Der diskuteres, hvorvidt PDA og autisme er forbundne, og om PDA faktisk er en del af autismespektret. Dog er de fleste børn, som har en PDA-profil, udredt med Aspergers syndrom eller autisme (Ps. ressurcecenter). Nogen forskning peger på, at en ud af fem med autisme også kan have PDA i barndommen.
En undersøgelse viser, at PDA-profilen har lighedspunkter med autisme, men at de også har træk i profilen, der er atypiske for autisme, fx den gode sociale forståelse, forholdsvise gode øjenkontakt og evnen til at afkode kropssprog.
Børn med autisme kan have en god social forståelse uden at vide, hvordan man takler sociale situationer. Derfor kan de godt være i stand til at bruge sociale strategier i deres forsøg på at genvinde kontrollen (NAS).
PDA og autisme
Autisme og PDA adskiller sig ofte med hensyn til oplevelsen af et krav.
Fx kan mennesker med autisme, der også har en PDA-profil opleve kropslige krav som svære, fordi de igen her oplever ikke at være i kontrol, hvor mennesker med autisme alene kan opleve det svært på grund af sanseforstyrrelser (Molis årstal xx).
Det er ikke altid, at en autismespecifik tilgang har en god effekt over for et barn med PDA. Fx anbefaler man ofte mere struktur for mennesker med autisme, men for et barn med PDA kan en meget struktureret hverdag føre til oplevelsen af, at der stilles mange krav.
PDA-profilen kan hos barnet forstærke udfordringerne ved samtidig autisme på grund af den stress og belastning, som ofte ledsager en PDA-profil (Ps. Ressourcecenter).
PDA til debat
Da der netop ikke er konsensus om PDA-profilen, har den givet anledning til debat. Nogle kritiserer PDA-profilen for at gøre vanskelighederne til et individuelt problem hos barnet, og man derfor overser forhold i barnets omgivelser, der kan udløse angsten og barnets kravundgående adfærd fx tidspunktet, hvor kravet stilles.
Det bliver også anført, at man i stedet for at forstå barnets karakteristika som PDA, kan tage personer med autismes sociale, sansemæssige og kognitive sensitivitet i betragtning samt se på, om de har andre følgetilstande, og om deres omgivelser er tilpasset deres behov (NAS).