Neuropædagogik

Neuropædagogik henvender sig til mange målgrupper inden for både almen- og specialområdet, herunder også i indsatsen til voksne med udviklingshæmning.

Målgruppen for neuropædagogik er beskrevet bredt i forhold til børn, unge, voksne og ældre, inden for både almen- og specialområdet.

Den neuropædagogiske tilgang henvender sig overordnet set til personer med neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder, der er opstået på grund af medfødte eller erhvervede hjerneskader og funktionsnedsættelser i hjernen. Der er tale om vanskeligheder og behov hos personerne i en sådan grad, at de har brug for støtte til at mestre en meningsfuld, værdig og aktiv tilværelse i videst muligt omfang.

Neuropædagogik for personer med udviklingshæmning

Både forskere og praktikere vurderer, at den neuropædagogiske indsats er relevant i forhold til den brede målgruppe af personer med udviklingshæmning.

Der er ikke beskrevet særlige forhold hos den enkelte person med udviklingshæmning, som skal være til stede, for at neuropædagogik kan tages i brug (Lyhne & Langhoff Nielsen, 2014).

Kilder

Lyhne, Jørgen & Langhoff Nielsen, Anna Marie (2014). Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse. Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dansk Psykologisk Forlag.

Neuropædagogik er en forståelsesramme for den faglige og individuelle indsats til personer med neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik tager udgangspunkt i pædagogikken og i de kognitive teorier om hjernens funktioner og funktionsnedsættelsers betydning for den enkelte.

Neuropædagogik er ikke en specifik metode, men en forståelsesramme for den faglige og individuelle indsats til personer med neuropsykologiske vanskeligheder. Metoden omfatter strategier og tiltag, som er baseret på viden om hjernens funktioner, individuelle dysfunktioner, personlighed og styrker.

Formålet med anvendelsen af neuropædagogik er at fremme og understøtte den enkelte persons ressourcer, udviklingspotentialer og mestring, og dermed styrke den enkeltes oplevelse af trivsel, selvstændighed, mening, sammenhæng og selvhjulpenhed.

Metoden kombinerer viden fra pædagogik, hjerneforskning og neuropsykologi for at danne hypoteser om personens vanskeligheder og ressourcer via systematisk afdækning og analyse ved brug af neuropædagogiske redskaber. Hypoteserne bruges til at udvælge og afprøve indsatser til den enkelte.

Neuropædagogisk analyse

Neuropædagogisk arbejde for personer med udviklingshæmning inkluderer en pædagogisk analyse. Denne analyse danner basis for valg af metoder og indsatser til den enkelte person. Der kan anvendes forskellige analysemodeller, da modellerne løbende opdateres i takt med, at der kommer ny viden inden for hjerneforskningen. Analysen udføres gennem observationer af fagpersoner, dialog og redskaber som fx livshistorie og udviklingsbeskriver, der fokuserer på kontekstuelle og relationelle aspekter.

Udviklingsbeskrivelser

En central del af analysen er udviklingsbeskrivelserne. I praksis bliver der anvendt forskellige modeller til brug i udarbejdelsen af en udviklingsbeskrivelse:

• Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede er udviklet af Susanne Freltofte og Viggo Petersen til vurdering af voksne personer med udviklingshæmning. Indsatsen planlægges med baggrund i den vurderede udviklingsalder, samt personens ressourcer, for dermed at forhindre at personen oplever krav, som vedkommende ikke kan honorere (Freltofte, 2007, 2010).
• Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse (DPU) er udviklet af cand. pæd. ant. Anna Marie Langhoff Nielsen og psykolog Jørgen Lyhne (2014) til brug i det neuropædagogiske arbejde, og tilpasset arbejdet på bo- og dagtilbud for voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder udviklingshæmning. DPU omfatter otte udviklingsområder, som til sammen giver et helhedsbillede af væsentlige udviklingsaspekter. Områderne kompletterer hinanden, hvorfor det er hele beskrivelsen, der skal gennemføres. Det anbefales at analysen udføres af flere fagfolk i et tværfagligt samarbejde.

Kilder

Freltofte, Susanne (2007/2010): Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. Bakkedal.

Lyhne, Jørgen & Langhoff Nielsen, Anna Marie (2014): Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse. Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dansk Psykologisk Forlag.

I Danmark har et stort antal botilbud for personer med udviklingshæmning implementeret den neuropædagogiske forståelsesramme. Praksiserfaringer fra botilbud peger på en række forhold, der er fremmende for implementering af neuropædagogik.

Neuropædagogik bliver anvendt i et relativt stort omfang på botilbud for personer med udviklingshæmning i Danmark.

