Når man undersøger gruppen af børn og unge, der har været udsat for én eller flere former for overgreb, så er der statistisk set flere børn, der lever i familier, som fx er præget af begrænset uddannelse, misbrug, psykiske lidelser og kriminalitet.
Der er også forholdsvis mange børn og unge, anbragt uden for eget hjem, der enten har været udsat for overgreb, før de blev anbragt, eller bliver udsat for overgreb, mens de er anbragt.
Endelig er børn og unge med funktionsnedsættelser oftere udsat for overgreb end andre børn og unge, særligt børn og unge med ADHD, autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning,
Denne viden om overrepræsentation af særlige grupper af børn og unge kalder vi risikofaktorer.
Jo flere risikofaktorer, der er til stede i et barns liv, des større er sandsynligheden for, at det bliver udsat for en eller flere former for overgreb.
Hvorfor er nogle børn særligt udsatte?
Der kan være mange forklaringer på, hvorfor nogle børn er i særlig risiko for at blive udsat for overgreb.
Mange af de børn, der lever i socialt udsatte familier eller er anbragt uden for hjemmet, har oplevet svære opvækstbetingelser.
De har ikke altid fået samme muligheder som andre for at lære at forstå social adfærd og samspil, og de kan have svært ved at sætte grænser for sig selv. De har måske levet under utrygge forhold, og fået mindre omsorg og nærvær end andre børn. Det kan resultere i mistrivsel, ensomhed og en ukritisk kontakt med andre mennesker.
Børn og unge med funktionsnedsættelser kan også have svært ved at aflæse og forstå socialt samspil. De kan desuden have svært ved at gennemskue konsekvenser af egen adfærd. De kan derfor være sårbare overfor grænseoverskridende adfærd.
Fagpersoners rolle og ansvar
De fagpersoner, der arbejder med børn og unge i særlig risiko for overgreb, har et særligt ansvar for:
- at forebygge overgreb
- at opspore overgreb så tidligt som muligt
- at håndtere mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb rettidigt og kvalificeret.
Det kan fx være rådgivere, der anbringer børn og unge uden for eget hjem. De har et særligt ansvar for at sikre sig, at de rammer anbringelsesstedet tilbyder, svarer til barnet eller den unges behov, fx at et barn med grænseoverskridende adfærd følges tæt, så der ikke sker overgreb.
Der er desuden brug for et særligt fokus på overgreb ved opfølgningssamtaler, så barnet/den unge inviteres til at betro sig, hvis det bliver udsat for overgreb.
Det samme ansvar gælder for socialtilsyn.
Medarbejdere og ledere ansat på børne- og ungehjem samt plejefamilier, har et særligt ansvar for at etablere trygge rammer, der beskytter børn og unge mod overgreb. Det bør desuden være en integreret del af deres opgave at skabe mulighed for, at børn og unge kan betro sig om eventuelle overgreb, de er udsat for.
Også ansatte i almen- eller specialtilbud for børn og unge, fx lærere og pædagoger, har en særlig forpligtelse til at være opmærksomme på børn og unge fra familier med kendte risikofaktorer, samt børn og unge, der er anbragt, og børn og unge med funktionsnedsættelser.
Find inspiration til arbejdet med opsporing og håndtering af overgreb i film og dialogmateriale, udarbejdet i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO og VISO.
Læs mere og find materialet på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her