan derfor være hjælpsomt at huske på, at barnet er mest i tryg i hjemmet og derfor også har sin reaktion der.
Der kan være stor variation i fagprofessionelles holdning til og forståelse af PDA. Barnets muligheder for at få den rigtige støtte bliver imidlertid bedre, hvis lærere og pædagoger har en forståelse for barnets PDA-profil.