Familierådslagning

Målgruppen for familierådslagninger er børn og unge, hvor enten familie eller fagpersoner er bekymrede for barnets/den unges trivsel, og hvor det vurderes, at der er behov for støtte.

Familierådslagning bruges ofte i børnesager, fx som led i en afklaring af, om en anbringelse er den rette foranstaltning for barnet. En sekundær målgruppe kan være familienetværket, herunder forældrene. Den sekundære målgruppe bliver inddraget i familierådslagningen og får derved hjælp til at mobilisere egne ressourcer, så barnet eller den unge kan blive støttet bedst muligt. Desuden er man i løbet af de seneste år i højere grad begyndt at benytte familierådslagning i skoler, i kriminalpræventivt arbejde og over for minoritetsgrupper. I flere lande er der endvidere også et ønske om i højere grad at involvere familien ved psykisk sygdom.

Flydende netværk

Forskning peger på, at det inviterede netværk i familierådslagning skal ses som relativt flydende, og det vil variere fra barn til barn, hvem der indgår. Det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd eller geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af et barns netværk.

Læs mere

Læs mere om målgruppen og Familierådslagning på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside 

Familierådslagning kan sikre en gennemsigtig beslutningsproces, hvor fagpersoner og barnets private netværk samler alles ressourcer og opstiller fælles forpligtende mål.

Grundtanken i Familierådslagning er, at det udvidede netværk omkring et barn eller en ung har unik kendskab, erfaringer og ressourcer. Dette gør det muligt for netværket at træffe konstruktive beslutninger om barnet eller den unge og at bidrage til aktiviteterne i handleplanen. Socialforvaltningen har vigtig ekspertise, men har ikke indgående viden om barnets hverdag. Det er i samspillet mellem Socialforvaltningen og det udvidede netværk, at den bedste løsning skabes.

Hvorfor anvendes familierådslagning?

Familierådslagning kan blive anvendt for at skabe fælles mål for deltagerne, opbygge tillid og gensidig respekt, gennemføre en gennemsigtig beslutningsproces og samle ressourcer. Metoden lader netværkets deltagere forstå, at de er gensidigt afhængige af hinanden og lige partnere i arbejdet med at skabe forandringer.

To tilgange i dansk forskning

Dansk forskning beskriver to grundlæggende normative tilgange til at inddrage barnet/den unge og de betydningsfulde voksne i barnets/den unges liv. Den ene tilgang er en rettigheds- og medborgertilgang, hvor den anden tilgang repræsenterer en nytte- og effektivitetstilgang (Rasmussen & Jæger, 2019).

Kilder

Rasmussen, B. M. & Jæger, S. (2019). Netværksinddragelse og familierådslagning, Socialrådgivernes mikrofaglige udfordringer og behov for viden. Esbjerg, UC SYD: pp. 1-28.

For at implementere familierådslagning skal der uddannes initiativtagere og samordnere, som kender metodens teoretiske- og værdimæssige udgangspunkt og praktiske udførelse.

Familierådslagning er udviklet i New Zealand, hvor den blev skrevet ind i lovgivningen i 1989. Derfra har den bredt sig til Skandinavien og det øvrige Europa, USA, Australien, Canada m.m. Metoden blev første gang afprøvet i Danmark i perioden 2000-2002 som en forsøgsordning. Siden har der været flere projekter i regi af Social- og Indenrigsministeriet, og i dag bliver metoden anvendt i en lang række danske kommuner. Internationalt bliver metoden anvendt i mere end 30 lande.

De to centrale personer i en familierådslagning er initiativtageren og samordneren.

Initiativtageren

Initiativtageren kan fx være barnets socialrådgiver, men det kan også være en pædagog, en lærer eller en anden fagperson, som vurderer, at der er behov for at afholde en familierådslagning for at støtte op om barnet i dets hverdag.

Samordneren

Samordneren er en uvildig person, der får til opgave at planlægge selve mødet. Det indebærer, at samordneren kontakter alle de inviterede fra barnets netværk, ofte ved hjemmebesøg, for at forberede dem på, at familierådslagning er et forum, hvor netværket selv skal udarbejde en plan for barnets bedste.

Kommunens rolle

En kommune, som vil implementere metoden, skal afklare, hvem der skal have tilbud om en familierådslagning, og hvordan visitationen hertil skal foregå.