Neuropædagogiske kvalifikationer

Flere centrale personer på området fremhæver som et grundlæggende krav, at den neuropædagogiske indsats bygger på et indgående kendskab til neurovidenskaben (Mortensen, 2014/ Thybo, 2013/ Fredens, 2012). Der er ikke et entydigt krav til, hvilke faggrupper der kan arbejde med neuropædagogik, da tilgangen henvender sig bredt til forskellige faggrupper.

Praksiserfaringer fra botilbud

To botilbud, Landsbyen Sølund i Skanderborg og Sødisbakke i Mariager, har anvendt neuropædagogik i en årrække.

Landsbyen Sølund er et botilbud med 14 boenheder og et aktivitetstilbud for voksne personer med udviklingshæmning og Sødisbakke er et specialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud for voksne personer med udviklingshæmning.

Begge tilbud vurderer, at det er fremmende for implementeringen, at:

• samtlige medarbejdere bliver uddannet i neuropædagogik
• uddannelsen planlægges som en vekselvirkning mellem teori og praksis med et indlagt neuropædagogisk projekt, hvor der arbejdes med neuropædagogik i forhold til udvalgte beboere
• handleplansarbejdet kobles med et neuropædagogisk analysearbejde, og arbejdet fremlægges for den samlede personalegruppe
• flere medarbejdere arbejder sammen om de enkelte neuropædagogiske projekter, og får en fælles forståelse af de neuropædagogiske begreber
• neuropædagogik drøftes i den samlede personalegruppe og i teams på møder og i forbindelse med supervision
• der er mulighed for at genopfriske viden om neuropædagogik på korte kurser og på temadage
• der sker formidling og drøftelse på flere planer; gennem nyhedsbreve, på personalemøder osv.
• ledelsen sikrer tid og ressourcer til at arbejde med de neuropædagogiske projekter og til uddannelse og sparring.

Faldgruber ved implementering af den neuropædagogiske tilgang

Trods stor popularitet i det sociale arbejde påpeger flere forfattere, at der kan forekomme faldgruber, når tilgangen skal implementeres i den pædagogiske praksis. Dette indebærer bl.a. en advarsel mod at fokusere for meget på én specifik analysemodel samt stort fokus på personens udviklingsalder. Det kan medføre en risiko for, at personens udviklingspotentiale og livserfaring ikke iagttages, og at personen fastholdes på sit nuværende funktionsniveau. Herved opstår der en risiko for, at hensynet til personens livshistorie, erfaringer og egne mål bliver overset.

Kilder

Interview med pædagogisk konsulent, Landsbyen Sølund, d. 3. februar 2016 og afsnitsleder på Skovbo og medarbejder på Kastanjen, Sødisbakke, d. 4. februar 2016

Thybo, P. (2013): Neuropædagogik. Hjerne, liv og læring. København: Hans Reitzels Forlag

Erfaringerne med neuropædagogik anvendt i indsatsen til personer med udviklingshæmning beskrives af praksisfeltet som positive. Der er dog endnu ikke gennemført egentlige evalueringer af effekten.

Der er ikke gennemført evalueringer af effekten af at anvende neuropædagogik i indsatser til personer med udviklingshæmning. Botilbud, der har implementeret neuropædagogik, vurderer på baggrund af deres erfaringer, at neuropædagogik giver positive resultater for den enkelte person (O’Donnell & Willemoes Jensen, 2011).

Forskere vurderer, at resultatet af indsatsen altid vil være afhængig af funktionsnedsættelsens karakter, personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet. Resultatet er derudover afhængig af det professionelle samarbejde, der har til formål at støtte og udvikle personen (Fredens, 2012).

Praksiserfaringer på botilbud for voksne med udviklingshæmning

To botilbud, Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune og Sødisbakke i Mariager, har anvendt og gjort sig positive erfaringer ved brugen af neuropædagogik.

Med udgangspunkt i deres erfaringer fremhæver Landsbyen Sølund og Sødisbakke følgende positive resultater:

• Beboerne mødes med krav og forventninger, der i højere grad er tilpasset deres ressourcer og vanskeligheder, og der er sket reduktion af stressniveau og af problemskabende adfærd hos beboerne.
• Der er sket en nedgang i antallet af konflikter og magtanvendelser.
• Beboerne støttes i deltagelse i eget liv, og har opnået øget selvbestemmelse
• Beboerne opnår en øget selvhjulpenhed, da den samlede neuropædagogiske udredning viser, hvilke kompetencer de allerede har.
• De mål, der sættes med den enkelte beboer, er målrettede og opnåelige i høj grad.
• Der er en øget borgertilfredshed og trivsel for den enkelte beboer.
• Medarbejderne har opnået en øget pædagogisk faglighed og et fælles sprog.
• Medarbejderne har opnået en øget faglighed i forhold til at arbejde systematisk og i forhold til skriftligt at kunne dokumentere indsats og resultater for personer med udviklingshæmning.
• Medarbejderne har opnået en øget faglig bevidsthed om, at deres relationelle tilgang til beboerne har afgørende betydning for trivsel og udviklingsmuligheder.

