Voldens normaliseringsproces og cyklus

Voldsudsatte tilpasser sig volden gennem fortrængning, normalisering og isolation, og volden nedbryder deres selvværd og fastholder dem i forholdet. Volden gentages i en cyklus af spænding, vold og forsoning, der skaber falsk håb om forandring.

Voldsudsatte anvender overlevelsesstrategier for at modstå volden, som fx at bortforklare eller bagatellisere volden. Efterhånden som volden eskalerer, normaliseres volden gradvist.

Voldens normaliseringsproces

Voldens normaliseringsproces viser, hvordan voldsudsatte anvender strategier, der modsvarer udøverens kontrolstrategier, som en måde at overleve volden på.

Ved gentagen udsættelse for kontrolleret vold, isolation og skift mellem vold og ømhed vil det voldelige forhold systematisk nedbryde den voldsudsatte persons selvværd. Det kan derfor være svært for voldsudsatte personer at forlade et voldeligt forhold.

Volden normaliseres gradvist, idet voldsudsatte må anvende overlevelsesteorier som (Lundgren, 2001):

  • Fortrængning: Bortforklaring eller bagatellisering af volden. I starten kan volden måske forklares som en ulykke, og senere tror den voldsudsatte person, at det er deres egen skyld, at de bliver udsat for vold.
  • Normalisering: Den voldsudsatte person mister fornemmelsen af, hvad der er normalt og begynder at betragte volden som en naturlig del af hverdagen.
  • Isolation: Den voldsudsatte person isolerer sig for at undgå vrede fra den voldsudøvende person eller på grund af skyld og skam.
  • Tab af selvtillid: Den voldsudsatte person begynder gradvist at se sig selv gennem den voldsudøvende persons øjne og bebrejder sig selv for volden og for ikke at kunne leve op til de regler og standarder, som den voldsudøvende person sætter.

Voldens cyklus

I nogle forhold vil volden gentages i en cyklus med tre forskellige faser. Fasernes varighed er forskellige fra forhold til forhold (Walker, 1979).

  1. Spændingsopbygningsfasen, hvor forholdet præges af stigende utilfredshed, jalousi og social kontrol fra den voldsudøvende person. Den voldsudsatte forsøger i denne fase at undgå konflikter.
  2. Voldsfasen, hvor spændingerne kulminerer i vold mod den voldsudsatte person.
  3. Forsoningsfasen, hvor den voldsudøvende person udtrykker fortrydelse og forsøger at gøre det godt igen, hvilket kan give den voldsudsatte person håb om en bedre fremtid. Faserne gentages i en cyklus.
  • Lundgren, Eva (2001). Våldets normaliseringsprocess – två parter – två strategier. Stockholm. ROKS.
  • Walker, Lenore E. A. (1979). The Battered Woman Syndrome. Springer Publishing Co. Inc.

Kontakt

Lise Barlach
S: Specialkonsulent