Mentaliseringsbaseret terapi for unge (MBT-A)

MBT-A er målrettet børn og unge med selvskadende adfærd, som har behov for øget evne til at kunne forstå egnes og andres handlinger og øget indsigt i, hvordan disse handlinger påvirker andres og egne følelser og tanker.

MBT er oprindeligt udviklet til behandling af voksne med personlighedsforstyrrelser og er videreudviklet i en særudgave rettet mod børn og unge under 18 år med selvskadende adfærd (MBT-A).

Målgruppen for MBT-A er børn og unge, der er præget af manglende eller svækket evne til mentalisering. Det betyder, at barnet/den unge har svært ved at forstå sine egne og andres mentale tilstande, hvilket vanskeliggør følelsesmæssig regulering. Dette kan øge sandsynligheden for at handle impulsivt.

MBT-A og familieterapi

Børn og unge, der modtager MBT-A, skal som udgangspunkt altid modtage familieterapi. Derfor indgår familien i målgruppen og inddrages efter en konkret vurdering. Familieterapi kan undlades, hvis det vurderes, at den nærmeste familie ikke kan fungere som ressourcepersoner.

Ikke alle profiterer af MBT

For børn og unge med selvskadende adfærd, som også har indlæringsvanskeligheder, autisme, er psykotiske eller har en spiseforstyrrelse, vides det endnu ikke, om de også vil have gavn af MBT. For børn og unge, hvor selvskaden har svære fysiske, psykiske og sociale følger, kan der være behov for at arbejde direkte med reducering af selvskaden, inden der anvendes MBT (Møhl, 2015).

Kilder

Møhl, B. (2015). Selvskade: Psykologi og behandling.. (1. udg.). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

MBT-A er en terapiform, der gennem individuel terapi, gruppeterapi, familieterapi eller psykoedukation kan øge den enkeltes mentaliseringsevne og dermed bidrage til at mindske selvskadende adfærd.

I MBT-A rettes fokus mod bagvedliggende mentale processer ved at belyse de relationelle processer, som opstår mellem individet og andre, frem for at arbejde direkte med den selvskadende adfærd (Møhl, 2015). Der arbejdes med kædeanalyser, spejling og med at træne nuancering af tanker og følelser, så den unge kan undgå mentaliseringssvigt, der kan føre til selvskadende adfærd (Møhl & Rubæk, 2020).

MBT-A udspringer af MBT for voksne, som er en dynamisk og procesorienteret form for psykoterapi forankret i bl.a. psykoanalyse (Møhl, 2015).

Inddragelse af familie i MBT-A

I MBT-A indgår familieterapi i behandlingen, og den nærmeste familie tilbydes ofte at deltage i psykoedukation sammen med barnet/den unge. Formålet med familieterapien er at øge barnets/den unges og deres nærmeste families kapacitet til at forstå egne og andres følelser i forskellige situationer og træne reaktionsmønstre og handlemuligheder.

Tre faser i MBT-A

MBT-A er bygget op omkring tre faser:

• En indledende fase med et formulerings- og familiemøde
• En mellemfase med ugentlige terapisessioner
• En afslutningsfase, hvor barnet/den unge skal opleve uafhængighed ift. at tage vare på sig selv.

Kilder

Møhl, B. (2015). Selvskade: Psykologi og behandling. (1. udg.). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Møhl, B., & Rubæk, L. (2020). FAQ om selvskade. (1. udg.) Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Der findes danske erfaringer med implementering af MBT for voksne. 

Lokalpsykiatrien i Odense har anvendt MBT til unge over 20 år. Ved en gennemgang af behandlingen over for den selvskadende adfærd blev det påpeget, at koordinerede indsatser med koordinerende sagsbehandlere er væsentlig for en vellykket implementering (Implement, 2018).

Forskningen peger generelt på, at det ved implementering af MBT er vigtigt, at behandleren:

• har adgang til supervision
• har særlige personlige kompetencer til at støtte målgruppens følelsesmæssige spændingsniveau
• kan være en rollemodel og selv besidder en god mentaliseringsevne (Bateman & Fornagy, 1999; 2008; 2009; Kvarstein et al., 2015).

