Små børn gør ofte modstand mod krav, men hos børn med PDA er graden af vanskelighederne med krav anderledes. Barnet forsøger at styre sine omgivelser for at opleve at være i kontrol, og det er den ekstreme angst for at miste styringen, der skaber dets store behov for at bestemme over og styre sine omgivelser.
Et hvilket som helst forslag fra omgivelserne kan af barnet ses som et krav, og hvis man tænker over det, så består det at stå op om morgenen af en lang række akkumulerede krav, fx at stå op, børste tænker, spise morgenmad, klæde sig på og komme ud ad døren.
Det kan være helt umuligt at efterleve et krav
Det vigtigste for et menneske med PDA at være i total kontrol over, hvad de gør, og hvor de skal hen (National Autistic Society).
Børn med PDA har således svært ved at håndtere simple anmodninger om hverdagsting, der bliver taget for givet, at børn kan. Krav, barnet reagerer imod, behøver ikke altid være noget ubehageligt, for at være en trigger til, at barnet får det dårligt, og det kan også omhandle krav om noget, barnet faktisk gerne vil eller har glædet sig til, men som kan være svært, hvis barnet fx har oplevet andre krav igennem dagen.
Barnets strategier til at undgå krav
Hvis barnet bliver bedt om at gøre noget, kan barnet nogle gange komme med fantasifulde undskyldninger som fx ”Mine ben virker ikke, så jeg kan ikke gå”. Barnet kan forhandle meget længe eller trækker sig helt.
Barnet er med sin gode sociale forståelse klar over, at det skal komme med gode begrundelser for at undgå krav. Barnet kan også aflede andres opmærksomhed ved fx at give komplimenter, skifte emne eller vælte noget, så det afleder den andens opmærksomhed fra kravet.
Fx kan barnet blive aggressiv, men det er som regel som en sidste udvej, når andre former for modstand ikke har virket.
Barnet kan være meget vedholdende i sin adfærd for at undgå krav, og denne vedholdenhed kan slide på relationerne til fx forældre og lærere. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan være stor forskel på, hvordan en person i omgivelserne tolker barnets adfærd, og hvad barnet oplever indefra, hvilket kan føre til misforståelser og konflikter (PDA-society).
Intense interesser
Barnet med PDA kan have meget intense interesser. Interesserne kan være mere socialt orienterede, end de interesser, men ofte ser hos andre børn med autisme.
Interesserne kan have forskellige funktioner for barnet, fx at give en følelse af en identitet. Hvis barnet anser bestemte personer som trygge, fordi de fx ikke stiller så mange krav eller er følelsesmæssigt forudsigelige, kan de forme stærke bånd (PDA-society).
I skolen kan interesserne også bruges aktivt til at skabe motivation til læring. Intense interesser kan også skabe tryghed gennem et intenst fokus på noget, der kan stå i modsætning til følelsen af angst.
Udfordret indlevelsesevne
Børn med PDA’s forståelse af egne og andres følelser bærer præg af en overfladisk evne, hvor de fx ikke kan omsætte deres umiddelbart gode sociale forståelse til indlevelse i andres tanker, følelser og behov.
De har ofte evnen til at føle empati på det intellektuelle plan, hvor de godt kan opfatte andres følelsesmæssige tilstand, men har svært ved at tage del i den andens følelsesmæssige tilstand på et emotionelt plan. Børn med PDA er betydeligt bedre end børn med andre autismeprofiler til at forstå, hvordan en bestemt adfærd kan indvirke på andre.
Barnet med PDA har ofte svært ved at regulere sine følelser, hvilket betyder, at barnet kan have store humørsvingninger og faser, som kan vare i kortere eller længere perioder. Den skiftende adfærd skaber en stor grad af uforudsigelighed for omgivelserne.