Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge

Målgruppe for indsatsen er anbragte børn og unge, som går i 0.-10. klasse i grundskolen eller tilsvarende. Den sekundære målgruppe er de fagprofessionelle omkring barnet i skolen, på anbringelsesstedet og på myndighedsområdet

Indsatsens primære målgruppe er børn og unge, som er anbragt i familiepleje eller på institution, og som går i et alment undervisningstilbud eller specialundervisningstilbud i grundskolens 0.–10. klasse eller tilsvarende (fx en intern skole).

Den sekundære målgruppe består af de professionelle og nære voksne, som direkte eller indirekte er en del af anbragte børn og unges hverdagsliv, og som gennem deres praksis og samarbejde kan bidrage til at styrke anbragte børn og unges læringsmiljøer. Barnet eller den unges biologiske forældre inddrages om muligt.

Børn og unge, der primært er anbragt på baggrund af nedsat funktionsevne, har ikke været omfattet af indsatsen.

Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge er en tværfaglig koordineret organisatorisk indsats med ligeligt fokus på skole og socialområdet med barnets perspektiv og motivation i centrum.

Indsatsen bygger på fire retningsgivende principper. Principperne danner den samlede faglige retning for alle de fagprofessionelles arbejde og for ledelsen.
De fire principper er:

1. Inddragelse af barnets perspektiv
2. positive og passende forventninger til barnets faglige præstationer
3. ligeligt og samtidigt fokus på faglig udvikling og social trivsel
4. sammenhængende læringsmiljøer mellem skole og hjem

Indsatsen fire kerneelementer

I indsatsen indgår også fire kerneelementer, der beskriver den faglige indsats:

1. systematisk udredning
2. tæt samarbejde mellem nære voksne og professionelle i barnets hverdag
3. faglig sparring og vejledning til fagprofessionelle i skolen
4. faglig sparring til plejeforældre/anbringelsessteder

Læs mere

Læs mere om indsatsen i Social- og Boligstyrelsens reviderede indsatsmodel fra 2022 udarbejdet af Rambøll på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Se en lille inspirationsfilm om arbejdet med modellen: 

Inspirationsfilm - "Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge" (Tilrettet) - YouTube

Indsatsen kræver vedvarende tværfagligt ledelsesfokus og et koordineret samarbejde på tværs af social- og skoleområdet. For at indsatsen skal lykkedes, skal der arbejdes sammen med børnene og deres perspektiv inddrages. De involverede lærere bør arbejde med det samlede læringsmiljø i klassen

Implementeringserfaringer fra modningsprojektet peger på flere afgørende forudsætninger for, at der kan skabes det faglige og kulturelle holdningsskifte og indsats, som kan være nødvendigt for at styrke anbragte børn og unges læringsmiljøer. Forudsætninger er:

• Vedvarende og tydeligt ledelsesfokus på flere niveauer
• Læringsvejledere og læringskoordinator som ambassadører for indsatsens fire principper
• Inddragelse af børnene og de unges perspektiv
• Løbende systematisk målsætning, opfølgning og revidering af mål sammen med barnet
• Myndighedsrådgiveren skal indtænkes og bidrage fra starten
• Indsatsen skal forankres på tværs af skole og socialområdet

Styrket skole og hjem samarbejde

Implementeringserfaringerne har vist et generelt styrket samarbejde mellem skole og hjem (dvs. plejefamilie/institution). Indsatsen har bidraget til en fælles forståelse af barnets forudsætninger for læring samt en fælles tilgang til barnet.

Læs mere

Læs mere om Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge i Social- og Boligstyrelsens afsluttende evaluering.

Indsatsen viser blandt andet lovende resultater i forhold til børnene og de unges sociale og indlæringsmæssige kompetencer.

Socialstyrelsens evaluering af modning af indsatsen i tre kommuner viser, at børnene og de unge har fået en større faglig og social selvtillid.

Styrkelse af sociale kompetencer.

I forhold til sociale kompetencer viser før-målingen, at 48 pct. af børnene og de unge ikke havde større udfordringer end 90 pct. af danske børn i samme aldersgruppe. Slut-målingen viser, at 57 pct. af børnene og de unge ikke har større udfordringer end 90. pct. af danske børn i samme aldersgruppe.

Forbedret indlæringsmæssige kompetencer

Evalueringen viser også, at 30 pct. af børnene og de unge ikke havde større udfordringer med indlæring end 90 pct. af danske børn i samme aldersgruppe. Ved slut-måling havde 54 pct. af børnene og de unge ikke større udfordringer end 90. pct. af danske børn i samme aldersgruppe. Men det har ikke været muligt at vise et gennemgående fagligt løft af målgruppen.

Derudover oplevede flere børn og unge, at de i højere grad bliver hørt og lyttet til af de voksne omkring dem.

Styrket effekt på det tværfaglige samarbejde

Evalueringen peger også på, at arbejdet med fælles mål for – og sammen med -  barnet om barnets faglige og sociale udvikling har bidraget til at styrke dele af det tværfaglige samarbejde mellem barnets skole og anbringelsessted. Samtidig viser evalueringen, at samarbejdet mellem skole og anbringelsessted er blevet styrket.

Læs mere

Læs mere om evalueringen af Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

En omkostningsvurdering af indsatsen foretaget af Rambøll er baseret på tre kommuneres arbejde i to et halvt år og viser dels –etableringsomkostninger og driftsomkostninger.

I evalueringen foretaget af Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen foreligger en omkostningsvurdering af indsatsen.

De samlede etableringsomkostninger udgør i gennemsnit 982.200 kr. på tværs af de tre kommuner. Billigste kommune brugte 576.000 kr., mens dyreste kommune brugte 1.106.300 kr.

Etableringsomkostningerne dækker over medarbejdernes tids- og ressourceforbrug i forbindelse med at organisere og etablere indsatsen samt afdækning af anbragte børn og unge, som skal inddrages i indsatsen. Variationen mellem kommuner beror på organiseringen i kommunen.

I driftsomkostningerne blev der også observeret store variationer. Variationerne mellem kommuner skyldes primært kommunernes valg af organisering af medarbejderne. Den løbende driftsudgift pr. barn svinger mellem 85.800 og 68.000 kr.

Scenarieanalyse for besparelser

Den økonomiske beregning rummer tre scenarier for mulige gevinster ved indsatsen. Gevinsten i grundskolen synes størst, der hvor barnet forbliver i et alment skoletilbud og ikke behøver specialundervisning. Her vurderes en besparelse på 65.400 kr. årligt. Gevinster i andre sektorer er medtaget.

Læs mere

Læs hele den økonomiske analyse i Social- og Boligstyrelsens afsluttende evaluering

Læs mere i screeningsrapporten om styrket læringsmiljø på sbst.dk

Læs om de juridiske rammer og opmærksomhedspunkter på sbst.dk