Mentaliseringsguiden

Mentaliseringsguiden er målrettet omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge, der kan have en skrøbelig mentaliseringsevne. Guiden tilbyder konkrete værktøjer til fagpersoner, der arbejder med de udsatte børn og unge.

Den primære målgruppe for guiden er omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt og/eller traumer, kan have en skrøbelig mentaliseringsevne og derfor have svært ved at sætte ord på deres egne og andres følelser, tanker og adfærd.

Evnen til at mentalisere er afgørende for at kunne:

• følelsesregulere
• indgå i sociale relationer
• håndtere konflikter.

Mentaliseringsevnen udvikles i mentaliserende miljøer og samspil.

Mentaliseringsguidens sekundære målgruppe

Den sekundære målgruppe for Mentaliseringsguiden er fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge. Guiden indeholder værktøjer til pædagogisk personale, plejeforældre, familiebehandlere, psykologer og lærere i deres arbejde med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge.

Mentaliseringsguiden kan bruges som en grundlæggende tilgang i pædagogisk eller behandlende praksis eller som et særligt defineret og afgrænset behandlingstiltag.

Kilder

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

Mentaliseringsguiden indeholder konkrete øvelser og redskaber, der kan hjælpe til at styrke børn og unges mentaliseringsevne. Formålet er at guide fagpersoner i, hvordan de kan understøtte udsatte børn og unge til at blive bedre til at mentalisere.

Mentaliseringsbegrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen, men har hentet inspiration fra mange forskellige faglige retninger, fx det kognitive område, den systemiske tilgang, tilknytningspsykologien og neuropsykologien.

Mentaliseringsguiden fokuserer på forståelsen af mentaliseringsevnens betydning for mellemmenneskeligt samvær, og den rummer specifikke øvelser til at styrke mentaliseringsevnen.

Guiden kan bruges af fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge. Der kræves ikke nogen specifik uddannelse eller certificering i brugen af Mentaliseringsguiden.

Mentaliseringsguidens struktur

Mentaliseringsguiden er opdelt i fire dele:

1. Teori og analyse
2. Redskaber til psykoedukation med børn, forældre og andre fagpersoner
3. Redskaber til den professionelles mentalisering
4. Øvelser, som kan bruges med barnet, den unge eller familien (Hagelquist, J. Ø., 2015).

Mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller til andre problemstillinger

I en lang årrække er der blevet arbejdet med mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller til behandling af mange forskelligartede problemstillinger - både som individuel behandling, gruppebehandling, familieterapi og til personer med borderline, personlighedsforstyrrelser, depression og traumer (Bateman & Fonagy, 1999; Asen & Fonagy, 2012).

Kilder

Asen, E. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Family Therapy: Handbook of Mentalization in Mental Health Practice. American Psychiatric Association.

Bateman, A. & Fonagy, P. (1999). Effectiveness of partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, Vol. 156(10), pp. 1563-1569.

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

Mentaliseringsguiden er afprøvet i Danmark blandt anbragte børn og unge. Resultaterne af afprøvningen viser bl.a., at guiden kan bidrage til at skabe et fælles sprog om mentalisering.

Implementering af Mentaliseringsguiden er blevet evalueret i et specifikt tiltag, hvor Mentaliseringsguiden er afprøvet blandt børn, unge og personale på anbringelsessteder. Mentaliseringsguiden blev implementeret og afprøvet gennem en periode på 2,5 år. Afprøvningen omfattede bl.a. uddannelse og observation af medarbejdere, psykoedukative gruppeforløb for anbragte børn og unge samt supervision af frontmedarbejdere og ledelsessparring (Hansen et al., 2020; Scavenius et al., 2020).

