Fokusområde

Børn som pårørende

Børn under 18 der vokser op i familier, hvor en forælder eller søskende er i en udsat position, oplever ofte en usikker og ustabil hjemmesituation, som kan have stor indflydelse på barnets trivsel og fremtidsudsigter.

 

Indhold

Social- og Boligstyrelsens viden om børn og unge som pårørende er fordelt i to indgange: Viden og temaer samt sociale indsatser.

 
Vidste du...

Om børn som pårørende

Børn som pårørende er børn og unge under 18 år, der er i en nær relation til en person i en udsat position. Den nære relation består i, at barnet har en biologisk relation til og/eller bor sammen med vedkommende.

I familier, hvor en forælder eller søskende har udviklet alvorlige problematikker, kan børnene være særligt udsatte og deres trivsel påvirket. De kan opleve en usikker og ustabil hjemmesituation, hvor de må navigere i et kompleks netværk af følelser, behov og forventninger, og de kan påtage sig roller og ansvar, der normalt ikke er tilfældet for børn i deres alder.

Barnets modenhed og forståelse

Alder og modenhed har indflydelse på, hvordan børn, som er pårørende, oplever og reagerer på deres situation, og hvilke muligheder de har for at give udtryk for deres situation. Det har en betydning for både, hvordan man opsporer børnene, og hvordan man sikrer, at de får den rette hjælp og støtte.

Fokus på hele familien

Børnenes behov og udfordringer er tæt knyttet til den samlede situation i familien og dens dynamik. Derfor skal der være en opmærksomhed på, om der er pårørende børn, som skal inddrages, når der er kontakt med forældre på bl.a. det sociale voksenområde. Ved at inddrage hele familien, kan man opnå en mere helhedsorienteret og bæredygtig løsning, der tager hensyn til alle familiemedlemmers behov og udfordringer.

Børn, som er pårørende, kan opleve en række problematikker, som kan spænde vidt ift. alvor, varighed og intensitet. Nogle problematikker rækker ind i voksenlivet og kan have langvarige konsekvenser:

  • Svigt og mistrivsel i opvæksten.
  • Følelse af skyld eller ansvar fx ift. forældres psykiske sygdom eller søskendes diagnose. Dette er især gældende for børn, der endnu ikke helt forstår situation og sammenhæng.
  • Stigmatisering og social tilbagetrukkethed.
  • Tidligt at måtte påtage sig et for stort ansvar, fx ift. omsorgsopgaver over for yngre søskende og forældre, men også ift. en øget bekymringsbelastning.
  • Psykiske lidelser som stress, angst og depression, følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser eller fx posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), problemer med at indgå i sociale relationer og problemer med tilknytning.
  • Problemer i skolen og øget risiko for at droppe ud af en påbegyndt uddannelse eller gennemføre med et lavere karaktergennemsnit.
  • Lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den almene befolkning.

Tidlig opsporing og rettidig indsats er afgørende for at forebygge langvarige skader. Fagpersoner i bl.a. sundhedspleje, dagtilbud og skoler spiller en central rolle i at identificere børn i mistrivsel.

Sundhedsplejerske, pædagoger, lærere og skoleledere er ofte blandt de første, der opdager tegn på mistrivsel. De har en unik mulighed for at:

  • Observere ændringer i adfærd og trivsel
  • Tidlig dialog med forældre om barnets trivsel i situationen
  • Skabe trygge relationer og struktur
  • Inddrage PPR og SSP-samarbejdet
  • Underrette kommunen ved bekymring

Læs mere om tidlig opsporing og reaktion på social.dk

Nogle beskyttende faktorer kan mindske de negative konsekvenser af at være barn som pårørende, og det kan give mening at have fokus på i arbejdet. Disse inkluderer:

  • Tæt og tryg relation til mindst én stabil voksen
  • Deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter
  • Støttende netværk
  • Gode skoleforløb med støttende voksne
  • Positive jævnaldrende relationer
  • Barnets resiliens

Se også oversigt over forebyggende og støttende indsatser til børn og unge på social.dk