Kilder

Interview med pædagogisk konsulent, Landsbyen Sølund, d. 3. februar 2016 og afsnitsleder på Skovbo og medarbejder på Kastanjen, Sødisbakke, d. 4. februar 2016

Kjeld Fredens, 2012: Mennesket i hjernen. Academica

Friis O’Donnell & Willemoes Jensen, 2011. En hjerne til forskel -  interviews af 11 neuropædagoger i 9 botilbud. DPU, Aarhus Universitet.

Når neuropædagogik skal implementeres, så skal der tages højde for en række økonomiske forhold, bl.a. uddannelse af fagpersonale, forberedelse m.fl.

Anvendelsen af neuropædagogik forudsætter, at fagpersonalet har en neuropsykologisk indsigt, samt kan anvende de neuropædagogiske redskaber.

Der udbydes en række efteruddannelseskurser i neuropædagogik, både på professionshøjskoler og gennem forskellige private/offentlige udbydere.

Ved siden af omkostningerne til efteruddannelseskurserne må der i en implementeringsfase påregnes udgifter til en række aktiviteter og vikarudgifter forbundet hermed. Der skal fx afsættes ressourcer til medarbejdernes forberedelse i forbindelse med efteruddannelsen og til træning i de neuropædagogiske redskaber, herunder ressourcer til supervision og coaching.

Medarbejdernes tidsforbrug udgør typisk den væsentligste ressource i forbindelse med sociale indsatser. Det er derfor helt centralt med et retvisende estimat for omkostningerne forbundet hermed.

Vurderingen skal indeholde omkostninger til følgende kategorier:

• Forberedelse
• Uddannelse
• Drift af indsats
• Evt. investeringer i materiel (Socialstyrelsen, 2015)

Der vil også løbende være behov for at afsætte ressourcer til fastholdelse af den neuropædagogiske tilgang, herunder til opkvalificering af nye medarbejdere (Lyhne, 2014).

Kilder

Lyhne, Jørgen & Langhoff Nielsen, Anna Marie (2014): Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse. Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dansk Psykologisk Forlag.

Socialstyrelsen (2015): Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder.

Neuropædagogik som begreb er opstået i praksis. Derfor findes ikke entydige definitioner af begrebet. Her har vi samlet nogle af forståelserne, der dog ikke er udtømmende.

Variationer i forståelsen af neuropædagogik

Der er forskellige forståelser af neuropædagogisk arbejde blandt praktikere.

Ifølge én forståelse understøtter neuropædagogik personens udvikling mod øget selvhjulpenhed, hvor personens inddragelse i egen rehabiliteringsproces er væsentlig (Langhoff Nielsen & Torp, 2014).

Med udgangspunkt i en anden forståelse handler neuropædagogik om at tilrettelægge en kompenserende pædagogisk indsats, der modsvarer personens aktuelle funktionsniveau og bidrager til at minimere personens oplevelse af at blive mødt med enten for lave eller for høje krav, og til at personen oplever øget livskvalitet. (Friis O´Donnell & Willemoes Jensen, 2011).

Uanset om man i sin pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den ene eller den anden opfattelse, indeholder neuropædagogik tre elementer, som er i et konstant og dynamisk samspil med hinanden (Thybo, P. (2013):

1. Personens vanskeligheder, særlige behov og ressourcer i dagligdagen.
2. Pædagogisk analyse og vurdering – f.eks. gennem neuropsykologisk undersøgelse, hjernescanning, test, observationer og samtaler med personen samt eventuelle specialister (for eksempel psykologer og psykiatere)
3. Den professionelle indsats for personens læring.

Konsensus blandt forskere og forfattere

Der findes forskellige opfattelser af, hvad neuropædagogik indebærer. Inden for forskningen og praksisfeltet er der dog konsensus omkring følgende:

• Grundlaget for neuropædagogik er neuropsykologi
• Neuropædagogikken er ikke monofaglig, men baseres på tværfaglige perspektiver
• Neuropædagogik er et samarbejde mellem fagprofessionelle og personerne med udviklingshæmning. Med respekt for personens egne mestringsstrategier i arbejdet med at kompensere, overvinde eller leve med de vanskeligheder som kognitive begrænsninger kan medføre.
• Neuropædagogikken understøtter individuelle strategier og er ikke en bestemt metode
• Den enkeltes kognitive ressourcer og begrænsninger er fundamentet for indsatsen
• En neuropædagogisk udredning sker via samtale, gennemlæsning af borgerens akter, samt observation (Nielsen m.fl., 2019).

Kilder

Langhoff Nielsen m.fl (2019): Integrativ neuropædagogik - en grundbog. VISS-Videnscenter Sølund Skanderborg)

Thybo, P. (2013): Neuropædagogik. Hjerne, liv og læring. København: Hans Reitzels Forlag