Ingen reel stigning i antallet af ADHD-diagnoser
Antallet af børn og unge, der får stillet diagnosen ADHD, har været stigende op gennem 00’erne, men i de senere år har kurven stabiliseret sig. Udviklingen har skabt bekymring for både overdiagnosticering, og for at flere af de børn, der fødes i dag, udvikler ADHD.
En international metaanalyse, der har sammenlignet andelen af befolkningen, der har fået ADHD over en række årtier, konkluderer imidlertid, at der ikke synes at være sket en reel stigning. En relevant tolkning kan være, at der, historisk set, har været et konstant antal af personer, der har ADHD, men at flere får diagnosen anerkendt i dag.
ADHD giver en forsinket neurobiologisk kognitiv modning
Forskning har vist, at der på særlige områder ses en forsinkelse i den neurobiologiske kognitive modning hos mennesker med ADHD. Disse områder er involveret i opmærksomhedsstyring, planlægningsevne og andre kognitive kontrolprocesser, der hjælper med at målrette tanke og handling. Forsinkelsen ses tydeligst hos børn og unge, men neurobiologiske og neuropsykologiske afvigelser kan vare ved ind i voksenlivet.
Ifølge Forløbsprogram for børn og unge med ADHD er det vigtigt at være opmærksom på modningsproblematikken og tilpasse forventninger og krav til personens kognitive modenhedsniveau, særligt ved overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen, hvor kravene til selvstændighed er stigende.
Forskellen i biologisk og kognitiv alder kan skabe frustration og nederlag hos barnet eller den unge, hvis man forventer det samme af dem, som af andre børn og unge på samme alder.