Norsk implementeringsforskning i MBT-A

Norsk implementeringsforskning peger på, at der i MBT-A bør stilles krav om, at behandleren:

• kan indtage en nysgerrig, ikke-dømmende/-vidende position
• modtager supervision
• har særlige personlige kompetencer og er rollemodel (Kvarstein et al., 2015).

Da brugen af elementer i MBT-A tilpasses den unges aktuelle evne til at kunne mentalisere, må behandleren være opmærksom på den unges følelsesmæssige spændingstilstand (Møhl, 2020) og benytte mentaliseringsbaserede tilgange i et helhedsorienteret perspektiv (Center for Mentalisering, 2021).

Kilder

Bateman, A. & Fonagy, P. (1999). Effectiveness of partial hospitalization in the treatment of borderline personality disorder: A randomized controlled trial. The American Journal of Psychiatry, Vol. 156(10): pp. 1563-1569.

Bateman, A. & Fonagy, P. (2008). 8-year follow up of patients treated for borderline personality disorder: Mentalization based treatment versus treatment as usual. The American Journal of Psychiatry, Vol. 165(5): pp. 631-638.

Bateman, A. & Fonagy, P. (2009). Randomized controlled trial of outpatient mentalization-based treatment versus structured clinical management for borderline personality disorder. The American Journal of Psychiatry, Vol. 166(12): pp. 1355-1364.

Center for Mentalisering. (u.å.). Selvskade, misbrug og selvmord. Center for Mentalisering.

Implement Consulting Group (2018). Erfaringsopsamling om gode metoder og viden om indsatser målrettet mennesker med selvskadende adfærd. København: Sundhedsstyrelsen: pp. 1-135.

Kvarstein, Elfrida H. et al. (2015). Changing from a traditional psychodynamic treatment programme to mentalization-based treatment for patients with borderline personality disorder – Does it make a difference? Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, Vol. 88(1): pp. 71-86.

Møhl, B., & Rubæk, L. (2020). FAQ om selvskade. (1. udg.) Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Flere studier finder indikationer på effekt af MBT-A, men reviews konstaterer, at effektresultaterne er for svage og bør undersøges yderligere.

Implement Consulting Group finder i en erfaringsopsamling en vis indikation på, at psykosociale behandlingsmodeller baseret på bl.a. mentalisering kan mindske gentagelse af selvskade særligt hos den yngre del af befolkningen (Implement, 2018).

Et britisk pilot RCT-studie kunne ikke påvise forskel i effekten mellem MBT-A som gruppeindsats og ”Treatment As Usual”. Ved begge grupper skete signifikant reduktion af den selvskadende adfærd og positive ændringer ift. social angst, emotionel regulering og på borderline symptomer (Griffiths et al., 2019).

Reviews indikerer positiv effekt men peger på behov for yderligere undersøgelser

To større reviews konkluderer, at der efter behanling med MBT var indikation for, at der forekom færre tilfælde af selvskade hos unge med gentagen selvskadende adfærd. Forfatterne påpeger dog, at kvaliteten af undersøgelserne er lav, og at der er behov for yderligere undersøgelser (Morken et al., 2020; Hawton et al., 2015).

Kilder

Griffiths, H. et al. (2019). Efficacy of Mentalization-based group therapy for adolescents: The results of a pilot randomised controlled trial. BMC Psychiatry, Vol. 19(167): pp. 1-13.

Hawton, K. et al. (2015). Interventions for self-harm in children and adolescents. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 12: pp. 1-84.

Implement Consulting Group (2018). Erfaringsopsamling om gode metoder og viden om indsatser målrettet mennesker med selvskadende adfærd. København: Sundhedsstyrelsen.

Morken, I. Sund et al. (2020). The effects of interventions preventing self-harm and suicide in children and adolescents: An overview of systematic reviews [version 2; peer review: 2 approved]. F1000Research, Vol. 8(890): pp. 1-32.

Læs mere om Dialektisk Adfærdsterapi på Social.dk