Mestringsluppen

2025

Gruppebaseret mestringsindsats til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser

Mestringsluppen er en gruppebaseret indsats, der er målrettet 8-14-årige børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som fx ADHD og autisme.

Indsatsen arbejder helhedsorienteret med børnenes sociale mestring af hverdagen og har fokus på børnenes forståelse og træning af sociale situationer i skole, hjem og fritid.

Indsatsen består af et gruppeforløb til børnene, et parallelt gruppeforløb til børnenes nære voksne, samt vidensdeling med kontaktpersoner i børnenes skolehverdag.

Børn, som har deltaget i indsatsen, mens den var under udvikling, oplever, at de bedre kan håndtere hverdagens udfordringer og har fået nemmere ved at deltage i børnefællesskaber og håndtere egne følelser. For forældrene gav deltagelsen en oplevelse af, at de har fået redskaber til at støtte deres børn.

Indsatsen er udviklet af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med VIVE og praktikere fra seks danske kommuner. Den bygger på forskningsbaseret viden, sammenlignelige udenlandske indsatser og tilpasning/afprøvning i dansk kommunal praksis.

Målgruppen for Mestringsluppen er 8-14-årige børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som eksempelvis ADHD og/eller autisme

Mestringsluppen er udviklet specifikt til børn med sociale vanskeligheder, der er relaterede til udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Børn med vanskeligheder, der kommer til udtryk ved samme type af adfærd, men hvor årsagen til adfærden er en anden, er ikke en del af målgruppen.

Kognitive forudsætninger

Børn i målgruppen skal have de kognitive forudsætninger, der skal til for at kunne indgå i en gruppeindsats. Målgruppen for Mestringsluppen er yderligere afgrænset til børn, der går i almenskole, i et specialiseret skoletilbud, der er tilknyttet almenskole, eller i en specialklasse. Børn, der går på specialskole, er ikke en del af målgruppen for indsatsen.

Tilpasning til målgruppen

Målgruppen omfatter både børn, hvor omfanget af de sociale vanskeligheder er bekymrende, og børn, hvor vanskelighederne er mindre fremtrædende. Samlet set er der tale om en heterogen målgruppe, både ift. alder, problematik, grad af social udfordring samt kognitivt funktionsniveau. Dette indgår i de faglige vurderinger og overvejelser omkring gruppesammensætning mv., som er en del af gruppeledernes opgave.

Du kan læse mere om målgruppen i indsatsbeskrivelsen 

Læs indsatsbeskrivelsen for Mestringsluppen

Mestringsluppen bygger på kognitiv adfærdsteori og består af et gruppeforløb til børn i målgruppen, et gruppeforløb til børnenes nære voksne, samt vidensdeling med børnenes skole.

Mestringsluppen er en helhedsorienteret indsats med fokus på social mestring af hverdagen. Indsatsen bygger på kognitiv adfærdsteori og social læring.

Indsatsen består af tre dele, som er detaljeret beskrevet i tre guider. I guiderne er der en række tilpasningsmuligheder, så forløbene tilpasses den gruppe af børn, som deltager i et konkret forløb. Temaer og struktur er fast, men måden at arbejde med temaerne på vælges ud fra børnenes alder, kognitive niveau mv.

Gruppeforløb til børn

Gruppeforløbet består af ni ugentlige sessioner, hvor den sidste session er fælles med de voksne. I forløbet vil børnene gennem aktiviteter og lege udforske og øve en vifte af sociale situationer. Undervejs introduceres børnene til konkrete redskaber til at øve deres mestring.

Gruppeforløb til nære voksne

Forløbet består af fem sessioner, som afvikles parallelt med børnegruppens forløb. Den sidste session er fælles med børnene. I forløbet vil de nære voksne blive introduceret til det, som børnene arbejder med, så de kan støtte børnenes læring og brug af nye mestringsevner til hverdagen uden for gruppesessionerne.

Vidensdeling med skole

Undervejs i indsatsen deles viden om indsatsen med kontaktpersoner i børnenes skole, så de kan støtte børnenes læring og brug af nye mestringsevner i skolehverdagen.

Mestringsluppen er udviklet i samarbejde med og tilpasset til implementering i dansk kommunal praksis.

Mestringsluppen er udviklet 2021-2023 i samarbejde med seks danske kommuner. Alle implementerede indsatsen i eksisterende praksis, men på forskellige måder. I 2024-2025 arbejder yderligere 12 kommuner med at implementere indsatsen.

Der er erfaringer med følgende organisatoriske forankringer af indsatsen:

  • Forankring på tværs af PPR og skole(r)
  • Forankring på tværs af PPR og familiebehandling
  • Forankring i PPR
  • Forankring på tværs af familiebehandling og myndighed

Forankringen har betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet omkring indsatsen. Fx skal rekruttering tilpasses de lokale forhold og muligheder, og samarbejdet med børnenes skoler vil være påvirket af, om skolen er en del af forankringen eller ej.

Gruppeledere

Indsatsen varetages af et team af mindst fire gruppeledere. Gruppelederne kan med fordel have forskellige faglige profiler, som fx psykolog, familiebehandler, fysioterapeut, pædagog, mv. Det væsentlige er, at der i gruppen er viden om og erfaring med målgruppen og med kognitiv adfærdsteori.

