Arbejdet med forebyggelse af overgreb mod børn og unge foregår i mange sammenhænge og på flere niveauer.
Tidlig forebyggelse
I den tidlige forebyggelse er der fokus at lære børn og unge at udtrykke egne grænser og respektere andres grænser. Det sker i en pædagogisk praksis, hvor fagpersoner understøtter børnenes samvær med hinanden.
Der er også fokus på, at børn og unge ikke nødvendigvis ved, at de har ret til en barndom uden vold eller seksuelle overgreb. En del af fagpersonernes opgave går derfor ud på at lære børnene, hvilke rettigheder de har, og hvordan de kan søge hjælp, hvis deres rettigheder ikke bliver overholdt.
Fysiske rammer
Det er vigtigt, at rammer, som børn og unge færdes i, er tilpasset deres alder og forudsætninger. Den fysiske indretning skal tage højde for deres behov for at blive beskyttet mod overgreb, samtidig med at deres behov for privatliv og for at gøre sig erfaringer i samspil med andre mennesker tilgodeses.
Det kan være relevant med flere synlige voksne, hvis børnene eller de unge har særlige udfordringer i deres samspil med andre mennesker.
Risikofaktorer hos forældre
Der kan være forhøjet risiko for, at forældre kommer til fx at udøve vold mod deres børn, når visse risikofaktorer er tilstede. Kendte risikofaktorer hos forældre er fx at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb i barndommen, misbrug i familien eller andre traumer.
Familier er ofte mest motiverede for at modtage hjælp i forbindelse med familieforøgelse, og ofte inden volden eller det seksuelle overgreb har fundet sted. Der er derfor et stort potentiale for at forebygge overgreb ved at tilbyde støtte til denne gruppe af familier.
Medarbejderfokus og organisatorisk understøttelse
Alle, der har kontakt med børn og unge i deres arbejde, har en særlig forpligtelse til at bidrage til at forhindre, at vold og seksuelle overgreb finder sted eller gentager sig.
De medarbejdere, der arbejder i dagtilbud, skole, SFO, klub eller anbringelsessteder, har typisk en forholdsvis tæt kontakt med mange børn og unge. Det bør derfor være en integreret del af deres praksis at have fokus på børnegruppens samspil med hinanden, herunder deres evne til at forstå og respektere grænser.
Sundhedsplejen har ligeledes tæt kontakt til familier, og har derfor en opgave i forhold til at undersøge familiens trivsel og være opmærksom på eventuelle kendte risikofaktorer hos forældrene.
Medarbejdere med mere sporadisk kontakt til børn, unge og familier, fx familiens læge, PPR- medarbejdere og børne- og ungerådgivere har en vigtig opgave, særligt i forhold til at være opmærksomme, hvis forældre tilhører en gruppe, hvor der er kendte risikofaktorer.
Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO har udarbejdet en række anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb. Find inspiration til arbejdet med forebyggelse af overgreb i SISO’s anbefalinger.
Læs mere om anbefalingerne på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her