Implementeringserfaringerne viser bl.a.:

• at medarbejderne på anbringelsesstederne generelt er positive over for arbejdet med indsatsen
• at guiden kan bidrage til at skabe et fælles sprog om mentalisering
• at medarbejderne oplever, at de er blevet mere mentaliserende over for børnene og de unge
• at børnene og de unge er positivt indstillet over for indsatsen
• at implementeringen lykkes bedst på de anbringelsessteder, der blandt andet har en stærk samarbejdskultur og en stor grad af medarbejderindflydelse på den pædagogiske praksis (Hansen, Steen Juul et al., 2020; Kaspersen et al., 2020).

Kilder

Hansen, Steen Juul et al. (2020). Erfaringer med implementering af to mentaliseringsbaserede programmer – Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og VIA University College: pp. 1-33.

Kaspersen et al. (2020). Fidelitetsvurdering af to mentaliserings-baserede programmer på anbringelsessteder – Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og VIA University College: pp. 1-46.

Scavenius, Christoffer et al. (2020). Resultatdokumentation af to mentaliseringsbaserede programmer – Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: pp. 1-39.

Erfaringer med Mentaliseringsguiden viser nogle positive tendenser i forhold til anbragte børn og unges evne til at mentalisere andres følelser og i forhold til den generelle socioemotionelle udvikling. Resultaterne skal dog læses med en række forbehold.

Mentaliseringsguiden er afprøvet blandt anbragte børn og unge på 11 anbringelsessteder i Danmark i perioden 2018-2020. Afprøvningen blev evalueret for at undersøge de unges mentaliseringsevne og socioemotionelle kompetencer (Scavenius et al., 2020).

Evalueringens resultater

Resultaterne fra evalueringen viser nogle positive tendenser i de unges evne til at mentalisere andres følelser ud fra ansigtsudtryk. Derimod viser resultaterne, at de unges evne til at mentalisere indre karakteristika hos sig selv og andre er relativt ringe set i forhold til andre unge på samme alder. I forlængelse heraf fremhæves det, at unge, der har svært ved at forestille sig og beskrive følelser hos sig selv og andre, kan have svært ved at tilegne sig nye mentaliseringsevner alene gennem sprogbårne indsatser.

Evalueringen viser også nogle positive tendenser i de unges generelle socioemotionelle udvikling. De unges niveau af socioemotionelle vanskeligheder går i gennemsnit fra kategorien ’let forhøjede vanskeligheder’ til kategorien ’ingen vanskeligheder’. Det peger således i retning af, at Mentaliseringsguiden har styrket de unges generelle trivsel og normaliseret niveauet af socioemotionelle vanskeligheder.

Den samlede evaluering af afprøvningen består af fire rapporter, der går i dybden med henholdsvis resultatdokumentation, implementering, fidelitet og omkostningsvurdering af Mentaliseringsguiden.

Læs mere

Rapporterne kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. 

VIVE har på vegne af Socialstyrelsen (2020) foretaget en omkostningsvurdering af Mentaliseringsguiden og oplistet omkostningskategorier forbundet med implementering og drift af guiden.

VIVE har på vegne af Socialstyrelsen (2020) foretaget en omkostningsvurdering af, hvad det koster at implementere Mentaliseringsguiden på et anbringelsessted.

VIVE finder, at et anbringelsessted med 20 medarbejdere, der implementerer Mentaliseringsguiden, i gennemsnit har omkostninger for 2.447.000 kr. over en treårig periode. Omkostningsdataene inkluderer fire hovedkategorier af aktiviteter og omkostninger:

• Faste aktiviteter
• Supplerende aktiviteter
• Ekstra udgifter
• Kompetenceudvikling.

Omkostningsvurderingen er centreret omkring uddannelsesaktiviteterne, der indeholder:

• Syv undervisningsdage for medarbejdere
• En observationsdag
• Seks dages undervisning og gruppeforløb for unge
• Syv gange ledelsessparring
• 20 gange medarbejdersupervision.

Kilder

Scavenius, Christoffer & Jonsen, Emilie (2020). Omkostningsvurdering af to mentaliseringsbaserede programmer – Afsluttende evaluering af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: pp. 1-22.