Børn med PDA oplever udtalt og stærk angst og en følelse af tab af kontrol, når de møder dagligdagskrav.
Derfor forsøger børn med PDA at undgå krav som fx at spise, klæde sig på eller sove, som børn uden PDA godt kan honorere. Børn med PDA oplever en stærk angst, som gør, at deres kravundgåelse kan virke tvangspræget
Barnet oplever, at det ikke kan fungere som forventet i forhold til hverdagens krav, og dermed oplever barnet et nederlag hver gang, det ikke kan leve op til et krav. Det kan føre til, at barnet opleves som problematisk, hvilket kan svække barnets selvværd.
Hvad er ekstremt kravundgående adfærd?
”Pathological Demand Avoidance” (PDA), oversættes til ”ekstrem kravundgående adfærd” og blev for første gang identificeret i 1980’erne af den britiske psykolog Elizabeth Newson (Christie et al. 2021). Den kliniske introduktion til PDA i Danmark fandt sted i 2013. PDA blev første gang beskrevet blandt børn på spektret for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autisme.
PDA kaldes en profil og er ikke anerkendt som en diagnose i de internationale diagnosemanualer, og der er ikke konsensus om, hvad PDA-profilen præcist er.
De fleste børn, der får PDA-profilen har en autismediagnose. Fordi der ikke er tale om en diagnose, er det heller ikke muligt præcist at afgøre, hvor mange der har eller får PDA-profilen (NAS).
PDA i Danmark
I Danmark anbefales det at bruge PDA-profilen som en tillægsprofil til autismediagnosen og som en del af autismespektret.
Hvis en person opfylder kriterierne for en autismediagnose, så kan viden om, at personen endvidere har en PDA-profil, være afgørende for den pædagogiske tilgang og støtte til familien.
Støtte er vigtigt for børn med PDA
PDA er mest udbredt blandt børn og unge, men børn med PDA-profilen kan vedblive med at have denne angst og kravundgående adfærd helt ind i ungdoms- og voksenårene. Oftest opnår børnene med PDA større mestring af deres angst med alderen, hvis de får den rigtige støtte.
Det er vigtigt, at man anerkender og støtter barnet ved at bruge strategier og tilgange, der er tilpasset det enkelte barns specifikke styrker og behov.
Man kan fx støtte barnet ved at reducere og fjerne krav, hvor det er muligt, ved at identificere og forstå barnets kravundgåelse og dets triggere samt ved at skabe tryghed for barnet.