Gennem de seneste årtier er der kommet øget fokus på, hvad det indebærer at leve med en opmærksomhedsforstyrrelse. I takt med, at antallet af personer med ADHD er steget, og at et stigende antal borgere oplever udfordringer med at mestre et komplekst hverdagsliv, er der kommet en øget efterspørgsel på indsatser, der imødekommer borgernes behov for støtte til at håndtere tilværelsen.
Med den nationale ADHD-handleplan ønsker Social- og Boligstyrelsen at give kommunerne viden og inspiration til at tilrettelægge og udvikle den sociale indsats til børn, unge og voksne med ADHD og tilsvarende vanskeligheder. Handleplanen er målrettet kommunalpolitikere, kommunalchefer og andre centrale beslutningstagere i kommunen, men kan også være et nyttigt redskab for fagpersoner i praksisfelterne.
Handleplanen skal ses i et tæt samspil med "Forløbsprogram for børn og unge med ADHD" (2017), som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med en række professionelle aktører fra det sundhedsmæssige-, uddannelsesmæssige- og socialfaglige felt.
Vidensgrundlaget for handleplanen
Siden 2009 har Social- og Boligstyrelsen, i samarbejde med kommuner og andre eksterne aktører, gennemført en række projekter, der er målrettet børn, unge og voksne med ADHD. Gennem disse projekter er forskellige indsatser blevet udviklet, afprøvet og evalueret.
Det har bidraget med viden om, hvilke sociale forhold der har særlig betydning for mennesker med ADHD, og hvilke typer af indsatser og tilbud det vil være relevant at fokusere på. Der er derfor i dag et langt bedre grundlag for at kunne imødekomme kommunernes behov for viden om, hvordan den sociale indsats til mennesker med ADHD bedst bliver tilrettelagt.
Handleplanen tager afsæt i den viden, der er indsamlet under satspuljeprogrammerne, men inddrager også viden, resultater og erfaringer fra andre undersøgelser og projekter, målrettet mennesker med ADHD. Også international og national forskning i forhold til ADHD og beslægtede områder indgår, bl.a. sammenhængen mellem ADHD og kriminalitet og de økonomiske omkostninger ved ubehandlet ADHD.
ADHD i et socialt perspektiv
Handleplanen retter fokus mod ADHD i et socialt perspektiv. I et socialt perspektiv er selve diagnosen "ADHD" ikke det primære udgangspunkt. Det afgørende er at opnå et nuanceret og helhedsorienteret billede af den enkelte persons udfordringer, støttebehov samt de faktorer, der har indflydelse herpå.
Læs mere om ADHD i et socialt perspektiv
For en del mennesker med ADHD indgår en sundhedsfaglig indsats som en væsentlig del af deres behandling. Det er derfor centralt, at der tages højde for et eventuelt behov for en tværfaglig indsats, og at der er opmærksomhed på koordinering med sundhedssystemet i tilrettelæggelsen af den sociale indsats.
Læs mere om ADHD i et sundhedsfagligt perspektiv
De funktionelle vanskeligheder, der kan være afledt af ADHD, kan få indflydelse på forhold senere i livet, fx i form af mangelfuld uddannelse, lavere grad af beskæftigelse, risiko for misbrug (alkohol, tobak, stoffer), øget ulykkesrisiko, risiko for kriminalitet, social isolation samt færre sociale relationer og venskaber.
Det er derfor relevant, at der fokuseres på en tidlig målrettet indsats med henblik på at mindske risikofaktorer og styrke beskyttende faktorer - som dermed kan være med til at forebygge, at tungere sociale problemer opstår senere i livet.
Opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD, er præget af en høj grad af arvelighed. Udviklingen af forstyrrelserne sker dog i et kontinuerligt samspil mellem bestemte risiko- og beskyttelsesfaktorer gennem barnets opvækst, der kan være biologisk, psykologisk eller socialt betingede.