Partnerdrab

Partnervold kan i yderste konsekvens føre til partnerdrab. Det hyppigste motiv er separation, og i de fleste tilfælde har der været psykisk vold forud for partnerdrabet. Samfundsaktører kan være med til at opdage og forebygge vold i nære relationer og partnerdrab.

Partnerdrab er en af de hyppigste drabstyper i Danmark, og kvinder udgør den største andel af ofrene. Offer og gerningsperson er oftest gift eller kærester på gerningstidspunktet, og drabet sker oftest i den fælles bolig.

Jane Monckton-Smith beskriver i sin forskning en tidslinje med otte trin, hvoraf de syv trin viser, hvad der går forud for de fleste partnerdrab (Monckton-Smith, 2020). Viden om tidslinjen med disse trin kan bruges til at vurdere risikoen for partnerdrab:

  1. Forhistorie: Gerningspersonen har tidligere stalket en eks-partner eller været voldelig.
  2. Første impuls: Forholdet udvikler sig hurtigt til at blive meget seriøst.
  3. Tvangsmæssig kontrol: Forholdet bliver gradvist mere kontrollerende.
  4. Udløser impuls: En hændelse truer gerningspersonens kontrol, fx at kvinden vil stoppe forholdet.
  5. Optrapning: Gerningspersonens kontroltaktikker intensiveres, fx stalking eller at true med at begå selvmord.
  6. Ændret tankemåde/beslutning: Gerningspersonen føler et uigenkaldeligt kontroltab og overvejer hævn.
  7. Planlægning: Gerningspersonen planlægger drabet, fx køb af våben eller at planlægge at være alene med ofret.
  8. Selve drabet: Gerningspersonen begår drabet.

Tidslinjen er designet til at hjælpe fagfolk med risikovurderinger og beslutningstagning i krisesituationer. Trinene viser, hvad man skal være opmærksom på eller søge mere viden om, og de bidrager til en tidlig advarsel om, hvilke sager der kræver yderligere ekspertise eller intervention.

En svensk undersøgelse af partnerdrab viser, at både ofre og udøvere ofte har været i kontakt med sundhedsvæsen, socialforvaltning eller politiet, men at volden ikke altid bliver opdaget, og der ikke altid bliver handlet på den. Undersøgelsen peger på, at risikoen for vold kan mindskes, hvis samfundsaktører handler anderledes og koordinerer indsatsen bedre. Dette understøttes af danske undersøgelser, der viser, at voldsudsatte ofte er i kontakt med fagpersoner, uden at deres voldsproblematik opdages.

Monckton-Smiths undersøgelse er lavet i England i en anden kontekst, og det er derfor ikke sikkert, at det er præcis de samme ting, der går forud for partnerdrab i Danmark.

I 2025 laver VIVE en undersøgelse om partnerdrab i Danmark for Social- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen sætter fokus på, hvad der går forud for partnerdrab i Danmark, og hvordan partnerdrab kan forebygges. Undersøgelsen har opdrag i Handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab 2023-2026.

Kommuners støtte til børn i familier med partnerdrab

Partnerdrab finder relativt sjældent sted i familier med børn, men når det er tilfældet, har det alvorlige konsekvenser for de børn og pårørende, der står tilbage.

Partnerdrab kan efterlade børn og unge helt uden forældre, da den ene forælder er dræbt, og den anden er fængslet eller måske har begået selvmord. I disse sager har børn og unge behov for mange forskellige former for støtte som krisehjælp. Desuden skal vigtige beslutninger om børnenes bopæl, forældremyndighed, dagtilbud eller skole eller kontakt til den efterlevende forælder træffes.

Det er nogle komplekse sager for kommunale medarbejdere, der kræver et meget omfattende tværsektorielt og tværfagligt koordineret samarbejde. Social- og Boligstyrelsens guide til kommuner, 'Støtte til børn efter partnerdrab i familien', vejleder om de mange og komplekse opgaver, kommunerne har.

Støtte til børn efter partnerdrab i familien

  • Monckton-Smith, Jane (2020): Intimate Partner Femicide: using Foucaldian analysis to track an eight stage relationship progression to homicide I Violence against Women, 26 (11), s. 1267-1285.
  • Socialstyrelsen (2024): Socialstyrelsens utredningar av vissa skador och dödsfall 2022-2023. Kortversion.

Kontakt

Lise Barlach
S: Specialkonsulent
T: 25 62 41 53