Det inddragende netværksmøde

2023

Det inddragende netværksmøde kan medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde. Metoden kan også hjælpe med at imødekomme lovkravet om, at det i børnesager altid skal overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af netværket.

Det inddragende netværksmøde er en helhedsorienteret metode, hvor der afholdes et møde med familien og barnet samt det private og det professionelle netværk.

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har brug for støtte.

Deltagerne er både barnet, familien samt det professionelle og det private netværk; det vil sige alle opfattes som lige vigtige i netværksmødet.

Målet er at nå frem til gode og realistiske planer og løsninger, som alle har ejerskab til og bidrager til.

Netværksmøder kan udføres forskelligt med forskellig deltagerkreds. Netværket kan enten være et rent professionelt, dvs. de fagpersoner, som har en professionel kontakt med barnet og dets familie, eller det kan omfatte både det professionelle og det private netværk. Det vil også altid omfatte forældrene og barnet.

I Det inddragende netværksmøde deltager både det professionelle og det private netværk. Barnets og forældrenes private netværk kan bestå af bedsteforældre, onkler, tanter og andre familiemedlemmer, men der kan også være tale om den unges kæreste, naboer, forældre til barnets kammerater, fodboldtræneren eller andre, som har en nær relation til barnet/den unge og familien.

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har behov for støtte.

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har brug for støtte. Det inddragende netværksmøde kan være relevant i den helt tidlige fase af en sag, hvor en bekymring for et barn eller en ung skal undersøges nærmere. Fx i forbindelse med en underretning og eventuel yderligere udredning af barnets behov for støtte. I disse sager er der brug for at få et så nuanceret grundlag for vurdering som muligt.

Det kan også være relevant i en eksisterende sag eksempelvis i potentielle anbringelsessager. Hvis der allerede er et godt samarbejde mellem familien og de kommunale myndigheder, kan Inddragende netværksmøder bidrage til en fortsat god dialog og involvering.

I sager, hvor samarbejdet har været vanskeligt, kan Det inddragende netværksmøde også være en nyttig metode. Metoden kan få samarbejdet over i en mere konstruktiv retning til gavn for barnet, den unge og familie.

I Det inddragende netværksmøde samles en familie med både det private og det professionelle netværk om at finde frem til gode og realistiske planer. Deltagerne er både det professionelle og det private netværk, og alle opfattes som lige vigtige i netværksmødet.

Det inddragende netværksmøde er et møde, som består af tre faser:

  1. En beskrivende del - med fokus på den aktuelle situation og de ændringer, der ønskes
  2. En reflekterende del - med fokus på, hvordan det ønskede kan nås
  3. En aftaledel - med fokus på at træffe konkrete aftaler om, hvem der gør hvad

Der er en klar rollefordeling på mødet, og familierådgiveren deltager på lige fod med de øvrige mødedeltagere og er ikke mødeleder. Mødelederen kan fx være en kollega til familierådgiveren. Det centrale er, at mødelederen ikke er involveret i den konkrete sag.

Planlægning og afvikling af Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde skal forberedes grundigt og i samarbejde med barnet/den unge og forældre. Det er vigtigt, når man bruger denne metode, at man tager en indledende samtale med familien om, hvem der skal deltage i netværksmødet, og hvad der bliver delt oplysninger om. Her er det særligt vigtigt at forberede barnet, så barnet har mulighed for at deltage i mødet som en central bidragsyder.

Mødeledelse

Mødelederen er ansvarlig for at afholde mødet, rammerne for det og løbende at samle op på aftaler og konklusioner. Det er også mødelederens ansvar at sørge for, at der efter mødet skrives et referat. Så kender alle deltagere opgavefordeling, hvornår der følges op, og hvornår de enkelte emner bliver sat i gang.

Materialer

Find materialer til brug for Det inddragende netværksmøde herunder:

Find Socialstyrelsens anbefalinger ved at klikke her

Find Socialstyrelsens skema til netværksmøde her

Find Socialstyrelsens evalueringsskema her

Find Socialstyrelsens skema til opfølgende møder her

Det inddragende netværksmøde stiller krav til organiseringen af indsatsen, ligesom metoden kræver noget af de medarbejdere, som skal stå for den.

For at lykkes med implementering af indsatsen skal der være fokus på mobilisering af medarbejderne, organisering, gennemførelse og evaluering.

Flere danske kommuner har erfaring med implementering af Det inddragende netværksmøde, bl.a. Silkeborg og Aalborg Kommune.