Ved implementering af indsatsen bør det prioriteres, at gruppelederne har fælles forberedelses- og koordineringstid. Dette gælder i særlig grad, når de varetager indsatsen de første gange. Men også ved videre drift er der behov for koordinering, da det enkelte forløb skal tilpasses til de deltagende børn.

Du kan læse mere om implementering her:

Indsatsbeskrivelse for Mestringsluppen – gruppebaseret indsats til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser

Mestringsluppen – Guide til opstart, vidensdeling og opfølgning

Evaluering af Mestringsluppen

Evalueringen af udviklingsarbejdet indikerer, at deltagelse i Mestringsluppen har en positiv indflydelse på de deltagende børns sociale mestring og trivsel, mens de voksnes evne til at støtte børnene i deres udvikling styrkes.

Børnene

Gennem forløbet sker der en positiv udvikling af børnenes egne oplevelser af at kunne mestre hverdagens udfordringer. Fx oplever børnene, at de er blevet bedre til at håndtere deres følelser og til at være opmærksomme, ligesom de trives bedre. Børnene oplever også selv, at de har nemmere ved at deltage i sociale børnefælleskaber og ved at gøre de ting, de gerne vil i deres fritid.

De nære voksne

De nære voksne omkring børnene genkender børnenes oplevelse. De giver selv udtryk for, at de har fået indsigt i børnenes udfordringer og konkrete strategier til at støtte børnene i at mestre hverdagen, fx i forhold til at have gode venner eller at deltage i aktiviteter på skolen, i fritiden og i familien. De voksne er glade for forløbet og er meget motiverede for at arbejde videre med de værktøjer, de har lært at benytte.

Gruppelederne

Gruppelederne i de deltagende kommuner udtrykker, at Mestringsluppen udfylder et tomrum, da de har manglet en indsats til børn i målgruppen i deres kommuner, og størstedelen vil anbefale indsatsen til andre kommuner. Indsatsens tilpasningsmuligheder i forhold til børnegruppen fremhæves af gruppelederne som en væsentlig faktor for, at næsten alle de deltagende børn og voksne fuldførte hele forløbet.

Se evalueringen af Mestringsluppen.

Der er begrænset viden om omkostningerne forbundet ved at levere Mestringsluppen, men udgifterne er i langt overvejende grad forbundet med medarbejdernes timeforbrug.

I forbindelse med udviklingen af indsatsen er der indsamlet viden om indsatsens omkostninger og økonomi. Den indsamlede viden er forholdsvis begrænset og kan ikke umiddelbart tages til udtryk for, hvad det koster at starte op med og drifte den færdigudviklede indsats.

En væsentlig formodet fejlkilde er forbundet med, at de tilgængelige data stammer fra en udviklingsproces, hvor indsatsen bevægede sig fra en meget løst tegnet indsats uden færdigudviklede aktiviteter og materialer til en færdig og layoutet version. Evalueringen er således foretaget ud fra en situation, hvor de involverede praktikere har brugt en del tid på løbende at orientere sig i og på at bidrage til det tværkommunale udviklingsarbejde. Det må derfor antages, at de opstillede estimater for udgifterne er højere end det, det reelt vil koste, når indsatsen skal driftes.

Omkostningsvurderingen fra evalueringen viser, at de største udgifter er medarbejderrelaterede, men også at der er stor variation i kommunernes omkostninger pr. barn og pr. forløb.

Se evalueringen af Mestringsluppen.

Kommuner, der ønsker at implementere Mestringsluppen, bør overveje en række vigtige aspekter:

  • Organisatoriske forudsætninger – Kommunen skal sikre, at der er en klar ledelsesforankring, en tydelig rollefordeling og et tværgående samarbejde mellem relevante aktører.
  • Kompetencer – Gruppeledere skal have viden om målgruppen og indsatsens metoder, samt have god tid – særligt i opstarten – til at drøfte alle aspekter af indsatsen i fællesskab.
  • Tilpasning til lokale forhold – Indsatsen er fleksibel og kan tilpasses kommunens eksisterende tilbud og målgruppe. Det er vigtigt at vurdere, hvordan den bedst integreres i kommunens eksisterende indsatser
  • Økonomiske overvejelser – Omkostningerne varierer afhængigt af kommunens organisering. De største udgifter er medarbejderrelaterede.
  • Implementeringsproces – Kommunen bør planlægge en opstartsperiode med fokus på rekruttering af deltagere, tilrettelæggelse af indsatsen og etablering af samarbejde med skoler og andre relevante aktører.

Indsatsen indeholder en række aktiviteter, som er indbyrdes forbundne og udviklet til at være dele af et samlet hele. Alle materialer til indsatsen kan hentes frit via Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. 

Se faktaboks på siden for links til alle materialer til Mestringsluppen. 

 

Kontakt

Susanne Ploug-Sørensen
S: Specialkonsulent

Målgruppe: 8-14 årige børn med ADHD og autisme.

Tilgang eller metode: Gruppeforløb for børn og voksne med afsæt i kognitiv adfærdsteori.

Erfaringer: Danske

Implementeringsguide: Nej

Forventet virkning: Børnene får øget social mestring af hverdagen og forbedret trivsel.

SØM-beregning: Nej