Vold rammer forskelligt på tværs af fx køn og livssituationer. Konsekvenser af at være udsat for vold kan følge personer resten af livet.
Kønsforskelle i vold
Kvinder er mere udsatte for vold i nære relationer end mænd, særligt når det gælder alvorlig og gentagen vold. Mænd udsættes derimod oftere for vold fra fremmede. Størstedelen af den vold, der foregår i nære relationer, herunder grov vold, seksualiseret vold og partnerdrab, begås af mænd.
Begreber og definitioner
Vold i nære relationer har gennem tiden været omtalt med forskellige betegnelser i politiske handleplaner.
Kønsbaseret vold defineres internationalt som vold, der udøves mod kvinder på grund af deres køn, eller som rammer kvinder uforholdsmæssigt meget. Dette inkluderer både direkte og strukturel vold. Eksempler på kønsbaseret vold omfatter reproduktiv vold, som tvangssterilisering, sabotage af prævention og tvungne ægteskaber, seksuel vold og skadelige praksisser som kvindelig omskæring.
Istanbulkonventionen, som Danmark har tiltrådt, beskriver vold mod kvinder og vold i hjemmet som en krænkelse af menneskerettighederne og en form for diskrimination. Den forpligter stater til at forebygge vold, beskytte ofre og retsforfølge gerningsmænd (Europarådet, 2011).
Kvinder og vold
Kvinder oplever oftere psykisk, fysisk, seksuel og økonomisk vold fra deres partner. De er særligt udsatte for gentagne og eskalerende overgreb, som ofte fører til alvorlige skader og frygt. Andelen af kvinder, der er udsat for grovere voldshandlinger, flere former for vold og for gentagen vold, er højere blandt voldsudsatte kvinder end blandt voldsudsatte mænd (Ottosen, 2018; Aner, 2024).
- Partnerdrab rammer kvinder markant oftere end mænd, og drabene sker ofte som en kulmination på længerevarende vold.
Mænd og vold
- Mænd er hyppigere udsat for vold i det offentlige rum, typisk fra fremmede.
- Når mænd udsættes for partnervold, er det oftere i form af psykisk vold end fysisk eller seksuel vold.
Reproduktiv vold
Reproduktiv vold rammer primært kvinder og omfatter vold, der skader eller kontrollerer deres reproduktive sundhed. Det kan fx være sabotage af prævention, pres til abort eller vold under graviditet.
Voldens intensitet kan eskalere i forbindelse med graviditet og fødsel og kan være rettet direkte imod graviditeten. Dette forværrer kvindens sårbarhed og øger risikoen for uønskede graviditeter, aborter og seksuelt overførte sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2024).
Vold efter samlivsbrud
Vold stopper ofte ikke ved et samlivsbrud. Mange kvinder oplever fortsættelsesvold, hvor deres tidligere partner fortsætter med at kontrollere, true eller chikanere dem, fx i forbindelse med forældresamarbejde.
- Kvinder oplever typisk længerevarende belastninger som følge af volden, fx sygefravær eller social isolation (Bjørnholt, 2024).
LGBTQ+-personer og vold
LGBTQ+-personer, især transpersoner, har en øget risiko for vold på grund af diskrimination.
Vold i LGBTQ+-relationer deler mange træk med vold i heteroseksuelle parforhold, men kan også inkludere trusler om at afsløre partnerens seksualitet eller kønsidentitet.
Kombinerede faktorer som etnicitet, handicap og økonomisk udsathed kan forstærke voldens konsekvenser og medføre minoritetsstress.
Konsekvenser af vold
Vold i nære relationer kan medføre alvorlige konsekvenser for både kvinder og mænd, men kvinder rammes oftere af langvarige og alvorlige fysiske og psykiske skader.
Både kvinder og mænd, der oplever vold i nære relationer, kan få alvorlige psykiske konsekvenser såsom angst, depression, PTSD og søvnproblemer. Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold og rammer begge køn, selvom kvinder generelt oplever volden hyppigere.
- Kvinder frygter oftere end mænd for deres liv og udvikler PTSD som følge af volden.
- Seksualiseret vold har særligt langvarige konsekvenser for kvinders evne til at føle sig trygge og opnå seksuel nydelse.
- Alvorlig og gentagen vold øger risikoen for selvmordstanker og misbrug for begge køn (Aner, 2024).