Praksiserfaringer fra Silkeborg Kommune

I en intern evaluering fra 2014 af anvendelsen af Det inddragende netværksmøde peger Silkeborg Kommune blandt andet på følgende forhold som væsentlige bidrag til at sikre en god mødeproces og gode resultater:

  • For- og efterarbejde skal være grundigt.
  • Der skal tales med barnet/den unge inden mødet.
  • Fagpersonerne, som anvender metoden, skal have stor sikkerhed i rammen for et Inddragende netværksmøde.
  • Mødereferatet skal hurtigt sendes ud til alle mødedeltagere.
  • Der skal være styr på alt det praktiske vedr. adresser og kontaktoplysninger på samtlige deltagere.
  • 14 dage inden opfølgningsmødet sendes et aftalereferat ud til mødedeltagerne, så alle er opdaterede med hensyn til aftaler og eventuelle hængepartier.
  • Det er en fordel, hvis der i kommunen er én eller flere superbrugere/tovholdere med henblik på erfaringsopsamling og sikring af, at metoden fortsat bliver brugt (Jespersen, 2014).

Praksiserfaringer fra Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har benyttet Det inddragende netværksmøde i et toårigt projekt for at øge antallet af netværksanbringelser. I den forbindelse er der i perioden 2012-2013 lavet en intern erfaringsopsamling af Det inddragende netværksmøde i kombination med metoden Signs of Safety (Aalborg Kommune, 2013).

Erfaringsopsamlingen anbefaler/viser at:

  • Deltagerne på mødet besluttes i samråd med barn og forældre.
  • Der er sammenhæng mellem deltagere og formålet med mødet.
  • Barnet deltager, så vidt det er muligt. Her tages formålet med mødet, barnets modenhed og barnets alder med i betragtning.
  • I erfaringsopsamlingen indgår desuden anbefalinger i forhold til mødeformen, som består i, at:
  • Mødet ledes af en neutral mødeleder, som er ordstyrer og ansvarlig for tid og proces.
  • Myndighedsrådgiver deltager i mødet på lige fod med netværket.
  • Myndighedsrådgiver tilkendegiver sin rolle som myndighed.
  • Pjece med information om netværksmøder sendes ud sammen med invitationen til mødet.
  • Formålet med mødet er kendt af alle deltagere inden mødet.
  • Netværksmøder har en varighed på max to timer med mulighed for pause.
  • Der udarbejdes et mødereferat, som sendes til alle mødedeltagere.
  • Pointer og aftaler fra mødet journaliseres efter mødet.
  • Dato for opfølgning af mødet aftales på mødet.

Kilder

Aalborg Kommune (2013). Projekt Netværksinddragelse: Evalueringsopsamling: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013. Aalborg, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune: pp. 1-25.  

Jespersen, Helle Seerup (2014). Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg: Silkeborg Kommune.

Det inddragende netværksmøde kan sikre systematisk inddragelse af både det private og det professionelle netværk i børnesager. Der findes dog begrænset dokumentation af effekten.

I praksis er der mange erfaringer med Det inddragende netværksmøde som en metode, der er god til systematisk inddragelse af både det private og det professionelle netværk i børnesager. Der foreligger dog meget lidt resultatdokumentation.

Aalborg og Silkeborg Kommune har afprøvet metoden med blandt andet følgende positive effekter:

  • Flere netværksanbringelser som følge af anvendelse af Det inddragende netværksmøde.
  • Mødedeltagerne føler sig hørt og inddraget.

Desuden sås følgende indirekte effekter af metoden:

  • Familiens stemme bliver hørt.
  • Netværket opnår klarhed over problemstillingen.
  • Det bliver synligt, hvor der ønskes en forandring.
  • Det har en positiv effekt, at man gennem metoden har fokus på ressourcer.
  • Familien bliver bedre til at bidrage med egne ressourcer.
  • Familiemedlemmer, som tidligere har været tilbageholdende på møder, kommer på banen som resultat af mødets struktur og den faste talerække.
  • Familierne oplever at blive taget alvorligt.
  • Metoden skaber flow i sagerne.
  • Netværket får indsigt i systemets muligheder og begrænsninger, hvilket bidrager til større forståelse og respekt mellem parterne i det fremtidige arbejde.
  • Netværket kommer mere relevant på banen (Jespersen, 2014).

Kilder

Aalborg Kommune (2013). Projekt Netværksinddragelse: Evalueringsopsamling: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013. Aalborg, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune: pp. 1-25.

Jespersen, Helle Seerup (2014). Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg: Silkeborg Kommune.

Socialstyrelsen har lavet en vurdering af omkostningerne ved Inddragende netværksmøder og vurderer, at omkostningen af et møde er ca. 4.100 kr.

Socialstyrelsen har i et projekt fra 2015-2019, som udbredte blandt andet Det inddragende netværksmøde, foretaget en omkostningsvurdering. Omkostningsvurderingen baserer sig på oplysninger fra 2016.

På baggrund heraf vurderes omkostningen til afholdelse af et Inddragende netværksmøde til ca. 4.100 kr. Opfølgende møder vil kræve færre ressourcer, da der vil være mindre forberedelse.

Læse mere

Er du interesseret i at læse mere om omkostningsvurderinger, så se mere her

Kort om indsatsen

Målgruppe: Børn og unge med støttebehov
Tilgang eller metode:
Helhedsorienteret metode
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide: Nej
Forventet virkning: Mere systematisk inddragelse
SØM beregning: Nej