Flere udenlandske studier viser, at der er blandede effekter af Familierådslagning, og at kulturelle forhold kan have indflydelse på effekten. Familierådslagning har god effekt i forhold til at sikre kvalitet i anbringelser, og det ses, at familier er tilfredse med forløbet.

Esbjerg Kommune er én af de kommuner i Danmark, der siden 2014 har lavet flest familierådslagninger. En undersøgelse af Esbjerg Kommunes anvendelse af Familierådslagning i perioden 2014-2018 konkluderer, at langt de fleste deltagere i familierådslagninger i Esbjerg Kommune har givet positive vurderinger af metoden.

Til de opfølgende familierådslagninger efter 3-6 mdr. svarer de fleste deltagere, at planen er blevet realiseret, og at barnets trivsel har undergået en positiv udvikling (Rasmussen & Sandgaard, 2019a og 2019b).

Tvetydig effekt i internationale studier

Flere udenlandske litteraturstudier viser, at effektevalueringerne af familierådslagning er tvetydige på grund af undersøgelsernes design (Crea & Berzin, 2009; Morris & Connolly, 2012). Der kan være en stor variation i udførelsen af familierådslagning i praksis, som evalueringerne ikke altid tager højde for, og som derfor kan påvirke, hvordan effekterne skal tolkes (Crea & Berzin, 2009). Hvis metoden ikke bliver anvendt stringent og med høj fidelitet, er det vanskeligt at måle effekter.

Et amerikansk registerstudie viser effekter i forhold til børn anbragt i familiepleje, der har modtaget familierådslagning. Børnene bliver i højere grad hjemgivet til deres familier, og de anbringes i højere grad i en netværksanbringelse. Der er også en mindre sandsynlighed for, at de kommer fra plejefamilie til adoption (Wang et al., 2012).

Kilder

Rasmussen, B. M. & Sandgaard, A. M. (2019a). Familierådslagning i Esbjerg Kommune 2014-2018: Evaluerings- og forskningsrapport (Del 1). Esbjerg: UC Syd.

Rasmussen, B. M. & Sandgaard, A. M. (2019b). Familierådslagning i Esbjerg Kommune 2014-2018: Evaluerings- og forskningsrapport (Del 2).). Esbjerg: UC Syd.

Crea, Thomas M. & Berzin, Stephanie C. (2009). Family involvement in Child Welfare Decision-Making: Strategies and Research on Inclusive Practices. Journal of Public Child Welfare, Vol. 3(3): pp. 305-327.

Morris, Kate & Connolly, Marie (2012). Family decision making in child welfare: Challenges in developing a knowledge base for practice. Child Abuse Review, Vol. 21(1): pp. 41-52.

Wang, Eugene W. et al. (2012). Expediting permanent placement from foster care systems: The role of family group decision-making. Children and Youth Services Review, Vol. 34(4): pp. 845-850.

Socialstyrelsen har i forbindelse med et projekt foretaget en omkostningsvurdering. Projektet udbredte netværksinddragende metoder fra 2015-2019.

Omkostningsvurderingen baserer sig på oplysninger indsamlet i 2016, og de nævnte priser er gældende i 2016 (Socialstyrelsen, 2016). Omkostningsvurderingen er opdelt i:

• Forberedelse: Seminarer.dk, som leverer uddannelsen i metoden, afholder telefoninterview med relevante ledere i kommunen. Derudover afholdes 1-2 indledende dage med lederne.
• Uddannelse af initiativtagere (op til fire dage), som inkluderer udgifter til kursusafgift, timeforbrug og evt. omkostninger til lokale og forplejning.
• Drift: medarbejdernes tidsforbrug og løn, tillæg for rådighed uden for almindelig arbejdstid og kørselsgodtgørelse.
• Øvrige udgifter: fx udgifter til tolkebistand og leje af lokale til afholdelse af rådslagningerne (Socialstyrelsen, 2016).

Tallene i omkostningsvurderingen baserer sig på et scenarie, hvor Esbjerg Kommune agerer udgangspunkt. Her er målsætningen 120 rådslagninger pr. år, og omkostningsvurderingen beregner derfor omkostninger ved at opstarte og drive familierådslagning.

Læs mere

Er du interesseret i at læse mere om omkostningsvurderingen, så læs mere her

Læs mere om efter- og videreuddannelse på via.dk