Overgreb mod børn og unge som del af æresrelaterede konflikter

I nogle familier vejer ære og sociale normer tungt. For at beskytte familiens ære kan børn og unge blive udsat for psykisk vold, fysisk vold, kontrol, trusler eller tvang fra deres familie eller netværk.

Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kan opstå i familier og samfund, hvor ære og status er afgørende for fællesskabets anerkendelse.

Konflikterne kan udløses af, at et barn ikke lever op til familiens forventninger. Eksempelvis ved at have en kæreste, ønske mere frihed eller at afvise ægteskab. Hvis barnet udviser uønsket adfærd, kan det føre til æresmotiverede sanktioner eller overgreb.

Eksempler på æresrelaterede konflikter og æresmotiverede overgreb

I æresrelaterede konflikter kan forskellige typer af sanktioner og overgreb optræde. Det kan være begrænsning af barnet eller den unges muligheder for at træffe egne valg ved hjælp af fysisk og psykisk vold, herunder negativ social kontrol. Tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser og i yderste konsekvens æresdrab kan også forekomme.

Læs mere om fysisk vold her

Læs mere om psykisk vold her

Alle skal reagere på æresrelaterede konflikter

Fagpersoner har skærpet underretningspligt. Det betyder, at man skal underrette den kommunale myndighedsafdeling, hvis der opstår mistanke eller viden om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol mod et barn.

Børne- og ungerådgivere i myndighedsafdelinger har desuden en særlig forpligtelse til at være opmærksomme på, om der er noget, der peger i retning af æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, allerede under den lovpligtige indledende screening.

Hvis der under screeningen opstår mistanke eller viden om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, skal der foretages en risikovurdering, inden barnet eller den unges netværk inddrages i sagen. Risikovurdering er en uddybende, systematisk vurdering af, hvor alvorlig situationen er for den unge.

Læs mere om risikovurdering hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration her

Alle kommuner skal desuden have et beredskab, der beskriver indsatser og handleveje i relation til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbyder processtøtte til udarbejdelse af kommunale beredskaber

Læs mere om processtøtte til udarbejdelse af kommunale beredskaber på MÆRKs hjemmeside her

Mere viden

Styrelsen for International Rekruttering og Integration koordinerer den samlede nationale indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs mere om den nationale indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på MÆRKs hjemmeside her 

Kontakt

Anne Erbs Boysen Haagensen
S: Fuldmægtig